Anna Marie Mortensen

Anna Marie Mortensens erindringer er et tilbageblik til det landlige liv og miljø på Skanderborg egnen i perioden under 1. Verdenskrig og mellemkrigstiden. I sin erindring og små beretninger fortæller Anna om hendes barndom, ungdom, skolegang på Skanderborg Realskole og et klart minde om dyrskuedag i Skanderborg. Anna var i flere år engageret i lokalpolitik, og opstillede for første gang i 1946 til kommunalvalg i Skanderborg for DKP. Senere opstillede hun for og engagerede sig i SF, Enhedslisten og var med i Folkebevægelsen mod EU bl.a. som lokal kandidat til EU-valget. Gør ejerskabskrav på erindring

Erindringen er indsendt af Anna Marie Mortensens søn, og er et uddrag fra bogen Mine erindringer – selvoplevede og genfortalte, af Anna Marie Mortensen.

Anna Marie Mortensen – En landbokvindes liv i det 20. århundrede

 

Mit navn er Anna Marie Mortensen f. Petersen, Hømosevej nr. 7, 8660 Skanderborg.

Nu folkepensionist. Jeg er født i 1913 på en genboejendom, nu Hømosevej nr. 3. Denne lille ejendom købte mine forældre kort efter giftermålet i 1903 med jordtilliggende 4 tønder land. Dette var muligt, da min mor arvede 400 kr. til udbetaling.

Min far havde uddannelse som murer og etablerede sig straks som selvstændig mester, da man ikke kunne leve af landbrug på 4 tdr. land.

Min moder passede det daglige arbejde med dyrene, og arbejdet i marken måtte foregå om aftenen og om søndagen, når far var hjemme.

Min broder blev født i 1904 og min søster i 1905. Min moder måtte selv passe dem, samtidig med dyrene.

Der var en hest, tre køer og opdræt samt 25 til 30 høns. Landbrugsarbejdet var besværligt dengang, hvor græs blev slået med le til hø og revet sammen med håndrive og stakket.

Korn blev også sået med hånd og siden høstet med le, og min mor ”bandt det op” i neg og satte dem i hobe. Min mor ”læssede” både hø og korn. Det vil sige, lagde det op på vognens ”skrave”, når det blev langet op til hende af min far.

Først havde de til kornet brugt en håndtærsker, som var meget tung at trække, siden fik de en såkaldt ”hestegang”, hvor en hest forspændt en bom trak tærskeværket ved at gå rundt og rundt.

At køre denne hest rundt var altid kvindearbejde, eller hvis større børn var hjemme, så var det dem.

Min moder havde en lang arbejdstid, det vil sige fra kl. 5 om morgenen til det blev mørkt i hvert fald om sommeren, og vinter aftenerne strikkede hun strømper og uldne undertrøjer til hele familien.

Hun havde lært at sy som ung pige, havde en håndsymaskine og syede skjorter, bluser og forklæder.

Hun syede næsten alt familiens tøj af nyt eller af gammelt stof, som hun vendte og syede om.

Min broder og søster hjalp til, men da jeg blev født 8 år efter min søster var hun meget barnepige for mig. Jeg var noget svagelig som lille med bronchitis, og blev derfor passet særlig godt på, og kom først som ca. 13-årig til at hjælpe lidt til. Da jeg desuden fik det privilegium at komme på realskole, læste jeg meget af tiden, og havde ikke tid til at deltage ret meget i arbejdet.

Min broder blev uddannet til murer efter at have tjent et år på en gård. Min søster tjente på landet et par år, var på højskole og giftede sig til en lille telefoncentral på landet, som hun passede, til den blev automatiseret.

Efter realeksamen i 1930 var jeg vokset mig stærk og havde lyst til landbrug, hvorfor jeg overtog det meste af det daglige arbejde på ejendommen hos mine forældre, da min moder var blevet ældre, og far stadig arbejdede som murermester. De havde da først i tyverne købt 7 tdr. land til og fået udvidet stald og lade, hvilket far som murer selv kunne, efterhånden som der blev råd til materialer. Lys og kraft blev lagt ind i 1921, hvorfor vi havde fået et ”selvrensende” tærskeværk. Der var anskaffet en lille såmaskine til korn, som kunne laves om til også at så roer.

Ca. i 1925 fik vi en slåmaskine med aflæggerapparat, som vi så blot skulle ”binde op efter”.

Vi havde nu 5-6 køer plus opdræt. Vand blev indlagt i stald og køkken fra eget væld (vandåre) i marken, det havde ellers måttet hentes udendørs. Mor og far sled hårdt, så der var ikke tid til at deltage i foreningsarbejde og lignende, kun deltog far i mejerigeneral-forsamling og senere i hans organisation Landhåndværkernes mesterforening som bestyrelsesmedlem.

Ejendommens udhuse var gamle, noget af dem i bindingsværk. Men far byggede om og moderniserede bl.a. med fodergang i stalden, flere og bedre svinestier, så vi kunne have 2-3 søer med smågrise og opdræt af slagtegrise, som vi selvfølgelig selv slagtede én eller to af om året.

Stuehuset var ældre men grundmuret. Alle tage var tagpap, som skulle tjæres hvert år. Stuehuset bestod af en ret stor stue og soveværelse, samt et lille kammer hvor min broder sov, til han blev gift som 19-årig. Mine forældres senge var så brede, at jeg sov i midten indtil jeg var 12-13 år, og da overtog min søsters seng, der også stod i soveværelset. Min søster rejste hjemmefra som 19-20 årig. Der var en stor ”forgang” eller entre, hvor vi havde plads til daglig tøj på knagerække og fodtøj som mest var træsko. Her var også et lille bord til posten kunne lægge Socialdemokraten og breve på, og der var plads til hundekurven.

Baggangen var lille og blev næsten kun brugt, når vi skulle hente brænde til komfur og kakkelovn og på WC, som selvfølgelig var et ganske almindeligt ”lokum” i et hjørne af brændehuset. En del af dette var også hønsehus, så vi skulle også hente æg her. Dette brændehus blev først bygget da jeg var 8-9 år. Før den tid var hønsene i et gammelt træskur, og WC havde vi ikke; men måtte bruge stalden.

Stuen var som nævnt ret stor og rummede et stort spisebord, buffet til opbevaring af den nye service, som kun blev brugt, når der kom ”fremmede”. Det var næsten kun onkler og tanter med deres børn, som kom kørende i hestevogn. Endvidere var der et antik arvet dækketøjsskab til duge og lagner m.m., fars skrivebord og en ”chaiselong”, som mor tog et lille hvil på om middagen i ca. 10-15 minutter, og far hvilede sig på om aftenen, mest om vinteren når der var fyret i kakkelovnen.

Om sommeren kom vi ikke meget i stuen, men opholdt os i køkkenet, hvor der altid var lunt fra komfuret. Stuen stod så altid pæn og ren, når der var gjort rent om foråret, tapetseret og ferniseret gulv, for da var der jo meget at lave udendørs.

Køkkenet var meget primitivt indtil det blev moderniseret i 1932, da jeg var 19 år gammel. Indtil da var der gruekedel i køkkenet, så vask af tøj foregik her. Der var cementgulv og køkkenbord uden vask og afløb og tallerkenrække til daglig service. I 1932 blev gruekedlen flyttet ud i opført vaskehus, linoleum blev lagt på gulvet og nyt køkkenbord med vask og afløb og et vægskab blev anskaffet til service. Brændekomfuret blev udskiftet med elkomfur. Nu kom de med på ”noderne”.

Jeg arbejdede både som karl og pige fra 1930-35, kun afbrudt af få måneders arbejde i broderiforretning i Skanderborg som pige i huset. Det var nu ikke sagen at komme til byen.

I 1935 ville jeg ud at se mig om, og tog på Esbjerg Arbejderhøjskoles sommerkursus med husholdning. Jeg fik plads på skolen som køkkenpige i vinteren 1935-36. Samtidig kom en ung arbejdsløs mand fra København på skolen som elev. Vi blev forlovet.

Han fik arbejde i København, men ville gerne til Jylland, og jeg ville gerne se ham, så han kom herover. Vi passede så min faders ejendom fra sommeren 1936 til 1939 og boede på ”Bakkely”, hvor jeg fødte mit første barn i 1937. I 1939 købte vi en genboejendom på Hømosevej 2, som min bror havde haft nogle år. Det blev så vort hjem, indtil vi solgte til vores ældste søn i 1968, og har fået bygget en ”aftægtsbolig” på ejendommens jord, hvor vi altså nu bor.

Om min skoletid på Skanderborg Realskole

Jeg begyndte på Skanderborg Realskole den 22. August 1921, og tog realeksamen der i 1930. Dengang havde ikke mange børn cykel; men måtte gå til skole, selv om man havde 6 – 7 km til skole. Nogle børn fra gårdene omkring Skanderborg kørte til skole med jumbe med en lille hest for, som de fik opstaldet i en købmandsgård over for skolen.

I første klasse skrev vi på tavle med en griffel, som vi havde med i penalhus, og vi havde også en svamp med til at tørre tavlen ren med. Tavlerne blev dog opbevaret i et skab i klassen, og blev delt ud af ordensduksen, som vi skiftedes til at være. Ordensduksen skulle også sørge for, at den store tavle i klassen var ren til hver time, og at tavlekluden var våd.

Der var dengang ikke elektrisk lys indlagt på skolen, så om vinteren mødte vi først kl. 9.30. Til kvartalsprøven mødte vi kl. 8.30, og kunne næsten intet se den første halve time. Der var almindelige kakkelovne på hver klasseværelse, og læreren og lærerinden måtte komme kul eller koks på; der var dog fyret op af pedellen om morgenen. Hver elev måtte betale 3 kr. om måneden om vinteren i brændselspenge ud over de almindelige skolepenge. Hvis man var dygtig, kunne man søge om friplads, hvis forældrene ikke havde så stor indtægt.

I anden eller tredje klasse begyndte vi at skrive med blyant og senere med pen og blæk. Pen og penneskaft skulle vi selv have med; men ”blækhuset” var en lille flaske med blæk, som stod i et hul i bordpladen.

Lærerne måtte godt slå; men ikke mange gjorde det. Kun skolebestyreren slog nogle gevaldige lussinger. Især drengene var han hård ved, for de mindste forseelser. Jeg har dog prøvet det en enkelt gang, bare for at sidde på bordet i et frikvarter, hvor jeg havde lov at blive inde på grund af forkølelse, og han pludselig dukkede op. Han havde også nogle mærkelige øgenavne til de i klassen, som det kneb at følge med; f.eks. ”din dromedar” eller ”dit ålehovede”. Ellers var han og de andre lærere for det meste meget retfærdige.

Gymnastiksal og omklædningsrum var ikke opvarmet om vinteren, og da jeg i de første år døjede med bronkitis, kunne jeg ikke tåle temperatur forandringerne, og min læge forbød, at jeg deltog i gymnastik. Senere blev det bedre, og jeg deltog i lettere øvelser. Vores toiletforhold var ret uhumske; gammeldags udendørs klosetter med latrintønder, som man benyttede så lidt som muligt, da rengøringen ikke var særlig god. Pigerne og drengene havde hver deres i forbindelse med skolegården, som pigerne havde foran skolegården og drengene bagved.

Der var streng forbud mod at opholde sig i den forkerte gård, og også mod at opholde sig på gangene uden lovlig ærinde.

 

Minder om en dyrskuedag i Skanderborg

Det hænder oftere og oftere som årene går, at der pludselig dukker minder op om en speciel dag i ens liv således som denne dyrskuedag i Skanderborg. Jeg var 5 eller 6 år, og vi skulle til dyrskue, min far, mor og min storesøster Olga, der var 8 år ældre end jeg.

Det var det dejligste sommervejr, og vi kørte med hestevogn til byen fra Hømosen. Vi fik opstaldet hesten i J.P. Møllers købmandsgård, hvor min morbror Niels Jensen på det tidspunkt var staldkarl.

Derfra skulle vi først om ad Sygehusvej, hvor min søster og jeg skulle hente vore nye kjoler, som fru Danielsen havde lovet skulle være færdige til os. Jeg havde i mine første år døjet med bronkitis, så jeg måtte aldrig få korte ærmer i kjolerne og ikke få halvstrømper (senere kaldet ankelsokker). Men denne dag, hvor det var meget varmt, fik jeg min flotte røde kjole, broderet med gult silke, og med korte ærmer og hvide ”halvstrømper”. Jeg husker endnu 75 år efter, hvor stolt jeg var, da vi gik ned ad gaden til dyrskuepladsen på Vestergade.

Det er underligt, at sådan noget huskes bedre, end hvad der ellers skete. For jeg har sikkert, som det altid skete, fået en stor isvaffel og en ballon, og det var også spændende at se de mægtige tyre og hingste fra omegnens gårde, og ”husmandskøerne” fra Laurits Rasmussen vores genbo i Hømose, som udstillede hvert år; men så vidt jeg husker, fik han aldrig ærespræmie eller 1. præmie.

Det vi kiggede mest på, var nok hønsene og dværghønsene. Der var også ringridning for omegnens karle.

Der var stor udstilling af redskaber, vogne og lignende. Noget nyt der var udstillet, var malkemaskiner; men man troede vist ikke så meget på, at det kunne lade sig gøre at malke køerne uden håndkraft. Det var jo længe før traktorernes tid, så der var selvfølgelig en stor fremstilling af den stærke jyske hest.

Vi var tit med til dyrskue, når min far havde tid for murerarbejdet.

 

Hømosevej 3
Skanderborg 8660 DK
Get directions

Fødselsdag:

1913-2006

Erindringen ønskes afleveret til:

Skanderborg Historiske Arkiv