​Munira Ahmed Salad ​Abdirahman

Min erindring er skrevet i forbindelse med et samarbejde mellem min skole, som er Tagensbo Skole og Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Her er min fortælling om min barndom.

​Munira Ahmed Salad ​Abdirahman går i 6.x på Tagensbo Skole, og har skrevet en erindring i forbindelse med klassens deltagelse i Giv det videre 2017s skolekonkurrence.

Lejrskole til Jægersborg 

Af Munira Ahmed

Da jeg gik i 2. klasse, skulle jeg på lejrskole, alle skulle med undtagen Faiza, som nu er stoppet. Hun havde fødselsdag dagen efter, så hun valgte ikke at komme med. Men hun havde fortrudt, at hun ikke kom med. Salsabil sagde, at hun måtte dele tøj med hende, hvis hun tog med alligevel, men Faizas mor sagde, at Salsabil kun havde taget tøj med til fire dage. Faiza græd meget, Jan og Maj, som var mine lærere, gav hende et stykke kage. Alle forældre skulle have kage med til turen, altså både fra 2.u og 2.x.

Vi skulle tage toget og bussen for at komme derud, da vi kom frem, skulle vi lægge vores tasker og pakke ud. Alle pigerne skulle sove sammen, og alle drenge skulle sove over på den anden side. Efter vi havde pakket ud, skulle vi ud og gå en tur. Da vi skulle tilbage, var alle gået fra mig og Anita, uden vi opdagede det, og da vi endelig kom hjem, skulle vi i bad, men alle badene var optaget, så vi blev de sidste, der kom i bad. Det var rigtigt irriterende, for mens vi var i bad, fik de andre kage inde i stuen. Jeg tror, lærerne havde glemt mig og Anita.

Da klokken var omkring 21:00, skulle vi være på vores senge, og da den var 21:30, skulle vi sove.

Dagen efter skulle vi spise morgenmad, senere på dagen skulle vi ud og kigge på byen. Da vi skulle tilbage, gik alle i forvejen, men mig, Salsabil, Victoria og Amani gik lidt langsomt. Vi gik over en mark, men Victoria sagde, at der var en fra hendes familie, der gik over og døde, fordi at han blev ramt af et lynstød, men Maj så os gå over marken og råbte ” I må ikke gå over marken, I skal tilbage og rundt om”, vi alle svarede ”okay”.  Da vi gik igennem skoven, så vi en mand, som gik efter os, han blev ved med at gemme sig bagved træerne, altså da vi kiggede. Vi løb alle 4 hen til vandrehuset, da vi kom, skulle vi skrive logbog. Da vi var godt i gang med at skrive logbog, kom der en mand, vi troede, at det var ham, der fulgte efter os, så vi skreg og begyndte at græde, så var det, at Maj kiggede ud af vinduet, men det var en pizzamand. Vi skulle spise aftensmad, et stykke tid efter skulle vi sove. Dagen efter skulle vi op og gøre os klar til morgenmad. Vi skulle hurtigt af sted, vi skulle over og besøge et slot, som Christian. 4 havde bygget.

Bagefter tog vi over til en isbutik og købte en is. Derefter tog vi i byen og købte alt muligt, alle børn skulle med hjem med Long og Ikram, som var parallelklassens lærere.

Jan og Maj skulle købe ind til en fest, vi skulle have, fordi at det var den sidste dag, vi skulle være der. Vi var lige kommet og skulle til at gøre os klar til fest, vi havde tre timer til at lave en dans. Jeg skulle lave en dans med Freja; vores var baseret meget på akrobatik, for det var hun god til. Inden festen begyndte, skulle vi spise aftensmad, derefter skulle vi over og gøre os klar til fest. Alle skulle danse, vi var nr. 8, jeg syntes, at de andre var gode.
Et stykke tid efter skulle vi rydde op, bagefter skulle vi pakke, fordi at vi skulle hjem dagen efter. For at komme hjem skulle vi igen med toget og bussen.
Alt i alt syntes jeg, det har været en sjov lejrskole, når jeg tænker tilbage på den.

Jeg syntes også, at det har været sjovt at arbejde sammen med Københavns museum, og Københavns stadsarkiv om at lave denne erindring.

 

Magistervej 4
København 2400 DK
Get directions

Fødselsdag:

2004

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv