​Freya Winther ​Lund

Min erindring er skrevet i forbindelse med et samarbejde mellem min skole, som er Tagensbo Skole og Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Her er min fortælling om min barndom.

Min lillesøsters 10 års fødselsdag.

 

All we need is somebody to lean on”, lød det fra min mobiltelefon. Det var den første lyd, jeg hørte, da jeg vågnede. Jeg tog min mobiltelefon og kiggede på den, men på en eller anden måde faldt jeg i søvn igen. Næste gang jeg vågnede, var det min mor: ”Freya, Freya kom du skal op”. Det var det, hun sagde (eller noget i den stil). Det var den 4. maj. Altså den dag Danmark blev befriet og min lillesøster Astas fødselsdag!! Derfor ville vi overraske hende med pandekager og gaver. Nå, men mor vækkede mig, klokken var cirka halv syv. Jeg stod op og gik ind i stuen og kiggede forvirret rundt. Så gik jeg ind på mit værelse igen. Jeg gik hen til mit hvide skab, som jeg engang fik af en, som boede i den samme bygning som os (jeg havde set skabet stå nede i kælderen og skrevet en seddel om, at jeg gerne ville have skabet, og så fik jeg det). Jeg tog min sorte croptop sweater med turtle neck og mine sorte gamacher med røde striber på siderne på. Inde i stuen duftede der dejligt af pandekager, som mor havde købt færdige dagen før (hun plejer ellers altid at lave dem selv. Hun bager bare verdens bedste pandekager, men i dag havde vi bare ikke tid). Mor bad mig om at dække bord, jeg kiggede ned på bordet og sagde: ”jeg skal nok lige rydde det først”. Der lå papirer, Astas puttebamse, tallerkner, glas, og en masse andet rod fyldte hele bordet. Mens jeg ryddede bordet og satte tallerkener, glas, skeer, syltetøj, sukker og juice på bordet, var mor blevet færdig med pandekagerne. Hun begyndte så at lave smoothies. Blenderen larmede, og jeg blev ved med at gå ind til Asta og tjekke om hun stadig sov… Det gjorde hun.
Efter jeg havde dækket bord, og mor havde lavet pandekager og smoothie, tog vi gaverne og lagde dem på sofabordet. Vi gik ind til Asta og vækkede hende med fødselsdagssang: ”I dag er det Astas fødselsdag, hurra hurra hurra, hun sikker… ”. Selvfølgelig gik vi ind og spiste pandekager, drak smoothie, og Asta åbnede sine gaver, som var to vandpistoler og en chokolade shake ting, som hun havde ønsket sig.

Jeg skatede i skole. Jeg går på Tagensbo skole. Skolen startede faktisk med at hedde Grundtvig skole, men så blev den slået sammen med Bispebjerg skole. Da jeg gik i 0. klasse, flyttede vi over på den nyrenoverede skole, som altså i dag hedder Tagensbo. Det er faktisk først nu i 6. klasse, at skolen er helt færdig, og der ikke bliver bygget mere. Jeg skatede op af Rentemestervej, drejede til højre af Skaffervej, som er en lille vej, hvor der ligger en bygning med en stor hal bag en masse forskelligt farvede vinduer. Så gik jeg over Bisiddervej og forsatte ligeud ad Tøjmestervej sammen med min lillesøster. Vi krydsede Oldermandsvej og fortsatte af Perlestikkervej og endte så oppe på skolen på Magistervej.
Skolen var bygget af røde mursten og havde et fladt tag. Der var tre etager og indgange og nødudgange næsten overalt. Der var også en kæmpe gård. I gården var der en svævebane, en snoet, metal rutsjebane, seks en-mands gynger, to edderkoppegynger, seks små trampoliner, en kunstgræs fodboldbane, en masse basketmål, en meget, meget lille skov med en forhindringsbane, en ring som drejer rundt når man skubber til den, mens man sidder på den og to klatrestativer. Tre trapper fører op på ”taget”, som er et tag, man kan lege på.
På taget er der nogle små bakker, som er blevet bygget af træplanker, som vi tit legede krokodille på. Så vi står på hver vores bakke, og så er der en, der står i midten af de to bakker, som så skal fange os, når vi ikke rør bakkerne. Det vil sige når vi løber henover midten. Rutsjebanen starter forresten også oppe på taget.

Der var børn overalt inde på skolen ved indgangen, og ingen af dem var fra min klasse. Jeg gik hen til mit skoskab, som er et lille skab, hvor man putter sine sko i, fordi vi ikke må have sko på indenfor. Jeg puttede mine sko og min jakke ind i skoskabet og gik op i min klasse.

Find jeres bøger frem”, der blev stille, og jeg tog min bog frem. Jeg hørte hvisken nogle steder, men ellers var der stille. Jeg sad og læste i Hestenes dal (bind to af serien Jordens børn). Vi havde Dansk. Der var nogenlunde ro i klassen. Efter dansk havde vi udeskole.

Udeskole er, når vi en gang om ugen tager på tur. I dag skulle vi dog blive hjemme og optage nogle lyde til et soundscape, som er en samling af lyde, vi senere laver om til musik. Nå, men vi skulle blive hjemme, og en dame kom ind af døren. Hun arbejdede ude på musikmuseet. Hun forklarede en masse omkring lyde og musik og gav os derefter en lydoptager og delte os op i grupper. Jeg var sammen med Mustafa, Mirko og Kainat, men hun var der ikke den dag.
Min lillesøster, som gik i 3., kom hen til os og gik lidt rundt sammen med os, da vi var ude i gården og optage lyde. Vi gik ind af indgangen og stod ved skoskabene igen. Jeg kiggede ned i idrætshallen, som er en kæmpe stor sal længere nede end skoskabene. Den er bygget lidt ligesom et amfiteater med store trapper, man kan sidde på. Vi gik så ud til toiletterne ved indskolingen, som ligger i stueetagen og optog nogle lyde der og gik bagefter tilbage igennem indskolingens garderobe. Der var små børn overalt, og de larmede ret meget. Så gik vi op i klassen og hørte vores valgte lydvideo. Vi begyndte så at arbejde med de her papirer, hvor vi skulle tegne vores lydes kraftighed ned på. Altså om lydene var dybe eller lave. Vi skulle også lave en tegning af, hvad lyden kom fra, og hvad den lød som. Jeg tegnede et toilet som skyllede ud, en håndtørrer (en maskine som blæser kraftigt med luft), børnene og en dør, der smækkede. Så fik vi fri, og jeg skyndte mig hjem sammen med Mathilde, som var en af mine veninder i klassen. Vi fulgtes ad den samme vej, som jeg skatede til skole. Men Mathilde drejede mod højre inden caféen, som lå for enden af bygningen, jeg boede i. Jeg bor nærmest lige på grænsen af nordvest på Rentemestervej. Lige overfor Nørrebro bycenter og meget tæt på Nørrebro station. For enden af min vej ligger en vej, som hedder Lygten. På den ligger der to supermarkeder, en Lidl og en Netto.

Derhjemme var det første, jeg gjorde, at tage min taske af og smide den på gulvet inde på mit lille værelse. Mit værelse havde en lys turkis væg og en grå metalseng. Ved siden af min seng står det hvide skab og et lille Ikea bord. Jeg gik ind i stuen, som også er vores spisestue, køkken, kontor og kreativitets sted. Her satte jeg mig i vores gråsorte stofsofa og tog et hvidt fleecetæppe over mig og tændte for tv`et. Jeg så New girl på Netflix. Da Asta kom hjem fra klub, gav jeg hende en ordentlig krammer. Senere på dagen skulle Asta til ridning. Min mor havde bagt kage, som Asta selvfølgelig skulle have med. Rideskolen lå lidt langt væk, så mor kørte Asta og mig derud. Det meste af min tid ude på rideskolen gik med at se på killinger. De bor i en papkasse med deres mor i rytterstuen. For at komme op til rytterstuen går man op af en metaltrappe udenfor bygningen. Rytterstuen ligger så til højre. Ellers hoppede jeg over hundespringene, som var derude, gik på line og lavede nogle tricks på en cavaletti, som er et lille slags spring til ponyer. Og så spiste jeg selvfølgelig kage. En dejlig brownie uden nødder, fordi en fra Astas hold ikke kunne tåle nødder. Da vi kørte hjem igen, sad Asta og jeg og sang med på et par sange. Inden vi gjorde os klar til at gå i seng, så vi en tegnefilm, som hedder Inderst Inde. Da den var slut, sagde vi godnat og gik i seng.

 

Skrevet af Freya Winther Lund, 6U.
Tagensbo Skole, 2017.

Magistervej 4
København 2400 DK
Get directions

Fødselsdag:

2004

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv