Lis Irene Dalsmark

Lis fortæller om sin tidlige barndom med nedslag i 1954 og 1959. Der er minder om den kærlige mormor, juleaftener, skolegang med mobning, og senere erindringer om konfirmation og tjenestepladser i huset med børnepasning. Gør ejerskabskrav på erindring

Min Barndom og Ungdom

 

Jeg blev født den 18. oktober 1950, i Frederikshavn, vi boede i en af de barakker, som tyskerne lavede til dem, der havde været en del af 2. verdenskrig.

Min far havde sejlet med våben fra England til Norge, Han havde oplevet frygtelige ting under krigen. Han havde garanteret posttraumatisk stress, men det var der ikke noget der hed dengang, så de kunne bare drikke nogle bajere og ellers tie det ihjel. Jeg har fået fortalt at han vågnede tit om natten og skreg.

Han drak så meget at der dårligt var råd til mad, og min mor fik tæsk. Det ville hun aldrig tale om. En dag kom min mormor og hentede mor og jeg til Flaunskjold. Da vi havde fået frokost tog min mor tilbage efter tøj m. m., da havde han solgt møblerne for at få penge til øl.

Jeg syntes det var en dejlig tid hos mormor og bedstefar, de behandlede mig som om jeg var deres porcelæn. Der var et kirsebærtræ i haven, det var mit paradis. Jeg husker det som, at der altid var blomster der i, og at solen altid skinnede.

Min bedstefar blev dræbt af en lastbil i 1954, så stoppede festen. Min morbror købte et hus i Hørby, min mormor flyttede op til ham, min mor fik en husholderplads i samme by – der skulle vi så bo.

Mormor kom tit forbi, så fik jeg lov at gå med hende hjem.

 

1954

Jeg hjalp min mormor med at rulle pebernødder, jeg rullede og rullede en lille pebernød, til sidst blev den helt sort, så blev jeg bange for den, og smed den ind under køkkenskabet. Dengang havde man ikke indbyggede skabe, dengang havde man et træskab på ben, som for det meste var malet lyseblå.

Da min mormor skulle gøre rent til påske, så kravlede hun på gulvet og skurede inde under skabet, og fandt min klump pebernøddedej, som nu var helt lodden af mug. Så spurgte hun, hvad det var, og så fortalte jeg at jeg blev bange for den, da den blev sort. Så grinede min mormor, som kun hun kunne grine.

I mange  år var vi altid hos min mormor juleaften, min onkel som boede hos min mormor, min moster og onkel og fætter fra Frederikshavn, og min mor, far, lillesøster og jeg fra Syvsten. Det var for det meste rigtigt hyggeligt, men nogle gange kom min mor og moster op at skændes. Et år havde de skændtes og jeg blev ked af det, så faldt der endelig ro over dem. Så skulle vi hygge, så gik der ild i en grangren, så blev jeg bange, men de fik det hurtigt slukket. Dengang havde man ikke elektriske kæder på juletræet, da var det hvide stearinlys, i de mest forfærdelige lysholdere, som man kan tænke sig. Juletræet var ellers pyntet med glaskugler, fehår, dannebrogs-flag, og flettede hjerter og musetrapper som vi selv lavede, samt roser lavet af silkepapir som vi creppede sammen på midten over en strikkepind.

 

1959

Min lillesøster var næsten 2 år, da hun sagde ”jeg mig ønsker dukke, og der skal vare tøj på” og det fik hun i julegave. Det var en stor dukke. Hun pakkede den ud, lagde den til side og kravlede i kassen og legede med kassen hele aftenen.

Et år havde min onkel fået mandelen, men holdt den inde i munden, og sagde vi skulle spise indtil vi fandt den, vi var lige ved at blive syge, så meget spiste vi, så gik han til bekendelse, så blev min mormor gal på ham, så for eftertiden lavede hun 3 små portioner til os børn, med en mandel i hver, så fik vi hver en lille mandelgave.

Vi spiste gås og flæskesteg, og min yndlingsjuledrik var nisseøl med citronvand i.

Vi sang altid Glade jul, Julen har bragt velsignet bud, Dejlig er den himmel blå og Et barn er født i Betlehem.

Vi børn legede altid med gaverne hele aftenen, det var så spændende, for dengang fik vi jo ikke legetøj så tit.

Der var også mange år hvor vi gik en tur ud om aftenen. Det var hyggeligt, der var bulder bragende mørkt, og næsten altid sne og frost, så kunne vi, uden rigtigt at kikke ind ad vinduerne, se folks juletræ. Når vi så kom hjem i varmen igen, så var der plads til hjemmelavet juleslik, småkager og så videre.

Vi var tit hos min moster første søndag i december, for at se julepyntningen i Frederikshavn. Det var jo en storby, dengang kom man ikke så langt omkring. Dengang pyntede forretningerne heller ikke til jul, midt i oktober, det var til 1. søndag i advent. Et år gik min fætter og jeg ind i soveværelset og fortalte hinanden hvad vi skulle have i julegave.

Et år kom min far i tanker om, at vi skulle holde jul hjemme hos os selv kun os 4. Jeg syntes det var den kedeligste jul jeg havde oplevet, ingen mormor til at forkæle os.

 

Jeg startede i skole til april. Det blev syv år med mobning. Vi var tre piger der holdt sammen… vi blev mobbet når der var nogen der havde behov for det.

Vi skulle sige “de” til lærerne, og “hr.” og “fru” eller “frøken”, der var ikke noget med fornavn.

Vi var på udflugt til Zoologisk Have i Aalborg, og til København og Bornholm.

Jeg fik plads efter skoletid hos frisøren. Jeg skulle rede senge, gøre rent, skrælle kartofler og vaske op.

Jeg blev konfirmeret i 1965. Soveværelset blev ryddet og der blev dækket op til dem der kunne klemmes ind. Det var nærmeste familie og nogle få venner, der var ikke andre børn end min søster og fætter og jeg.

Jeg kom ud at tjene efter 7. klasse, – altid noget med at passe børn.

Hos en anden frisør måtte jeg pille permanentspoler og curler ud. Det var sagen, for jeg ville gerne være frisør, men mor sagde, uanset hvad jeg ville, at det kunne ikke hjælpe noget, for jeg kunne ikke regne, så det blev pladser i huset til jeg var 18.

 

Lis Dalsmark

 

Ålborgvej 230
Sæby 9300 DK
Get directions

Fødselsdag:

1950

Erindringen ønskes afleveret til:

Byhistorisk Arkiv, Sæby Museum
Frederikshavn Stadsarkiv