​Gabriel Ali ​Yassine

Min erindring er skrevet i forbindelse med et samarbejde mellem min skole, som er Tagensbo Skole og Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Her er min fortælling om min barndom.

Mit andet skoleskift

Det var i år 2016, at jeg skiftede skole, jeg havde allerede prøvet det før, men det havde været lettere på grund af, at jeg var yngre, men sværere nu, fordi jeg skulle forlade, alt det jeg kendte. Vi flyttede til Københavns nordvest kvarter på frederikssundsvej. Vi flyttede fra Helsingør, fordi en stor del af min familie boede i København.
Jeg flyttede til en skole ved navn Al-Huda skolen, og alle prøvede at imponere mig med, hvad de kunne, men med det skete der et par slåskampe. Efter et halvt år tog min bror en samtale med mig angående skoleskift og anbefalede mig at skifte skole, det tog et stykke tid for mig at acceptere det, men så fik jeg et andet perspektiv på det. Jeg tænkte, det ville være sjovt at prøve at gå i en folkeskole, fordi jeg kun havde gået på to privatskoler, fordi jeg skulle lære arabisk. To år efter jeg flyttede til København, skiftede jeg skole igen. Jeg flyttede over på min brors skole, og skolen hed Tagensbo skole.
Den første dag jeg kom til skolen, syntes jeg, at den var stor og anderledes, nok fordi min gamle skole var en lille del af en anden bygning, og deres legeplads var en renoveret parkeringsplads. Første dag jeg tog til den nye skole, tog jeg med min mor. Skolen var delt i to, den renoverede del som var sort og så ret moderne ud, og så noget fra den gamle skole, hvis vægge var en masse rødbrune mursten, som lignede de skoler, man så i tegnefilm. Da vi gik ind af hoveddøren, larmede det med høj musik, og der var en masse røde skabe og en stor hal med en masse fra udeskolingen, der spillede fodbold i den. Vi gik op af en lang trappe, som førte op til både første og anden sal, men jeg skulle op til første sal, hvor aulaen lå, og hvor vores klasse lå, men klassen flyttede så senere på året op til anden sal, hvor alle fra udskolingen er. Jeg var lidt forvirret over, hvor jeg skulle hen, så jeg tog tidligt derover og spurgte en lærer om hjælp på kontoret. Da jeg gik ind i klassen, var der ikke så meget opmærksomhed, som jeg normalt var vant til, som var en god ting. Der var mærkeligt nok ikke ret mange i klassen, men så fortalte nogle af mine klassekammerater, at det var fordi, det var Eid, som er en højtid for de fleste muslimer. Jeg vidste alt om det, fordi jeg selv er muslim, men fordi det var min første skoledag, måtte jeg ikke deltage i en af Eid-fejringerne for mine forældre. Vi startede dagen med bevægelse på den blå og røde gummi bane, som var en af de boldbaner skolen havde. Vi spillede stikbold, og det var jeg rigtig god til, og så var bevægelsen en god måde at starte et venskab på. Det var tid til, at vi skulle have vores timer, og vi havde idræt, men jeg valgte ikke at deltage, fordi jeg gerne vil se, hvordan det forgik, men det er en beslutning, jeg selv fortryder i dag. De spillede stikbold i idræt, fordi der ikke var nok elever til at spille volleyball. Da de to idrætstimer var færdige, var det tid for de andre elever at tage et lille bad, bagefter havde nogle af drengene sagt, at de gerne ville vise mig rundt i pausen. Drengene viste mig en masse ting, specielt hvordan man kom rundt. Nogle af drengene og jeg spillede fodbold resten af den tid, vi havde i den pause.

Da timen ringede ind, gik vi op gennem skolens aula, hvor jeg så det store flotte vindue, og ved siden af vinduet lagde jeg mærke til en hvid statue af en mand ved navn Grundtvig, og det mindede om skolens tidligere navn.

Da vi gik ind i klassen, så jeg en masse papir hængende på væggene og en masse nye ting, jeg ikke havde på mine tidligere skoler. Da vi havde dansk, blev jeg spurgt om en masse ting af læreren som fx. Hvad for en skole jeg havde gået på, eller hvorfor jeg skiftede. Klassen havde været i gang med at lave en mappe med de begivenheder, de havde på lejrskole. Jeg vidste intet om det, så vores lærer fortalte mig, at jeg skulle arbejde med det samme, men bare om mit liv. Vi havde i alt to til tre pauser alt afhængigt af, hvad for en dag det var, og det var tid til den anden pause, også kaldet storepausen. I pausen fortalte mine klassekammerater, hvordan klassens vaner var, og at man kunne vælge at betale for mad. Resten af dagen gik med, at klassens andre lærere gerne ville vide mere om, hvor jeg kom fra, og det ville jeg med glæde svare på. Da jeg kom hjem, spurgte mine forældre mig om, hvordan det gik, så jeg fortalte dem, at det faktisk havde været ret godt, og at jeg glædede mig til den næste dag. På samme dag fik jeg det brune bælte i karate, og det er 3 bælter væk fra det sorte bælte. Min karateklubs navn er Copenhagen Budo Academy, og den ligger i Nørrebro.

Magistervej 4
København 2400 DK
Get directions

Fødselsdag:

2004

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv