Christian Hansen Lund

Gør ejerskabskrav på erindring

Erindringen er indsendt af Lars Peter Lund fra Egtved Lokalhistoriske Arkiv.

 

Jeg blev født den 5. maj 1834 i Anslet, Aller sogn som ældste søn af gårdejer Hans Lauersen og hustru Elisabeth født Lund. I min barndom begyndte oprøret iblandt Slesvig-Holstenerne at blusse op, og jeg begyndte som 10 årig gut at komme med min far til de danske møder, var bl.a. med til den første fest på Skamlingsbanken, hvortil jeg senere hvert år fulgtes med min far. Da krigen brød ud var jeg som 14-15 års dreng ægtkusk, var dagen efter Istedslaget der og senere til Gottorp.

1857 aftjente jeg min værnepligt ved 10. Batt. 3 Comp. Nr. 113 dels i København og dels efter flytningen af Batt. i Fredericia.

Efter min permission kom jeg som landvæsenselev til Øbjerggaard ved Vordingborg hos hofjægermester Buchwald, hvor jeg var 1 år, derefter som elev på Lundegaard på Fyn, hvor jeg var 5 mdr. på grund af at jeg søgte til Landvæsensinstituttet i Odense, hvor jeg fik optagelse i 2 vintre. Som vidnesbyrd på skolen erholdt jeg 1.karakter, samt karakter for forhold på Instituttet udmærket godt.

Jeg var derefter forvalter på Sallerupgaard indtil jeg i 1864 blev indkaldt til København til Garnisionsbatt., jeg indgav ansøgning til Kadetakademiet til major Schettler om at blive optaget som aspirant, jeg fik løfte om at komme med det første hold der igen skulle optages, imidlertid kom vi til Skandse 3 i Fredericia og senere hørte jeg ikke mere derom. I begyndelsen beskød tyskerne os i 3 dage og vore gamle kanoner kunne ikke besvare dem da vi ikke kunne række mere end halvvejs, senere fik vi 2 riflede kanoner i Skandse 3 og med disse kunne vi gøre virkningsfuld modstand. En dag søgte tyskerne ned til Knivsbjerg, der var blevet skånet, vi sendte så nogle granater derned og tyskerne måtte tilbage til Trelde Skov.

Jeg var i skandsen fører for et hold på 12 mand, under denne periode blev det af kaptajnen meddelt mandskabet, at der ville blive tildelt afdelingen 2 hæderstegn, som kammeraterne var enige om måtte tilfalde Pedersen Ullerup og mig. Efter Dybbøls fald rømmede vi fra Fredericia, og jeg blev overflyttet til Mellemfortet, skønt slesvigerne blev permiterede forblev jeg i tjenesten.

Efter krigens slutning skaffede etatsråd Valentiner, Sallerupgaard mig plads som forvalter på Basnæs pr. Skælskør, hvor jeg var i 2 år. Jeg overtog så en forpagtning af Langkærgaard ved Bevtoft i 1866. Jeg hjemførte min brud den 14. december 1866. Min hustru er datter af kantor Lang ved Vemmetofte Kloster.

Langkærgaard var ved min tiltrædelse en meget forsømt hedegaard, men med flid og strengt arbejde lykkedes det mig efter 6 års forløb at fylde lade og desuden 6 kornhæs. Ved min tiltrædelse mente naboerne, at jeg ikke kunne klare forholdene, – efter 6 års forløb mente de: Forpagteren kan sagtens. I 1879 overtog jeg Lundsgaard på Skodborg. Gaarden var så lavt i kultur som den kunne være, som jeg forvaltede den til 1896.

Fra den dag da de tyske myndigheder kunne ramme mig derigennem, at jeg var dansk undersaat, var jeg mange gange udsat for chikanerier fra tysk side, det bedredes ikke ved at alle mine 4 sønner gik i dansk militærtjeneste, da de ikke ville tjene Tyskland, ikke ved min påvirkning, da det allerede dengang var min bestemte mening, at en dag måtte en krise indtræde og mine sønner skulle ikke med og kæmpe for Tyskland. Af mine sønner var 1 løjtnant i Fredericia, 1 korporal i Fredericia og 1 korporal i Aalborg og 1 menig i Fredericia.

Efter forpagtningen rejste jeg til Esbjerg, hvor jeg købte en lille ejendom Norgesgade 75. I de 12 år jeg boede der havde jeg forskellige erhverv.

Da min datter blev gift og bosiddende i Odense besluttede min hustru og jeg os til at flytte derover, jeg købte så en ejendom Vesterbro 95, hvor jeg boede i 7 år.

I mit ægteskab med Christine har jeg levet et godt kristeligt og kærligt samliv, og min hustru var mig en god og kærlig støtte. Jeg havde den sorg at måtte miste hende den 5. april 1913. Jeg flyttede så til min datter i Knudsbøl, som var mig en god plejerske da min sygdom begyndte.

I 1920 rejste jeg til Anslet for at give min stemme den 10. februar for Danmark.

Af hengivenhed til min konge og det genvundne land rejste jeg 85 år gammel til Tyrstrup, hvor jeg havde den ære at ønske Hans Majestæt kongen tillykke med det genvundne land; og siden deltog i de uforglemmelige festligheder på Dybbøl.

Min politiske anskuelse har altid været: Højre og nu konservativ.

 

Egtved, den 9. marts 1923

/Sign. Christian Hansen Lund

 

 

Oldefar C.H. Lund døde i 1924 efter at have boet sine sidste år i Søndergade i Egtved, skråt over for sin søn og svigerdatter, L.P. og Nina Lund. Her boede den gamle sammen med en anden veteran fra krigen og blev passet af de yngre familiemedlemmer.

Synet havde svigtet, men den gamles værdighed fejlede ikke noget, sirlig og med slængkappe og hårhat færdes han lidt i byen.

 

Fødselsdag:

1834

Erindringen ønskes afleveret til:

Egtved Lokalhistoriske Arkiv