Bente Hedegaard Dalsgaard

Bente Hedegaard Dalsgaard fortæller om sin skolegang i 1950’ernes Viborg. Hun gik på Østre Borger- og Realskole, hvor hun gik indtil 2. real. Der var både de konservative, de nye og de inspirerende lærere, med hver deres måder at undervise. Der var de til tider skræmmende gårdvagter og ”de store”, som gjorde at man var mere tryg ved at ”gå i gården” i timen. Og så var der alle kammeraterne, som man kunne lege fangeleg, gemmeleg og sanglege med i frikvartererne. Gør ejerskabskrav på erindring

 

Jeg begyndte i skole i 1954 i Østre Skole, som lå i Rosenvænget. Skolen var opdelt i tre afdelinger, den lille skole som lå ud til Sct. Nicolaigade, den store skole ud til Rosenvænget med en stor bygning i flere etager og så realafdelingen, som var forbundet til den store skole med en overdækket gang. I realafdelingen, som var den nyeste, var der også faglokaler til bl.a. husgerning, ligesom skolebiblioteket også lå der.

I den lille skole var der en hovedbygning, hvor vi gik fra 1. – 4. klasse, og i 5. klasse gik vi så i en træpavillon, der lå i den anden ende af skolegården. Fra 6. klasse blev vi rykket op i den store skole i hovedbygningen, og jeg husker ikke, at jeg kom til at gå i realafdelingen, som måske kun husede 3. real – jeg forlod skolen efter 2. real.

Da jeg boede i Gravene, gik jeg til skole hver dag. Som regel fulgtes jeg med en dreng fra min klasse, som hed Jørn, og som boede i huset ved siden af. Tit mødte vi flere kammerater fra vores klasse på vej ned til skolen, for dengang gik vi jo alle sammen i skole. Hvis man skulle cykle til skole, skulle man bo langt væk fra skolen (f.eks. fik jeg lov til at cykle til skole, da vi i slutningen af 1959 flyttede ud på Bekkasinvej).

Når vi kom ned til skolen, legede vi i gården, indtil det ringede ind. Fra den tid husker jeg især, at vi legede mange fangelege i frikvarterne, ligesom vi også legede skjul i forskellige udgaver. Vi spillede også bold op ad muren, hvor man så skulle gøre forskellige ting, inden man greb bolden igen. Vi sjippede med dobbelt hop, samlede ben, krydsede arme osv.

Så stillede vi op på to rækker klassevis og afventede, at vores lærer Folmer Jensen kom og tog os med ind i klassen. Folmer Jensen var min klasselærer, som jeg havde til dansk i de første fem år af min skolegang. Til regning havde vi frk. Andreasen, som jeg dengang syntes var gammel, hun havde hvidt hår, men var iøvrigt en flink og undertiden bestemt dame, som jeg godt kunne lide. Jeg husker ikke, hvem vi ellers havde til fagene, før vi kom i 5. klasse i barakken. Her var 4 klasselokaler, så der har jo nok været 4 spor dengang, selvom det forekommer mig, at der også var en e-klasse. Jeg gik i b-klassen.

I 5. klasse fik vi en ny lærer – frk. Sørensen tror jeg hun hed. Ung forekom hun mig at være, og helt anderledes end frk. Andreasen. Røde negle, røde briller, knaldsort hår og højhælede sko…. jo hun var meget anderledes. Vi fik frk. Sørensen til naturhistorie, geografi, historie og sang… og som hun kunne fortælle. Og vi lærte en masse nye sange, bl.a. skulle vi lære alle de nordiske nationalsange…. der er vist ikke mange skolebørn i dag, der kan synge med på den islandske: Vort hjemlands Gud.

Da jeg skulle i 6. klasse, var der kommet en ny skolelov, så nu skulle vi deles i en almen og en boglig linie. Jeg kom i den boglige linie og fik dermed også en del nye klassekammerater, som kom fra nogle af de andre 5. klasser.

Vi begyndte jo også på den store skole… det var en stor omvæltning og i starten måske lidt utrygt. Især var der nogle gårdvagter (lærere), som vi frygtede. Dengang var det tilladt at slå børn i skolen, og nogle af gårdvagterne slog ofte. Der var to indgange til den store skole, hvor vi stillede op udenfor efter frikvarterne, og som nævnt skulle der ikke meget til, før gårdvagten slog.

Også dengang kunne det være en overvindelse at gå på toilet i frikvarterne…. Ikke alene var der måske ikke altid så rent, men der kunne også være nogle større elever, som drillede de mindre, holdt døren, gav buksevand osv. Så var det sikrest at spørge om lov til ”at gå i gården” i timen.

Når jeg tænker på frikvarterne på den store skole, husker jeg der tit var slagsmål mellem nogle drenge i skolegården, så stimlede eleverne sammen, indtil gårdvagten kom og skilte drengene ad.

Nogle gange gik vi 4-5 piger arm i arm rundt og rundt om bygningen i frikvarteret.
Andre gange legede vi sanglege: Syv raske piger i en ring, Der kom en mand fra det røde hav, Dernede i dalen, To mand frem for en enke, Kluddermor osv. Vi hoppede også meget i tov – svingtov, hvor vi så var to der skulle hoppe samtidig ind fra hver sin side. Boldspil husker jeg ikke fra skolegården, men derimod spillede vi ofte rundbold eller stikbold på græsset i gymnastiktimerne. Der var en stor boldbane med græs syd for skolebygningen og så var der en boldspilsbane med asfalt oven for gymnastiksalene i 1. sals højde. Her spillede vi også bold i gymnastiktimerne.

Der var to gymnastiksale på skolen. Efter gymnastiktimen skulle vi bade – det prøvede vi tit at snyde os fra – men normalt skulle vi have en seddel med hjemmefra, hvis vi skulle fritages for bad. Jeg ved ikke nu her bagefter, hvorfor vi ikke ville bade. Hjemme hos os havde vi ikke noget bad, så man skulle synes, det ville være dejligt at få et bad, men sådan tænkte jeg ikke dengang.

Indendørs i gymnastiksalen spillede vi høvdingebold om vinteren, ligesom vi også lavede almindelig gymnastik på rækker. Det bedste var, når vi fik lov til at lege “jorden er giftig” – det var som regel op til jul, så blev tovene hejst ned, bommene trukket ned, madrasser spredt ud på gulvet, hest og plint slæbt frem og så gik den vilde jagt ellers gennem gymnastiksalen.

I 6. klasse fik vi ny klasselærer – fru Lund – som var en lærer af den gamle type, hvor vi skulle lære salmevers udenad. Fru Lund flyttede rundt på os elever, hver gang vi havde fået en karakterbog, hvilket vi fik til jul, hen omkring marts og så igen til sommerferien. Hos fru Lund fik vi ved årsafslutningen en placering i klassen – eks. nr. 3 af 24 elever – så kunne vores forældre se, hvordan vi var placeret i forhold til kammeraterne. Når vi havde fået karakterbog, skulle nr. 1 sidde ved nr. sidst, nr. 2 ved nr. næstsidst osv. Fru Lund mente, at det kunne have en gavnlig effekt.

I 6. klasse fik vi også nye fag, nu skulle vi lære engelsk og have fysik, ligesom vi fik husgerning en gang om ugen. I husgerning fik vi som lærer frk. Paulsen – en skrap dame, der havde tendens til at udse sig nogle elever som blev favoriserede, mens andre blev uglesete. Ikke alene skulle vi lære at lave mad, men også at vaske…. og her øvede vi os også på frk. Paulsens undertøj. Vi fik udleveret en lærebog i husholdning, og undertiden skulle vi så efter diktat tilføje en opskrift f.eks. på søndagskræs. Jeg har stadig bogen, og har da undertiden brugt den som opslagsværk, hvis jeg skulle lave noget specielt – eks. brunkål.

Man måtte ikke forlade skolens område i skoletiden. På hjørnet af Sct. Mogensgade og Rosenstræde lå der imidlertid en købmand (Jacobsen) på det ene hjørne og en bager på det andet hjørne, så da vi blev ældre, gik der lidt sport i at løbe til bager/købmand i frikvarteret… især i det store frikvarter. Et lille franskbrød blev hulet ud, og så kunne man også komme en flødebolle indeni. Eller en krokan med lækker smørcreme. Nogle af drengene var begyndt at ryge, så det foregik som regel ved cykelskuret oppe ved boldbanen eller nede bag ved realafdelingens bygning.

I 7. klasse skulle vi så også til at lære tysk – og her fik vi som lærer hr. Lundsgaard, som jeg kan takke for, at jeg altid har været glad for tysk. Hr. Lundsgaard var i stand til at undervise på en så inspirerende måde, at jeg i hvert fald fik lyst til at lære mere og blive dygtig til det. Grammatikken blev terpet ind, så det efterfølgende ikke har voldt mig problemer at kende forskel på akkusativ og dativ, og måske var det også der, lysten til virkelig at lære grammatik og at analysere blev vakt. I hvert fald valgte jeg med glæde latin året efter, da jeg skulle begynde i 1. real.

Nu var der nemlig igen blevet ændret i skolegangen, så i stedet for mellemskolen 1. – 4. trin, skulle vi efter to år i boglig, begynde i 1. real for så at afslutte med realeksamen efter 3 år. Man kunne imidlertid gå direkte i gymnasiet efter 2. real, hvilket jeg gjorde i 1963. Jeg fik derfor aldrig en realeksamen, men fortsatte på Viborg Katedralskole, hvorfra jeg fik en klassisk-sproglig studentereksamen i 1966.

Alt i alt mindes jeg min skolegang på Østre skole med glæde.

 

Gravene 37-39
Viborg 8800 DK
Get directions

Fødselsdag:

1947

Erindringen ønskes afleveret til:

Viborg Lokalhistorisk Arkiv