Bente-Elisabeth Larsen

Bente-Elisabeth Larsen blev født i 1941, midt i en mørk tid for Aarhus. Skolegangen foregik i Paradisgades Skole ikke langt fra barndomshjemmet; kvistlejligheden i Sjællandsgade, hvor der ikke var mange penge at gøre godt med, men alligevel ret trygt. Efter studentereksamen blev det blandt andet til au pair i England og sygeplejerskeuddannelse i USA. I dag lever Bente-Elisabeth et meget aktivt pensionistliv.

Bente-Elisabeth Larsen

Interviewet er udført den 21. februar 2017 af følgende elever fra 5.A, Samsøgades Skole:

  • Seia di Francescantonio
  • Sabrin Abdu Ibrahim
  • Rehanne Kareem
  • Natalie Gisselmann Hoffmann

 

I: Hvor gik du i skole henne?

B: Det gjorde jeg i Paradisgade skole, som ikke er en skole mere. Jeg tror, det er Arkitektskolen, der har overtaget den.

 

I: Hvordan forløb din skoledag?

B: Den forløb sådan, at jeg også gik i skole om lørdagen, så man gik faktisk i skole hele ugen. Jeg tror, man startede kl. 08.00.

 

I: Hvad lavede du i din fritid?

B: Jeg lavede ikke så meget andet, end jeg var ude at lege med mine kammerater, spejder, men der var lange dage i skolen, så man kom jo ikke hjem før ved 3-4-tiden, så det var ikke mange sportsaktiviteter, som man er vant til i dag.

 

I: Hvor mange søskende har du.

B: Jeg er enebarn.

 

I: Er du nogensinde blevet slået af din lærer?

B: Ja, jeg har fået et par lussinger, og i sangtimerne, hvis man ikke sang helt rent, så fik man et slag på hovedet af violinstangen. Lærerne måtte godt slå dengang. Det var ikke alvorligt, men alligevel.

 

I: Hvordan var det derhjemme, altså i huset? Var der nogen rutiner. Skulle du gøre noget.

B: Nej, egentlig ikke så meget derhjemme.

 

I: Er du europæer?

B: Ja.

 

I: Havde du nogen drømme, da du var lille?

B: Nej, jeg vidste bare, jeg skulle have en uddannelse, så jeg selv kunne tjene mine egne penge, men jeg havde ikke bestemt mig for, hvad det skulle være.

 

I: Hvad legede I med, da I var mindre?

B: Der var ikke så meget legetøj, man havde nok en dukke, så klædte man hende på, og så havde man påklædningsdukker, et par bøger man læste i, det var meget beskedent, hvad man have af legetøj, men man legede meget på gaden, fordi der var mange børn i gaden. Så legede man nede på gaden, langbold, to mand frem for en enke, alle de der gamle ting.

 

I: Hvad lavede I i feriene?

B: Der var ikke så meget ferie. Jeg tror, min far havde ferie i 2 uger, og vi havde en kolonihave, der var vi oppe i. Det var ferien.

 

I: Hvis du blev bange for, der var en, der ville slå dig, hvor gemte du dig så?

B: Så tror jeg, jeg ville løbe op til min mor eller til nogen af naboerne.

 

I: Kom I ud at rejse?

B: Nej, det var der ikke penge til.

 

I: Hvad spiste I?

B: Man spiste sovs, kartofler, kød og suppe. Der var forskel på, hvad man spiste til hverdag, og hvad man spiste om søndagen. Om søndagen fik vi lidt mere finere mad og en dessert.

 

I: Er opvokset her i Aarhus?

B: Ja.

 

I: Fik du lommepenge af dine forældre?

B: Nej.

 

I: Havde i køleskab på det tidspunkt?

B: Nej.

 

I: Hvad gjorde man så?

B: Man satte det udenfor på gangen. Vi boede på en kvist, så kunne man komme det i en pose og hænge de ud af vinduet. Man handlede hver dag. Man købte kun til en dag eller 2.

 

I: Var din mor hjemme hele tiden?

B: Ja, hun var hjemme og tog sig af hjemmet.

 

I: Blev du gift?

B: Ja.

 

I: Hvad lavede du i frikvarterne i skolen?

B: Man gik ud i skolegården, hvor man legede og snakkede sammen.

 

I: Havde I noget legetøj?

B: Nej, ikke som i dag, det var meget beskedent.

 

I: Hvordan var forholdet mellem elever og lærerne?

B: Det var meget autoritært. Hvad læreren sagde, det gjorde man. Selvfølgelig kunne man godt være ulydig, men det var ikke normalt. Så fik man besked med hjem til sine forældre, så fik man besked på at høre efter, hvad læreren sagde. Læreren havde altid ret.

 

I: Har du et godt råd til de unge, der er her nu?

B: Jeg synes, I skal gøre alt for at blive dygtige i skolen. Lære at læse og skrive og selvfølgelig også sprog, sådan at når I kommer ud af skolen, så kan I begå jer. Sørge for at få en uddannelse.

 

I: Havde I klassefester?

B: Nej.

 

I: Kendte du nogen fra andre lande?

B: Nej.

 

I: Kom du med ud og købe ind?

B: Ja, nu kender I jo allesammen Salling, det var der vi kom, når vi skulle have nyt tøj.

 

I: Kender du nogen fra andre lande i dag?

B: Masser.

 

I: Er du født i Aarhus?

B: Ja.

 

I: Havde du fritidsjob?

B: Nej.

 

I: Havde i eget toilet, eller skulle I dele med andre?

B: Vi havde ikke voret eget toilet, der var toilet i gården, og det var der 3 familier, der skulle dele.

 

I: Hvad var dit yndlingsfag?

B: Det var historie, geografi, naturhistorie og dansk.

 

I: Hvad synes du er de væsentligste forskelle på skolen i dag og i gamle dage?

B: Det er jo nok, at dengang sad man stille ved bordene, og læreren stod oppe ved katederet og underviste. I dag kan jeg se, der er mange andre forskellige aktiviteter, hvor man bytter rundt og sidder i rundkreds, og man sidder i grupper, det var der overhovedet ikke tale om.

 

I: Hvor lang tid gik du i skole?

B: Jeg tror fra kl. 08-30 – 15.00.

 

I: Hvad lavede dine forældre?

B: Min mor var hjemmegående, og min far var ufaglært arbejder.

 

I: Hvilken straf var der ved uartigheder i skolen?

B: Man kunne få en lussing, ellers så kunne man blive sendt ud på gangen. Man kunne blive sendt ned til skoleinspektøren, hvis det var rigtig slemt, eller man fik en svedetime, som det hed, så var det en time efter skoletid, hvor man skulle sidde og skrive nogen sætninger, man skulle ikke lave lektier, 7 eller 10 gange, det var den straf i en time.

 

I: Var dine forældre skilt?

B: Nej.

 

I: Er du nogensinde blevet sendt ned på kontoret til skoleinspektøren?

B: Nej.

 

I: Gik du i en pigeslole?

B: Ja.

 

I: Var du med i 2. verdenskrig?

B: Jeg er født i 1941, og det er jo under krigen.

 

I: Legede du mest med pigerne?

B: Det var blandet.

 

I: Så var det sådan, at du gik på en skole, hvor der kun var piger?

B: Ja, der var kun piger, og så var der en skole i nabolaget, der gik drengene.

 

I: Boede du i hus eller lejlighed?

B: Lejlighed, en meget lille lejlighed.

 

I: Hvornår rejste du første gang ud af Danmark?

B: Det var faktisk, da jeg var 17 lige over grænsen til Tyskland.

 

I: Tømte du nogensinde toiletterne?

B: Nej det var der en pedel til.

 

I: Rejser du meget i dag?

B: Ja, jeg har rejst rigtig meget. Jeg har været aupair pige i England, jeg har været aupair pige dengang efter skolen i Frankrig, så har jeg været i Israel, boet 12 år i USA og har rejst næsten jorden rundt. Jeg har forladt Sjællandsgade. Så jeg ved godt, hvordan verden er skruet sammen nu uden for Aarhus.

 

I: Gik du til noget?

B: Jeg gik faktisk på danseskole. Det var standard, man skulle lære de gamle danse.

 

I: Var du god?

B: Nej.

 

I: Kunne du bedst lige at være i skole eller hjemme?

B: Jeg kunne bedst lige at være i skole.

 

I: Hvad vil det sige at være aupair?

B: Det vil sige at være en lidt billig hushjælp i udlandet og med mulighed for at tage noget sprogkursus. Det var der, dengang jeg var i London.

 

I: Havde du nogen fjender?

B:  Nej.

 

I: Er du blevet slået af din mor?

B: Ja.

 

I: Er du blevet til noget?

B: Jeg har en uddannelse inden for postvæsnet i Danmark, og så er jeg sygeplejerske. Det har jeg uddannet mig til i USA. Så jeg har været sygeplejerske.

 

I: Bagtalte du nogen gange andre?

B: Ja, det tror jeg da godt, man kunne finde på.

 

I: Var der noget som Lego, man kunne lege med.

B: Nej.

 

I: Kom du i gymnasiet?

B: Nej, det gjorde jeg ikke, jeg har realeksamen, og senere har jeg været i gymnasiet, jeg har en studentereksamen.

 

I: Da du blev gift, boede I så her i Aarhus.

B: Nej, jeg blev gift i USA.

 

I: Synes du, det var irriterende at blive slået.

B: Næh, for det gjorde alle de andre også. Det var standarden.

 

I: Har du oplevet en lærer, der slog virkelig hårdt, så det begyndte at bløde?

B: Nej overhovedet ikke. Det var ikke sådan den store vold, bare lidt tjat.

 

I: Fik du sådan noget, som du gerne ville have?

B: Nej, for det var der ikke råd til.

 

I: Har du boet her i nærheden?

B: Ja i Sjællandsgade.

 

I: Havde du et voksenliv, da du var mindre? Havde du mange pligter?

B: Nej.

 

I: Hvilke var de vigtigste ting, du skulle gøre, da du var aupair?

B: Det var at sende dem i skole, og så hente dem igen fra skolen og være sammen med dem, indtil deres forældre kom hjem.

 

I: Havde du dit eget værelse?

B:  Nej.

 

I: Rejser du mere i dag, end du gjorde før?

B: Det er nok det samme.

 

I: Var det et stort eller et lille hus, du boede I:

B: Det var et lille byhus med 3 etager, og vi boede på kvisten.

 

I: Blev du ked af det, når dine forældre skændtes?

B: Selvfølgelig bliver man lidt ked af det.

 

I: Sagde du det så til dem?

B: Nej. Jeg erindrer ikke, de skændtes så meget, det var ikke sådan, at min far slog min mor eller noget i den stil. Det var meget fredeligt.

 

I: Har du nogensinde ønsket dig nogen søskende?

B: Ja, engang imellem.

 

I: Var du bange under 2. verdenskrig?

B: Ja, lidt bange var jeg. Fordi man kunne godt fornemme, der skete noget. Når ens forældre talte om tingene, fx. Hvis mine forældre gik ud i byen til nogen venner, så var jeg altid med, fordi jeg kunne ikke blive hjemme alene, så sad man alligevel og lyttede til noget, man ikke helt forstod og blev lidt bange.

 

I: Hvad betyder det der kvist?

B: Det betyder den øverste etage under taget.

 

I: Har du nogen børn?

B: Jeg har en søn, og jeg har 3 børnebørn, 3 drenge.

 

I: Var der ikke noget, der hed ferie dengang?

B: Nej, for det var under krigen, og lige efter krigen havde folk ikke ret mange penge, i hvert fald ikke, hvis man var arbejder. Det kom meget senere, man kunne komme ud at rejse.

 

I: Havde du nogen af de mærker, som man kunne købe noget for?

B: Ja, der var rationeringmærker på forskellige ting, sukker, kaffe, cigaretter, chokolade.

 

I: Snakkede du med nogen, når dine forældre skændtes?

B: Nej.

 

I: Røg du cigaretter?

B: Nej.

 

I: Havde dine forældre arbejde?

B: Kun min far, han arbejdede hver dag, men ikke min mor.

 

I: Blev du rigtigt bange, når sirerne hylede?

B: Ja, der vidste man godt, hvad man skulle. Der var sådan nogle beskyttelsesrum, man kunne søge ned i og i husene var der altid en kælder, man kunne gå ned i.

 

I: Det der med at I tog gardiner for?

B: Det var hver dag om aftenen. Der måtte ikke komme lys ud, det var mørklægningsgardiner, der kunne rulles ned. Det var ikke noget, der gjorde mig bange. Men jeg tænkte over det den dag, der var befrielsesdag, hvor alle folk lige pludselig hev alle de der mørklægningsgardiner ned.

 

I: Hvad arbejdede din far som?

B: Almindelig arbejdsmand, forefaldende arbejde.

 

I: Var du nogen gange en diva?

B: Nej, det tror jeg slet ikke eksisterede dengang. Det tror jeg slet ikke, jeg vidste, hvad var. Hvad er en diva:

 

I: Det er sådan en, der kun tænker på sig selv?

B: Nej, sådan var vi ikke. Det var ikke opfundet.

 

I: Blev du bange, da du hørte om krigen?

B: Ja, det gjorde jeg.

 

I: Havde i nogen gange de der testere af sirener, som vi har i dag?

B: Ja.

 

I: Var du bange for sirenerne, når du gik udenfor?

I: Ja.

 

I: Hvor gammel er du i dag?

B: 76.

 

I: Hvad lavede du efter skole og hvor henne?

B: Jeg var spejder, det var nok det, der optog mig mest, og så gik jeg i søndagsskole om søndagen.

 

I: Var der noget, der hed eksamen dengang?

B: Ja, det kan du tro, der var.

 

I: Var du så kærester med en som lille?

B: Nej, det var først der omkring jeg blev konfirmeret. Jeg var ikke forelsket som mindre. Jeg gik jo i en pigeskole og mødte ikke drengene så tit. Jeg tror, det var mest, da man skulle konfirmeres, man  mødte nogen .

 

I: Blev du så konfirmeret?

B: Ja.

 

I: Har du nogensinde pjækket fra skole?

B: Nej.

 

I: Hvad var det bedste ved din konfirmation?

B: Det var nok pengene. Det var ikke så mange man fik, men jeg tror trods alt jeg fik en cykel, og den var brugt og et ur, og så 100 kr., det står jo slet ikke i forhold til i dag,  men det var mange penge dengang.

 

I: Hvor var det første sted du rejste til med fly?

B: Da må jeg have været 20 år.

 

I: Har du nogensinde været med i en slåskamp?

B: Nej.

 

I: Hvor gammel var du, da du blev gift?

B: Jeg var 26 år.

 

I: Hvem var din bedste veninde?

B: Det var én, der hed Ida, den første bedste veninde.

 

I: Lever hun stadig?

B: Ja.

 

I: Er det stadig din bedste veninde?

B: Nej senere var det Anne Margrethe, som jeg stadigvæk kommer sammen med. Men jeg mødes hvert år med mine gamle realklassekammerater, vi er 13, der mødes, på den måde holder vi forbindelsen ved lige med den gamle klasse.

 

I: Det legetøj I havde, var det lavet af træ?

B: Ja, det var det meste.

 

I: Havde I dukker

B: Ja.

 

I: Holdt I fødselsdag for dem i klassen?

B: Nej, det gjorde man ikke. Mine forældre holdt en fødselsdag for mig, hvor min bedstemor og mine mostre kom. Vi boede i en meget lille lejlighed. Der var nogen fra min klasse, der holdt fødselsdag, der havde bedre plads.

 

I: Delte i noget ud i klassen.

B: Nej, det var der slet ikke råd til.

 

I: Er du gift i dag?

B:Nej. Jeg har været skilt i en del år.

 

I: Havde du et godt forhold til dine forældre?

B: Ja, men dengang man blev teenage-pige, så var det måske ikke så spændende, så ville man noget af det, man ikke måtte.

 

I: Hvad sagde din søn til, I skulle skilles?

B: Han var selvfølgelig ked af det, men han kunne godt forstå det. Det var ikke sådan, vi bagtalte hinanden, vi havde en rimelig god skilsmisse.

 

I: Hvor gammel var din søn?

B: 12 år.

 

I: Blev I nogen gange sure på din søn, når han kom op at slås?

B: Ja, det brød jeg mig da ikke så meget om.

 

I: Blev han så også slået?

B: Men jeg har altid sagt, man ikke skal lade sig moppe, man skal ikke slå på folk, men hvis de slår på én, så skal man  gå til angreb igen, man skal bare ikke lægge sig ned og tage tæskene.

 

I: Slog I ham?

B: Nej. Det var ikke så moderne dengang at slå sine børn.

 

I: Hvor gammel var du, første gang du var aupair?

B: Da var jeg nok 20 år.

 

I: Havde i bal på skolen, hvor du blev inviteret af en dreng?

B: Ja, vi havde et skolebal, og det blev slået sammen med drengeskolen, så det var fælles for pige- og drengeskolen.

 

I: Var det en en rig eller fattig skole, du gik på?

B: Det var en fattig skole, der var næsten kun arbejderbørn.

 

I: Var du populær i din klasse?

B: Det vil jeg ikke sige, men respekteret, fordi jeg var dygtig.

 

I: Hvor gammel er din søn i dag?

B: Han er 45 år.

 

I: Røg din mor og far?

B: Min far røg pibe, min mor røg ikke.

 

I: Kom du nogensinde op at slås med nogen fra din klasse?

B: Nej.

 

I: Ryger du i dag?

B: Jeg har aldrig røget.

 

I: Vaskede du op derhjemme?

B: Nej, min mor gik derhjemme, hvad skulle hun ellers få tiden til at gå med, og vi boede i en meget lille lejlighed, så hun havde jo ordnet det hele.

 

I: Havde man bil dengang?

B: Nej, og vi fik heller ikke bil.

 

I: Var der nogen, der havde bil.

B: Nogle få, meget få.

 

I: Var du venner med nogen, der var rige?

B: Nej, de boede ikke i det kvarter.

 

I: Levede Aarhus op til dine forventninger?

B: Ja, det gør den, rigtig godt.

 

I: Hvad laver du nu?

B: Jeg er pensioneret.

 

I: Laver du noget om eftermiddagen?

B: Ja, jeg laver masser af ting. Jeg går til yoga, gymnastik, vandrer, laver vandgymnastik, foredrag, koncerter, operaer og musik.

 

I: Hvilken slags musik hører du?

B: Jeg hører nok mest klassisk.

 

I: Fik I nogensinde køleskab eller vaskemaskine?

B: Nej, det var et vaskerum i kælderen, som man havde 1 gang om måneden.

 

I: Havde i kakkelovn?

B: Ja

 

I: Hvis I ikke havde køleskab, hvor holdt I så jeres mad kold?

B: Man gik ud og handlede næsten hver dag.

 

I: Hvis I havde for meget kød, hvad gjorde i så med det kød?

B: For det første var der ikke varme i køkkenet, der var ikke en kakkelovn, så køkkenet var altid koldt, så der kunne man godt opbevare tingene, eller også kunne man hænge det ud af vinduet.

 

I: Var der ikke nogen der tog det?

B: Nej ikke oppe på kvisten, der kunne man ikke komme op.

 

I: Hvordan tog I bad?

B: Der var ikke badeværelse, så det vil sige, man skulle stå ude i køkkenet med et vaskefad, men i skolen var der vaskedage, hvor der var brusebad, så jeg tror, det var 2 gange om ugen, så var der fælles vaskedag, fordi alle de andre havde heller ikke badeværelser i deres huse.

 

I: Købte i meget nyt tøj?

B: Det blev slidt op, der var ikke så meget tilbage, men man fik en ny kjole 1 gang om året, og hvis der var noget tilbage af det slidte, så kunne man bare klippe det op og lave et eller andet kludetæppe eller noget, alt blev brugt.

 

I: Hvor mange gange om ugen gik du i bad?

B: Det var så kun de 2 gange i rigtigt brusebad i skolen og også, når man kom ned til svømning i Spanien.

 

I: Så I havde svømning og gymnastik?

B: Ja.

 

I: Havde i noget toilet?

B: Ja, nede i gården, og det var fælles med andre beboere.

 

I: Hvor mange skulle I dele med?

I: Det var nok 10 stykker. Det var ikke særligt spændende.

 

I: Hvornår kom din far hjem fra arbejde?

B: Det gjorde han mellem 16 og 17.

 

I: Hvad arbejdede din far som?

B: Han var almindelig arbejdsmand.

 

I: Da du boede i USA, hvordan var det at være et andet sted?

B: Det var meget anderledes, det var lidt svært i starten, men jeg havde jo lært engelsk, havde været aupair i England, og jeg havde også haft engelsk i skolen, men man skulle vænne sig til mange ting.

 

I: Havde du en stor eller lille kjole på, da du blev gift?

B: Jeg havde en almindelig hvid kjole på. Og jeg er ikke gift i kirke, men på et almindeligt kommunekontor.

 

I: Når din mor blev ked af det, blev du så også selv ked af det?

B: Det tror jeg, jeg gjorde.

 

I: Blev du mobbet?

B: Nej, det var der ikke noget af, det gjorde man ikke dengang, det blev ikke tolereret. Ligesom med modetøj, det var der ikke noget af, vi var næsten alle ens klædt, så man havd ikke noget, man kunne sige, var pænrere end de andres.

 

I: Havde I uniformer på?

B: Nej, det havde vi dog ikke.

 

I: Hvor mange var I på jeres skole?

B: Vi var rigtigt mange. I min første klasse var vi 30 elever, så der har nok været omkring 500 på hele skolen. .

 

I: Var der meget rent på din skole?

B: Ja.

 

I: Hvor mange elever synes du, der skal gå i en klasse?

B: Det kommer jo an på, om man sidder stille og hører på læreren. Altså hvis nu alle 30 elever sidder ordentlig og lytter til, hvad der bliver sagt, og gør hvad der blive sagt, så gør det jo ikke så meget, men jeg synes da, der skal være mindre, for hvis man nu ikke er særlig dygtig, så er der jo ikke så meget tid til at hjælpe dem, der ikke rigtigt kan finde ud af tingene. Så jeg synes bestemt, der skal være mindre.

 

I: Havde I kontakt til de store elever?

B: Nej.

 

I: Hvad var ældste klassetrin?

B: Først gik man 5 år i grundskolen, så blev man delt, dem der var gode, de kom i mellemskolen og realen, og de andre fortsatte til 9. klasse.

 

I: Var du nogensinde i en hestevogn? Var det meget moderne at køre rundt i hestevogn?

B: Ja, det har jeg prøvet, de blev ikke brugt til befordring. Men fx naboen handlede med kul, så han havde heste, som han kørte ud med kul og koks til folk med. Og det store bryggeri Ceres, som ikke er der mere, de kørte også ud til folk med øl med store bryggeriheste, så det var almindeligt at se dem køre ud til folk, og der var sporvogne og busser.

 

I: Synes du nogen gange, at din mor og far var irriterende?

B: Ja.

 

I: Lærte i tysk i skolen?

B: Ja, jeg havde engelsk, tysk og fransk, som man ikke kunne vælge imellem. Først havde man engelsk, så kom tysk og til sidst fik man fransk. Det var ikke sådan, at man kunne vælge noget fra. Det var obligatorisk.

 

I: Hvad gjorde man, hvis man fik det dårligt i skolen?

B: Nogen gange brugte man skolelægen eller sundhedsplejersken, de kom på skolen hvert år, og så var man nede hos hende og blive målt og vejet.

 

I: Brugte i vaskebræt?

B: Ja, men det var nede i gården, hvor der var et specielt vaskehus med en stor gruekedel, hvor man stod og kogte tøjet og hængt til tørre.

 

I: Hvornår stod du op om morgenen?

B: Det gjorde jeg nok ved 07.30-tiden.

 

I: Hvornår skulle du møde i skolen?

B: Ved 08.30-tiden.

 

I: Var I nogensinde på lejrtur?

B: Ja, da vi var ca. 13 år var vi på lejrskole ved Henne Strand ved Vesterhavet. Vi var aldrig på lejrtur i udlandet.

 

I: Hvad var dit ynglingsfag af engelsk, tysk og fransk?

B: Engelsk.

 

I: Kan du godt tale tysk og fransk i dag?

B: Nej, det kan jeg ikke, men jeg kan nok læse det og forstå noget af det. Mest tysk.

 

I: Har du nogensinde mødt Hitler?

B: Nej, men jeg har set mange tyske soldater. De kom jo ikke i mit hjem, men jeg har set dem på gaden.

 

I: Kender du nogen, der har været i KZ-lejr?

B: Ja, mine forældre kendte nogen fra politiet.

 

I: Hjalp du dine forældre med at rydde op?

B: Ikke rigtigt. Jeg tror, min mor syntes, hun var bedre til det selv, og så skulle jeg bare lave lektier i stedet for.

 

I: Havde I mange lektier for?

B: Ja, vi havde altid mange lektier for.

 

I: Hvad var du bedst til?

B: Jeg tror geografi og historie.

 

I: Kan du stadig lide historie?

B: Ja.

 

I: Var i sommetider ude at gå tur i skoven?

B: Nej, vi sad bare i skolen.

 

I: Var der et tidspunkt, hvor jeres pigeskole og drengeskole blev slået sammen?

B: Ja, det gjorde de, da jeg gik ud af skolen.

 

I: Blev din mor meget bange, da 2. verdenskrig startede?

B: Ja, det tro jeg, hun var.

 

I: Snakkede du meget med dine forældre om dine problemer?

B: Jeg tror, jeg holdt dem lidt for mig selv og snakkede med mine veninder.

 

I: Måtte du gå ud, da 2. verdenskrig begyndte?

B: Ja, her i Danmark var vi jo bare besat af tyskerne, alt fungerede jo sådan set, man kunne gå på gaderne, men der var jo nogen bombardementer, der skete. Ved ikke, om I har hørt om universitetet, der blev bombet. Jeg boede jo i Sjællandsgade, og der røg alle vinduerne, men der kom en glarmester og satte nye vinduer i.

 

I: Blev i glade, da befrielsen kom?

B: Ja.

 

I: Havde dine forældre nogensinde råd til at købe ting til dig?

B: Nej.

 

I: Var det sort og hvidt TV, man havde dengang?

B: I 40´erne var der ingen TV.

 

I: Havde I mobiler?

B: Ingen mobiler, ingen telefoner, ingenting. Ikke hos minde forældre.

 

I: Hvordan skulle I så ringe?

B: Så var der telefonbokse på gaden, man kunne bruge.

 

I: Var der meget anderledes ved Domkirken dengang?

B: Aarhus var en del anderledes dengang, for der var mange gamle huse i det gamle kvarter, der er blevet saneret, og jeg vil næsten sige, at når man kommer op til Ringgaden, det var yderkanten af Aarhus. Aarhus er virkelig ekspanderet rigtig rigtig meget og blevet en stor by. Det er kommet gang i alting efter krigen.

 

I: Eksisterede Den Gamle By?

B: Ja, ikke helt så stor.

 

I: Er du glad for at være her lige nu?

B: Ja, jeg føler mig som en rigtig aarhusianer, er tilbage hvor jeg er født og opvokset, jeg kan godt lide at bo i Aarhus.

 

I: Var der lys i den lejlighed, du boede i?

B: Ja, der var elektrisk lys.

 

I: Var der mange rotter?

B: Nej.

 

I: Havde I støvsuger?

B: Nej.

 

I: Hvordan gjorde I så rent.

B: Det kunne man gøre ved at feje, og så vaske gulvene med vand og sæbe.

 

I: Fik I mange gaver til jul?

B: Nej.

 

I: Er du glad for at være en pige?

B: Ja, det vil jeg helst være.

 

I: Idrætstimerne var de meget hårde?

B: Ja, vi havde en gymnastiksal, hvor vi lavede manuelle øvelser. Om sommeren gik jeg over i Vennelystparken, der var en stor græsplæne, hvor vi legede langbold og rundbold og løb, og så svømmede vi nede i Spanien.

 

I: Var det varmere i Danmark, end det er nu?

B: Nej, det var faktisk lidt koldere. Under krigen var der meget kold vintre, hvor der var is på Aarhus-bugten, så det var koldere.

 

I: Hvordan var det at komme tilbage til skolen efter ferierne?

B: Dejligt at komme i skole igen.

 

I: Hvor gammel var din far, da han fik dig?

B: Han var lidt ældre, 40 år og min mor var 37.

 

I: Gik man ud og spiste dengang?

B: Nej, det var alt for dyrt, det gjorde vi ikke.

 

I: Var der nogen, der gjorde det fra din klasse?

B: Nej.

 

I: Var der nogen der løj nogen gange i klassen?

B: Ja, det tror jeg.

 

I: Løj du også?

B: Ja, en hvid løgn måske.

 

I: Slog lærerne jer, hvis de fandt ud af, I løj?

B: Nej, de slog os ikke, men vi fik i hvert fald en seddel med en irettesættelse og sagde, det var forkert, sådan skulle man ikke gøre.

 

I: Var der nogen gange, du fik lov til at gå senere i seng end normalt?

B: Nej, det var meget almindeligt, man gik i senge ved 21-tiden.

 

I: Hvor mange ferier havde I om året?

B: Sommerferie på 4 uger, og så var der vel efterårsferie med 1 uge, så kan jeg ikke huske, der var flere ferier. Påsken, men det var helligdage.

 

I: Var I meget tit i kirke? Var det en kristen skole?

B: Nej. Det var ikke en kristen skole, men til juleafslutningen var man i kirke, og man havde religionsundervisning. Og jeg gik i søndagsskole. Det var kirken, der havde lidt kristenundervisning og lidt aktiviteter. Fordi vi kom jo ikke til så meget, hvor man fik læste historier og sang nogen sange og var på sommerlejr engang imellem.

 

I: Hvor var du første gang underlands?

B: Det var London i 1 år.

 

I: Var det en familie, hvor du skulle passe børn?

B: Ja. Man boede hos dem og havde sit værelse og var ligesom medlem af familien, og så havde man en ugentlig fridag, og man havde fri om aftenen,  hvis man skulle gå til noget.

 

I: Gik du på skole, hvor du skulle lære at lave mad?

B: Nej, men vi havde husgerning i skolen.

 

I: Var der en dreng, som alle forelskede sig i?

B: Ja, det tror jeg nok, der var.

 

I: Fik du lommpenge?

B: Nej, det har jeg aldrig fået. Men skulle jeg noget, så fik jeg selvfølgelig penge til det, hvis jeg skulle med bussen eller skolebio.

 

I: Hvor meget tjente din far?

B: Det ved jeg ikke. Hvis i tænker på i dag, så var det nok de lavtlønnede.

 

I: Gik man med aviser?

B: Ja, det var der nogen, der gjorde. Jeg gjorde ikke.

 

I:  Var et kunne drenge, der kunne være mælkedrenge?

B: Ja, det tror jeg. Men jeg passede sommetider naboens børn, som jeg så fik lidt lommepenge for. Det svarer nok til ca. 50 kr. I dag.

Sjællandsgade
Aarhus 8000 DK
Get directions

Fødselsdag:

1941

Erindringen ønskes afleveret til:

Aarhus Stadsarkiv