Anne Marie Hansen

Anne Marie fortæller i et interview om sin barndom og skolegang. Gør ejerskabskrav på erindring

Camilla Svendsen går i 7. klasse på Grindsted Privatskole og har skrevet følgende på baggrund af et interview med Anne Marie Hansen i forbindelse med klassens deltagelse i Giv det videre 2017.

 

Det var den 3 marts 1942, jeg stod op og var meget træt. Jeg havde svært ved at komme ud af min seng, Da jeg havde taget mig sammen til at stå op tog jeg en blomstret kjole på og gik derefter ind og vækkede min bror. Klokken var blevet 6 og vi snart skulle afsted. Jeg fik spist morgenmad der bestod af havregrød. Da vi kom ud af døren gik vi ellers bare hen til skolen, det var sommetider hårdt at gå, da der var 5 km til skolen fra gården hvor vi boede. Det var en virkelig kold tur da der stadig var frostgrader. Da vi ankom til skolen sagde mig og min bror farvel til hinanden, og gik ind i hver vores klasselokale. På den nyrenoverede skole i Svendbøl [Svebølle?] hvor mig og min bror gik var der nemlig kun to klasser.

I første time havde vi historie hvor vi lærte om den Franske revolution. Historie var en af mine yndlings fag da jeg syntes at det var meget spændende at høre om gamle dage. Derefter havde vi frikvarter, hvor vi alle var ude og spille rundbold. Vi kom rigtig godt ud af det med hinanden alle sammen. Så kom turen til dansk hvor vi skulle lære at skrive bogstaverne fint på linje, hvilket ikke var det jeg var bedst til. Men der imod regning var noget af det jeg var bedst til.

Forholdet mellem lærer og elever var meget forskelligt. Det kom meget an på hvor flittig man var. Jeg havde det fint med mine lærer, men en del af de andre fik tit en straf. Det kunne både være at komme uden for døren, eller en over fingrene med spanskrøret. Man havde stor respekt for de voksne, og man diskuterede ikke med dem, man gjorde bare som man fik besked på. Derfor var der heller ikke noget
mærkeligt i, at når skolen var forbi, ja så stod den på arbejde hjemme på gården. Det var både rengøring,
tøjvask, madlavning, havearbejde og hvad der ellers lige kunne bruges hjælp til. Min skolegang har været
rigtig go og min barndom i det hele taget. Jeg har altid følt mig tryg og godt tilpas. Jeg ser tilbage på den tid med glæde.

 

Trehøjevej 10
Grindsted 7200 DK
Get directions

Erindringen ønskes afleveret til:

GrindstedArkivet