Annalise Christiansen

Annalise fortæller her om sine forældre, bedsteforældre og skoletid. Hun voksede op ude på landet, hvor faren var fuldtidslandmand og moren hjemmegående, indtil hun fik arbejde på sygehusvaskeriet i Vejle for at tjene lidt ekstra penge. Annalise gik på Balle Friskole, hvor der de første 7 år ikke var andre elever på samme klassetrin som hende, så undervisningen foregik med flere klasser i samme lokale! Ofte foregik frokostpauserne ved bedsteforældrene i Balle - og Annalise og hendes to brødre blev også tit passet ved dem. Gør ejerskabskrav på erindring

Mine forældre, min skoletid og mine bedsteforældre.

 

Jeg er født som det midterste barn med en ældre og en yngre bror. Vi boede helt ude på landet, hvor kun posten, mælkekusk, bageren og fiskemanden kom på besøg – foruden dem på nabogården. Vi havde en arbejdshest, som hed prins Knud, indtil vi fik den første traktor, en Ferguson. Min far var fuldtidslandmand med 13 tønder land jord og 7 – 8 køer og en del grise og kalve. Han gik altid ude i enten stalden eller marken og passede det derude.

Min mor var derhjemme, indtil jeg blev ca. 4 år gammel – så kom hun på sygehusvaskeriet i Vejle og tjente lidt ekstra penge, så der blev råd til at få ændret på stuehuset inden døre. Ejendommen havde vi købt af mine bedsteforældre, så det er en slægtsgård lige indtil nu, hvor min ældste nevø har boet på ejendommen de sidste 10 år.

Vi gik i skole på Balle friskole. Jeg gik alle 7 år helt for mig selv – der var ikke andre, der startede på samme klassetrin. Der var ikke så mange elever på skolen, så derfor blev eleverne fra 1 – 4. klasse undervist i samme klasselokale, og ligeledes 5 -7. klasse. Det fungerede fint – når nogle skulle læse, skrev de andre etc., så vi lærte i en tidlig alder at lukke af for, hvad der skete lige ved siden af os for at kunne koncentrere os om opgaven. Sidenhen kom jeg i realklasse i Bredsten og fik jævnaldrende kammerater, hvilket jeg ikke tidligere havde været vant til.

Vore bedsteforældre boede i et byhus i Balle, som var nabo til brugsen, slagter, bager og kirken og den lokale iskiosk, så det var dejligt, når bedstefar rakte os 1 kr. 50 øre – så kunne vi smutte hen til iskiosken og købe 3 ananas-is med chokoladetop på – det var noget af det bedste, vi vidste. Spejderhagl kostede også den gang 1 øre stykket, og jeg kan huske, at jeg gik hen og ringede på ved kiosken og havde 4 øre at bruge – da blev kioskdamen meget sur og synes, det var for lidt at løbe efter.

I skoletiden var vi tit henne hos vore bedsteforældre og spise varm mad til frokost i frokostpausen – så var vi fri for madpakkerne, som vi ellers selv smurte hver dag med enten spegepølse, kødpølse, rosiner og nogle gange en sukkermad eller pålægschokolade. Hos bedsteforældrene fik vi enten stegt flæsk eller frikadeller i hverdagene – om søndagene tit stegt kylling.

Min bedstemor var en flittig dame. Hun syede, strikkede, hæklede, lavede bøjler med plasticsnor rundt om, syede hjemmesko og lavede mellemværk til hovedpudebetræk. En gang om ugen kom omsorgshjælperen på besøg og havde altid nye tiltag til håndarbejdet. Så snart jeg kom inden for døren, blev jeg sat i gang, for “lediggang er roden til alt ondt”, mente min bedstemor, og jeg lærte meget af hende.

Min bedstefar sad tit i sin stol med radioen lige ovenover på en hylde og hørte sit yndlingsprogram ” I ro og mag – især for ældre lyttere”. Ellers læste han mange bøger fra biblioteket i Bredsten. Når han bevægede sig ud på fortovet med sin stok, sprang alle folk til siden for at gøre plads til ham – han var en myndig mand. Han havde dog en svaghed – mig – for han havde ikke selv fået en pige. Godt nok drillede han mig nogle gange, så jeg kom til at græde – men der er et valgsprog, der siger: den man elsker, tugter man.

Vi blev passet meget af vore bedsteforældre. Vores mor var enten på arbejde uden for hjemmet eller lå på sygehus mange gange i sit liv, og vores far havde nok at gøre derhjemme på gården. Bedstemor kom ud til os i sin blå kittel og hjalp til med husarbejdet, og min bedstefar kom med avisen og hjalp til med at hakke roer. Han lavede mellemrummet med hakkejernet, og vi børn lå på alle fire og lugede ud, så den flotteste lille roeplante stod tilbage. – Vi hjalp også med at køre halm ind og radrense i roerne, så der blev en pæn, næsten lige række tilbage.

Hver sommer var vi på den årlige udflugtsdag med skolen. Så kørte vi i bus til forskellige oldtidsminder, som vor forstander var meget optaget af. Jeg blev som regel altid køresyg på turene og fik derfor køresygepiller som gjorde, at jeg enten blev søvnig eller hele tiden skulle tisse – alligevel står det som en dejlig dag, da vi havde madpakker med i en lille kasse med frostboks i enden, og de bedste madder var med røde pølser, æggestand og purløg. Var der så en æblemost til, var hele dagen reddet.

Ferie var der ikke meget af. En gang om året tog vi på endagstur til Vesterhavet sammen med vore naboer, og så skulle vi ud og bade og havde også her madpakker og kaffe og saftevand med.

Mine forældre blev skilt efter 20 års ægteskab – de var meget forskellige. Min mor var den glade og udadvendte type, og min far var den stille og eftertænksomme. Jeg har nok arvet begge dele og kan i dag se, hvornår min far dukker op, og hvornår min mor dukker op.

Det er derfor en glæde for mig at give disse erindringer videre til eftertiden, eftersom jeg ikke selv har børn. Jeg er dog meget privilegeret og har 5 niecer og nevøer, og min nuværende sambo har 2 piger, som igen har fået 4 drenge og 1 pige, så jeg er alligevel blevet “bedstemor” og prøver, når jeg er sammen med dem at give nærvær til dem – det tror jeg er den bedste og største gave, man kan give til sine omgivelser.

 

Balle Nørremarksvej 13
Bredsten 7182 DK
Get directions

Fødselsdag:

1956

Erindringen ønskes afleveret til:

Lokalhistorisk Arkiv Bredsten Sogn