​Istarliin Mohamed ​Diriye

Min erindring er skrevet i forbindelse med et samarbejde mellem min skole, som er Tagensbo Skole og Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Her er min fortælling om min barndom.

Erindring af: Istarliin Mohammed Diriye

Mit skoleår startede august 2010 på Bispebjerg skole.
Jeg kan huske, jeg fik et lyserødt penalhus og en fin Barbie taske, som jeg fik af det kvindecenter, som mig og min mor boede i. Før vi kom til København, boede vi i en by, der hed Thisted. Min mor er fra Somalia, og det er min far også. Vi flyttede til København-Nordvest, men min mor kom til Danmark, cirka da hun var 20 år.
Jeg er født og opvokset i Danmark, og flyttede til København-Bispebjerg, da jeg var 4 år sammen med min mor. Min mor og far blev skilt, da jeg var lille, og er det stadigvæk. Min far kender jeg ikke så godt, fordi han bor i Somalia.
Da jeg blev 6 år, skulle jeg starte på Bispebjerg skolen, første skoledag var meget kort. Vi fik æble juice og skulle farvelægge nogle kopi-ark. Jeg kan huske, at jeg på kopiarket skulle farvelægge et penalhus og nogle blyanter. Efter det skulle vi fortælle, hvad vi hed og en lille ting om os selv.
Bagefter tog vi hjem igen, mig og min mor. Første skoledag var en meget sjov og spændende dag, fordi jeg havde glædet mig meget til at starte på en skole.
Skolehverdagen skulle jeg vænne mig til, fordi jeg var vant til kun at gå i børnehave, men det gjorde jeg hurtigt. Hver dag fik vi morgenboller, og til fastelavn var der glasur på! Det, jeg ikke kunne lide, var, at toiletterne var udenfor, mørke og beskidte. Det, jeg derimod elskede, var ”abeland”, som alle kaldte det. Abeland var skolens legeplads, hvor der var en rutsjebane og klatrestativer og en masse abe lignende ting, som alle elever var helt vilde med.
Dagene gik, og vi fik at vide, at vi skulle blive overflyttet til Grundtvig skolen. Som er en sammenslutning mellem Bispebjerg skolen og Bispebjerg. Den blev ombygget og kaldt Tagensbo Skole. Det var lidt mærkeligt, men også spændene på samme tid. Da jeg så den nye skole, var jeg helt glad, fordi den så sjov ud.

Det var ærgerligt, at der ikke var abeland, men det var på en måde godt at prøve noget nyt. Det, jeg mest glædede mig til, var, at jeg skulle starte i 1 klasse, på den nyrenoverede skole.

Min første lejrtur!

I Tagensbo skole så tager man på lejrtur hvert år, og man starter allerede i anden klasse. Endelig skulle jeg på lejrtur, det var i slutningen af anden, vi tog på lejrtur. Det var ret spændende, vi skulle til Jægerspris. Man følte sig pludselig stor, sådan at tage hjemmefra. Jeg kan huske, at jeg pakkede og var helt VILDT spændt. Vi mødtes på skolen, og så tog vi til Hovedbanegården. Jeg kan huske, jeg gik ind i toget og vinkede til min mor og lillesøster, som dengang var 2 år. Jeg satte mig ned og var helt rolig og glad. De andre fik hjemve allerede. Jeg tænkte, det var mærkeligt, for vi rejste jo ikke for evigt. Måske var det bare mig, der var mærkelig? Vi var i Jægerspris i kun 3 dage, men vi var også små dengang. Jeg ville egentlig godt blive længere, men jeg glædede mig også til at se min lillesøster og mor igen. Det var godt at komme hjem igen, det var også ret dejligt at være hjemme i ”mit” kvarter igen.

Det meste af tredje klasse var ikke så seriøst for mange af eleverne. Vi fik computere, men vi fik ikke lov til at tage den med hjem. De mente ikke, vi var ansvarlige nok til at kunne tage den med hjem. Hver morgen havde vi læsebånd på computeren i 20 minutter. Det sjove var, at vi ikke rigtig læste i læsebånd, vi spillede bare, og vores lærere ville ikke engang finde ud af det. Vi spillede hver dag, og når hun kom for at se, hvad vi lavede, skiftede vi bare til det, vi skulle lære om. Ingen tog 3. klasse seriøst, fordi vores lærere på det tidspunkt aldrig gjorde noget ved det. Tingene ændrede sig, efter vi kom op til mellemtrinet.

 

Fjerde klasse! Nye computere, og nye lærere en del af mellemtrinet!!!

Endelig skulle jeg op fra indskolingen og op til mellemtrinet. Min mor var stolt af mig. For hun kunne ikke rigtig hjælpe mig med mine lektier, p.g.a hendes etniske baggrund, og derfor kunne hun ikke så godt dansk. Men hun kunne tale med mig på dansk og forstå, hvad jeg sagde. Jeg fik en ny lærer, som hed Emilie, som så skulle tage imod os i stedet for Ikram, som var vores lærer i tredje. Emilie var anderledes, hun var mere skrap, og man turde ikke spille i hendes timer. Jeg plejede ikke at synes om hende, men nu forstår jeg godt, hvorfor hun var så skrap, jeg ville ikke være så god til noget, hvis hun ikke var så skrap imod os på det tidspunkt.

Hver dag så får vi Madskole. Madskolen er ligesom en kantine/Eat, du får bare serveret din mad klassevis, og du betaler for måneden.  Du kan selv vælge, om du vil betale for Madskolen eller have madpakke med. Jeg betaler for Madskolen, og vi får forskellige retter hver dag. Fx fiskefilet, lasagne, koldskål, vegetar-pizza, suppe (forskellig suppe ret) og meget mere. Det er meget godt det meste af tiden. Der er også nogle gange, hvor eleverne fra mellemtrinet og udskolingen (5.-7.) får lov til at gå ned i køkkenet og hjælpe til. På den måde lærer vi også mere om madlavning.

Tagensbo skole udeskole

Vores skole er anderledes end andres. Vores skole er nemlig en Udeskole, 1 gang om ugen tager vi på tur og går på opdagelser i København. Det er ret godt, for der er ikke mange skoler, der har den mulighed. Vi mister nogen timer som fx Dansk, Matematik, Fransk, Engelsk. Eller hvad vi nu skulle have, men på den anden side lærer vi mere om Danmarks/Københavns historie.

 

 

Magistervej 4
København 2400 DK
Get directions

Fødselsdag:

2004

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv