​Marvin Bomela ​Petersen

Min erindring er skrevet i forbindelse med et samarbejde mellem min skole, som er Tagensbo Skole og Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Her er min fortælling om min barndom.

Marvins erindring

Jeg hedder Marvin og har fødselsdag den 17. januar og født i år 2004. Jeg startede i skole 2010 den 8. august på Bispebjerg skole i Nordvest kvarteret. Jeg boede sammen med min mor og min lille søster på Charlottemunksvej. Dagen inden skolestart var jeg ude med min mor og købe ting til min skolegang.

Jeg var allerede 6 år, inden jeg begynde i skole i O.u. Jeg kom i en klasse med både piger og drenge. I skole havde vi idræt, hvor pigerne og drengene skulle havde idræt hver for sig, og det ændrede sig med tiden. Jeg havde også dansk og alle de almindelige fag. 9. klasses sidste skoledag er karameldag, hvor 9. klasserne kastede karameller, mens de mindre børn samlede dem. Når det var karameldag, havde vi to-tre timer og til sidst spillede 9. klasserne fodbold mod lærerne.

Imens vi gik på Bispebjerg skole, blev den gamle Grundtvig skole renoveret til Tagensbo skole. De renoverede Grundtvig skole, fordi Bispebjerg skole var helt vild beskidt, og byggematerialet var ødelagt eller ikke hygiejne sikker. Da vi blev færdige med at gå i 0. klasse, kom vi over på Tagensbo skole, og der skulle vi gå i 1. klasse og videre op. På Tagensbo skole fik vi en ny skoleleder, som hed Jeanne Jacobsen.

Over på Tagensbo skole var der en kælder, “stue”, første sal, anden sal, tredje sal og til sidst fjerde sal. I “stuen” var der en masse klasser, hvor man skulle gå fra 0. – 3. klasse, længere nede var der en stor hal med omklædning og bad til piger og til drenge. Lige efter man var kommet ind af udendørs dørene, var der skoskabe, hvor man tog sine sko af, så skolen ikke blev beskidt. I “stuen” var der også Billedkunstrum, Håndarbejdsrum og Sløjdrum, og det var rum, som man brugte til P-fag på mellemtrinet. Lige inden man kom til hallen, var der et skolekøkken, hvor kokkene lavede mad til os.

Oppe på 1. sal var der en stor aula med et rødt gulv og gamle lamper, og lamperne stammer tilbage fra Grundtvig skole. En halvcirkel om aulaen var der klasser og gange med lokaler, hvor 4.-6. klasse gik, oven over hallen var der en tagterrasse, og bag tagterrassen var der spisesteder, hvor man spiste madpakker eller skolemad. Hver morgen sang 0.-3. klasse oppe i Aulaen, men kun om fredagen var mellemtrinet også med.

Oppe på 3. sal var der også en masse klasser, hvor 7.-9. klasserne gik. Oven over aulaen var der ligesom en stor altan, hvor man så ned til aulaen. Oppe på 3. sal var der et stort køkken, hvor vi senere skulle havde Madkundskab, som også var et P-fag.

På fjerde sal var der endeligt ikke så meget, men der var en lille gang med rum, hvor sundhedsplejerske var.

På Tagensbo/Grundtvig skole var der en masse andre regler end på Bispebjerg, man skulle tage sine sko af og spise ved spisestederne, og man fik skolemad. Skolemad var at ens forældre kunne købe mad, så fik ens barn varm mad og frugt, og det lavede de nede i køkkenet i “stuen”.

Udenfor var der foran hallen en kunstgræs bane, gummibane som var grøn og en lille pannabane, som var en lille bane med to mål, og man kunne vinde ved at score 3 gange eller lave tunneller. Bag kunstgræsbanen var der en lille skov med træer, og inden i skoven var der en forhindringsbane, og der hvor bane endte, var der en svævebane.

Oppe på terrassen på Tagensbo skole

Aulaen på skolen oppe fra 3 sal

Tagensbo skoles hal nede fra og op

På Tagensbo skole var der to ting, som var meget anderledes. Den ene nye ting var, at vi skulle på udeskole; udeskole er, når man får læring uden for skolen. I 0.-3. skal man lære om skoven, 4.-6. skal lære om kultur, mad og bevægelse, i 7.-9. skal man lære om samfund og ungdomsuddannelse.

Den anden ting vi skulle, var lejrskole, som man skulle 1 gang om året. På lejrskolerne kom man længere og længere væk fra København jo større klassetrin, man gik på. Lejrskole lærer man om samfundet i andre byer.

I 2. klasse var vi på lejrskole i Jægerspris i tre dage. I 2. klasse har vi lært det basale, som var plus og minus og gange i matematik. I dansk har vi lært at læse lette tekster og stave lette. Kristendom og historie lærte vi bare om Danmarks historie for 100 år siden og så film. I kristendom lærte vi om, hvad for nogen religioner der var.

I 3. klasse var vi på Møn, men jeg var ikke med, fordi jeg rejste til Rhodos, som er i Grækenland, det var med min mor, søster, bror og onkel. I dansk lærte vi at læse lidt sværere tekster end i 2. klasse. I matematik lærte vi at plusse, minus og gange sværere stykker. Vi lærte også meget lidt Engelsk, vi lærte at læse meget lette ord.

I 4. klasse var vi på Lolland i Maribo, og der skulle vi være i fem dage. I dansk lærte vi det samme bare meget sværere, læse sværere tekster og stave sværere ord og at skrive tekster. I matematik lærte vi at dividere, gange, plusse og minus sværere stykker. Vi lærte også at læse og skrive på engelsk. Vi lærte også at lave mad i madkundskab, lave syarbejde i håndarbejde og lærte at lave ting ud af træ i sløjd.

I 5. klasse var vi på Fyn i Kerteminde. Vi lærte at læse, skrive og stave i dansk bare sværere. I matematik lærte vi at gange, plusse, minus, dividere bare sværere. Så lærte vi også sværere engelsk. I historie og kristendom har vi haft om danmarkshistorie, og hvad de troede på gennem tiden. Vi havde også lavet noget nyt i p-fag og prøvede noget, der var sværere eller tog længere tid.

I 6. klasse havde vi lavet dansk, matematik og engelsk på højere niveauer, inden vi skulle op i 7. klasse, hvor det virkelige gælder med karakterer og opførsel.

 

Hej, jeg hedder Marvin og er 13 år. Jeg bor i Bagsværd sammen med min mor, lillesøster, min kanin, min søsters undulat og mig selv. Bagsværd ligger næsten 10 km væk fra Tagensbo skole. Jeg har boet i Bagsværd i snart 5 år. Jeg går stadig på Tgb skole, fordi jeg har gået der i hele min skoletid.

 

 

Magistervej 4
København 2400 DK
Get directions

Fødselsdag:

2004

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv