​Mochtabah Abdul Amir ​Al-Khaleily

Min erindring er skrevet i forbindelse med et samarbejde mellem min skole, som er Tagensbo Skole og Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Her er min fortælling om min barndom.

Erindring om mit liv

Mit navn er Mochtabah, og jeg bliver kaldt Musti, jeg er 13 år gammel nu, og jeg bor på Aldersrogade. En dag i september 2015 var jeg ude med min venner. Vi var fire venner, der var omkring 10 år gamle, vi var altid ude og spille fodbold og lege på Aldersrogade. Lidt efter fandt vi en lang gardinstang, som man bruger til at holde gardinerne oppe. Vi tog den og legede med den. Vi lod som om, det var en golfkølle, så vi slog ting med den, vi brugte en spand som en bold, jeg ville ikke, men de tvang mig til det, så tænkte jeg, hvad der kan ske, det skete så. De gjorde det alle sammen, så var det mig, jeg var så uheldig, at jeg ramte en bil, manden der sad i bilen blev sur; på bilen stod der Security, han var en vagt for et selskab, han tog mig og sagde, nu skal jeg tilkalde politiet om at komme herover og klare rasten. Så han tog mig og sagde, du bliver, han gik ind i bilen og skrev, jeg turde ikke at stikke af, fordi han holdt mig hårdt, så han tog mig og sagde, det var dumt gjort, jeg undskyldt hele tiden, undskyld, undskyld, jeg ved, det var forkert, undskyld, men han lyttede ikke. Han spurgte mig, hvad hedder du, jeg tænkte direkte på min forældre, de bliver sikkert rasende, så jeg gav ham falske navne, jeg sagde jeg hedder Jonas, hvad hedder din far, Ahmad sagde jeg. Han skrev, imens viser min venner mig et tegn, jeg forstod det som stik af, så jeg lavet en tommelfinger til dem og stak af, jeg løb så hurtigt, at det lykkedes mig at forsvinde fra ham, jeg løb og gik ind og ud af alle gårdene i Aldersrogade, så til sidst ku jeg ikke løbe mere, så jeg gemte mig bagved en busk, jeg fik rifter på mit hoved og hånden, så jeg blødte lidt, jeg sagde til mine venner, at de skal sige til, når han kommer, så jeg kunne gemme mig ordenligt, der gik 5 minutter, og han fandt mig ikke, så gik mine venner ud og ledte efter ham, men han var væk.

Efter gik jeg hjem og spiste, min forældre vidste ikke, hvad der er sket, min far var ude, og det er typisk min far, som opdager sådan nogle ting, min mor lægger ikke mærke til det, så jeg spiste og gik i seng, næste morgen ville jeg gå hurtigt ud, så min far ikke opdager det, men han så mig, da jeg skulle spise morgenmad, han så mine rifter og spurgte mig, hvad er der sket med dit hoved, jeg sagde ikke noget, han sagde, begynder du igen med at lyve, nej, sagde jeg, han sagde, kom nu, fortæl, så jeg fortalte ham det hele, og jeg bedte ham om ikke at fortælle min mor det, og talte med mig og sagde, jeg ikke skulle gøre det osv, jeg blev så lidt bange, fordi min far fortæller alt til mor, jeg gik ud med mine venner til en kiosk, og vi købte noget slik osv, vi tog til en klub, hvor man kunne høre høj musik og spise vores slik, vi sad og hørte efter, ringer min mor til mig, og jeg tog den ikke, hun ringede flere gange, men jeg tog den ikke, fordi at jeg tænkte, hun har fået det at vide, lidt efter skrev hun en besked, der stod, at jeg skal tage den, og at hun ved, jeg gør det med vilje, jeg gik  hen på toilettet, fordi musikken og mine venner råbte, jeg ringede til hende, hun sagde, hvor er du, og hvorfor tog du ikke telefonen, jeg sagde undskyld, den var på lydløs, jeg er i klubben og hygger mig med mine venner, men hvorfor spørger du, er der noget galt, hun svarer så nej, men skulle bare vide, hvor du er, jeg troede ikke på hende, fordi hun ringede ikke til mig på sådan nogle tidspunkter, jeg gik hen til mine venner igen og råbte sluk musikken, jeg skal sige noget, de slukkede og spurgte mig, hvad er der, og jeg sagde, min mor ringede og spurgte mig om, hvor jeg er, og hvad jeg laver og så videre, og hvad så, sagde de, det jo ikke normalt, at hun ringer på sådan nogle tidspunkter, I har alle været med mig, og det er første gang, hun gør sådan, det ved I, de sagde, måske har hun fundet ud af det, eller har din far sagt det, jeg svarede nej, fordi jeg talte med ham i går om ikke at sladre til min mor, fordi hun ville forstå det, som om jeg har stjålet en bil, hun gør alting værre, men måske siger han det, fordi han siger næsten alt til min mor, og det hader jeg, de sagde at vi venter lidt og ser, om hun ringer igen på det samme mærkelige tidspunkt, jeg sagde ja, god ide, og så spørger jeg hende om, hvorfor hun ringer og spørger om mig, fordi det gjorde hun ikke før i tiden, kun hvis jeg var ude længe eller sent hjemme,  vi ventede lidt, der gik en time, og hun ringede, jeg tænkte okay fanget, jeg er fanget, jeg tager den og går ud på gangen, og hun spørger, hvor jeg er, jeg svarer, mama, jeg er stadigvæk det samme sted som før, men hvorfor ringer du, rolig nu, jeg skal bare spørge, om du kan hente noget fra araberen, jeg spurgte, hvad skal jeg hente, hun sagde nogle tomat dåser til tomat suppen, jeg gik udenfor og tog bussen derhen og købte dem og tog hjem med bussen igen og gav hende dem, tak, sagde hun, og jeg sagde, vi ses, hvor skal du hen, ud med mine venner, hvorfor, jeg skal lige tale med dig et øjeblik, det er længe siden, vi har talt, jeg spurgte hende om, hvad og hvorfor, kom nu bare, jeg gik hen til hende og talte, hun sagde, er der sket noget, du kan fortælle det til mig, jeg bliver ikke sur, med mindre du ikke siger det, for når jeg så finder ud af det, så bliver jeg sur, og det vil du ikke have, jeg skal være, vel? Nej, sagde jeg, mama, men der er ikke sket noget, hvorfor skal jeg lyve? hun sagde, det er løgn, jeg sagde, nej og kikkede på hende, hun sagde, kom nu, du har noget at sige eller noget i hovedet, jeg tænkte på den episode, der skete i går og blev bange og tænkte, hun sikkert har fået det at vide af far, jeg sagde, jeg skulle gå og ville fortælle dig en anden gang, jeg gik ud og hyggede.

Næste dag var der skole, jeg gik på en skole, der hedder Tagensbo skole, der ligger i nord vest. Vi blev tit delt op i hold, altså vores 5. årgang skulle deles op i hold, og vi havde udeskole hver torsdag, det ville sige, at vi skal ud af skolen og undersøge eller bliver undervist uden for, vi hygger os også nogle gange. Lærerne sagde hele tiden, at jeg var med i alle konflikter, men vi fanger dig ikke i noget, jeg siger det til mine venner i skolen, og de siger, at du ikke gør så meget, hvorfor siger de det til dig, jeg ved det ikke, svarede jeg, mange sagde, at skolen var dårlig, men jeg syntes ikke den var, fordi de har hjulpet mig med mange ting også ting, som jeg ville ønske, jeg kunne lære. Drengene lavede også ballade fra min skole, jeg gik altid med dem, fordi de var sjove at være med. Om morgnen havde vi 20 min læsebånd, hvor vi skulle læse en bog, som vi lånte fra biblioteket, bibliotekaren var rigtig sød, hun kunne godt lide mig som en sød elev, jeg gik ikke meget i skole, fordi jeg enten var syg eller passede min bror eller noget andet. Læreren sagde, jeg skulle gå en klasse om, jeg troede på den, så jeg gik i skole mere, end jeg plejede og tog det lidt seriøst. Sommerferien var færdig, og mine venner sagde, der er en, der skal gå om, jeg troede, det var mig, men det var det ikke, de sagde, at det var en pige, der skulle starte om, pigerne græd som om, der var et familiemedlem, der døde, vi drenge kikkede skævt og tænkte slap af, men på samme tid fik vi ondt af pige.

Magistervej 4
København 2400 DK
Get directions

Fødselsdag:

2003

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv