​Arafat ​Hossain

Min erindring er skrevet i forbindelse med et samarbejde mellem min skole, som er Tagensbo Skole og Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Her er min fortælling om min barndom.

​Arafat ​Hossain går i 6.x på Tagensbo Skole, og har skrevet en erindring i forbindelse med klassens deltagelse i Giv det videre 2017s skolekonkurrence.

Fra Køge til København

Af Arafat Hossain

Jeg begyndte i skole i 2009 i marts måned på Arenaskolen i Køge. Mine forældre var med mig, da jeg skulle købe mit skolesæt, som bestod af en pakke blyanter, en taske og et penalhus. Jeg følte mig klar.

Skolen var stor og flad, den havde ikke en første eller anden sal og gården, som var lavet af hård asfalt, som gjorde virkelig ondt, når man faldt ned. Jeg fik store hudafskrabninger, når legen blev lidt for vild. Skolens farve var grå og hvid, den havde også en pæn stor legeplads og en stor gymnastiksal, som var en aflang kube. Skolen sørgede også for maden, dvs. man måtte ikke have noget mad med sukker indhold. Hvis man havde en rugbrødsmad med smør og pålægschokolade, smed de pålægget ud, og man måtte nøjes med KUN at spise rugbrødet. På det tidspunkt var jeg en meget tyk dreng, og jeg havde meget svært ved at spise hele mit mad. Jeg havde kun nogen få at lege med, og for det meste gik jeg alene rundt i frikvarteret, og for at ikke at se så ensom ud, gik lidt hen til de andre og stillede spørgsmål til de andre om, hvad de gjorde eller legede, hvor meget det stod, den slags, så man ikke følte sig alene. Efter et år følte jeg mig godt i gang og bedre til matematik, og det var den letteste tid på året.

Senere da jeg kom hjem fra skolen, sagde min far, at vi skulle flytte til København. Min far sagde, at vi skulle bo i en lejlighed, og den var større end huset, som vi boede i. Han fortalte også, at det vil være en stor fordel, fordi han havde nemmere ved at komme på arbejde, og at min nye skole vil være meget tættere på lejligheden. Den første lørdag i sommerferien sagde mine forældre, at de havde en overraskede til mig i den nye lejlighed. Jeg var så spændt og gættede hele køreturen på, hvad overraskelsen var, men var samtidig også lidt nervøs over, om det måske kunne være en dårlig overraskelse.

Da vi ankom, viste min far mig et tomt rum. Jeg spurgte, om det var mit værelse, og det var det. Jeg havde aldrig haft mit eget værelse før. Langsomt flyttede min far de store møbler, og hvis der var plads nok, tog han mig med. Jeg var spændt over, hvordan det ville gå, men det gik ganske godt nok. Da ferien næsten var over, føltes det som om, at det hele kun havde varet i 2 dage. Min mor havde fortalt mig, at min far havde fundet en skole, jeg skulle starte på, hvilket gjorde mig lidt bange, fordi jeg ikke kendte nogen på den skole.

­­

Da det var min første dag på den nye skole, sad jeg stille og kiggede ud mod vinduet. Først tænke jeg, at skolen var en lille dårlig skole, som jeg ikke brød mig om. Efter en dag lagde jeg mærke til, at der var begyndt en ny dreng, som kom fra Indien. Han blev i starten drillet af de andre drenge. Da jeg kom hjem, var jeg nervøs for at også ville ske for mig. Heldigvis skete det aldrig, og det tog kun en uge at få venner.

Klassen larmede en lille smule, så lærerne en gang i mellem blev sure, men som elev var det ikke så slemt. Man skulle bare sidde på sin plads og være stille. For mig handlede det om at blande mig udenom og ikke blive involveret i konflikter. Det virkede fint.

Jeg havde venner, ingen skænderier eller problemer. Jeg startede på fritidshjemmet Globen, hvor en af de voksne hjalp mig med at få venner ved enten at spørge, om der var plads til at jeg kunne være med, og så fik jeg at vide, hvad de hed. En lynhurtig navnerunde og så legede vi gemmeleg. Jeg kunne ikke huske helt, hvad de hed, men det gik godt. Både i skolen og på fritidshjemmet. Der var også 2 andre klubber, Uglen og Smedetoften. Jeg gik på Globen, som var Danmarks ældste klub. 5 år senere blev den sammenlagt med Uglen, som nu er den eneste klub. Jeg havde også mange sjove oplevelser med skolen, fx lejrskoler. Den lejrskole, som jeg synes var sjovest, var i 5 klasse, da vi var i Kerteminde på Fyn. Vi måtte gerne selv gå rundt i byen og handle. Vi så også nogle seværdigheder. Vi fik nogle værelser, og den ældste fik ansvaret. Vi så Marsvinene ved fjord og Bælt. Vi så også H.C Andersens hjemme by. Efter den lejrskole var det normal skole igen. Vi lavede vores lektier og opgaver.

Da vi begyndte i 6. klasse var der national test dansk. Jeg var meget nervøs fordi jeg i 4. klasse lå ”under middel”, men denne gang blev jeg meget tilfreds. Jeg var ”over middel”. Jeg havde en god fornemmelse af, at jeg også kunne klare mig bedre på de andre fag som engelsk. Det var mest udtalen, jeg havde problemer med i engelsk. En måned senere havde vi national test i matematik. Jeg havde øvet mig meget, men da jeg var i gang med testen, var jeg meget utryg, og jeg følte, at jeg ville dumpe. Efter det så jeg, at mit resultat var bedre, end jeg havde forventet, og så fik jeg en god dag uden nogen problemer. Dagene gik udmærket, og snart skulle min lille søster starte på skolen.

 

’’Jeg håber at hun også får en tid her på TGB skole. Bedre end den gamle på Køge, som havde mange dumme regler. ’’

Her er et billede af mig som 13 årige.

Magistervej 4
København 2400 DK
Get directions

Fødselsdag:

2003

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv