​Kainat Yasmin ​Tariq

Min erindring er skrevet i forbindelse med et samarbejde mellem min skole, som er Tagensbo Skole og Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Her er min fortælling om min barndom.

Fra Bispebjerg skole til Tagensbo skole

Mit navn er Kainat.

Født: 08-04-04

Min baggrund er pakistansk, men jeg er født og opvokset i Danmark.

Jeg var omkring 6 år, da jeg pludselig en dag i sommerferien fik meget ondt i maven. Første dag var min mor ikke så bekymret, hun tænkte, det sikkert var normal mavepine. Men da der så gik et par dage, blev min mor for alvor bekymret. Hun spurgte mig, om jeg ville på hospitalet, men jeg insisterede. Jeg var rigtig bange for at blive tjekket, jeg frygtede, at lægerne måske ville operere mig, hvilket alligevel skete. Efter overtalte min mor mig til at køre til hospitalet.

Jeg stod i køkkenet med min mor, og kiggede på hende, imens hun pakkede min madpakke. Min mor smilte til mig og sagde, ”Så skal du endelig i skole, efter en hel måned på hospitalet”, så smilte jeg tilbage og sagde, ”Ja, jeg glæder mig til at se min klasse”. Min mor fulgte mig til fritidshjem, hvor jeg plejede at spise morgenmad. På morgenbordet bedte en pædagog mig om, at fortælle de andre, hvor jeg havde været den seneste måned. Jeg fortalte, at jeg var indlagt på hospitalet på grund af, jeg havde haft blindtarmsbetændelse.

Det var Bispebjerg skole, jeg skulle gå på, fordi Grundtvig Skole var ved at blive renoveret og skulle komme til at hedde TagensboSkole.

Da klokken blev ti minutter i otte, skulle en pædagog følge mig og nogle andre skolebørn til skolen. Fritidshjemmet lå meget tæt på skolen. På vej til skole var jeg meget spændt. Da jeg kom ind i børnehaveklassen, så jeg nogle børn på min alder sidde i en halvcirkel. Alle stirrede på mig, fordi jeg var den nye pige. Læreren introducerede sig selv som Laila og spurgte mig, hvad jeg hed. Der var helt stille, og hele klassen stirrede på mig, og så blev jeg helt nervøs.

Jeg svarede ”Kainat”, og så smilte læreren til mig og sagde, at jeg bare skulle sidde der, hvor jeg ville. Jeg satte mig et tilfældigt sted og så, at tre af mine venner fra børnehaven gik i min nye klasse. På tavlen tegnede læreren et aflangt hus, hvor der var et loft, en stue, og en kælder. Så fortalte læreren, hvilken ugedag det var, og så skulle eleverne fortælle læreren, hvor bogstaverne hørte til. Hvis man havde noget at sige, skulle man række fingeren op. Man måtte ikke tale, imens læreren talte, ellers blev man skældt ud.

Da det var frikvarter, så var vi i skolegården. Nogle andre elever viste mig rundt. En dreng, som hed Abbas, fortalte mig, at en af skolegårdens dele bliver kaldt abeland. Her var jeg omkring 6-7 år.

Da jeg skulle fra børnehaveklasse og komme op i første klasse, så kom vi på Tagensbo skole. Da man kommer ind ad hovedindgangen, så hvis man drejer til den ene side, så er der nogle trapper ned til gymnastiksalen.

Hvis man drejer den anden vej, kommer man til resten af skolen.

Hvad jeg specielt kan huske fra min første skoledag på Tagensbo skole er, at loftet var lydisoleret. Dette er et billede af det lydisolerede loft på Tagensbo skole.

De små børn (os), fik at vide, at det var et “oste-loft”.

Jeg syntes det var en moderne skole i forhold til mange andre skoler og taget tiden i betragtning, da den var relativ ny.

Magistervej 4
København 2400 DK
Get directions

Fødselsdag:

2004

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv