Christine Anna Gejlsbjerg

Christine Anna Gejlsbjerg er født i Wien i årene efter 2. verdenskrig, og fortæller om de trange kår, der var efter krigens ophør. Christine voksede i mange år op ved sin mormor og kom senere på kostskole. Kærligheden bragte hende siden til Danmark. Gør ejerskabskrav på erindring

Udvandret til Danmark i 1968

 

Efterkrigsår i Wien

Jeg er født i 1946 i Wien, hvor der dengang var forfærdelige tilstande. Krigen var slut, men helt op til 1957 erindrer jeg at have set russiske soldater. Husene var fyldt med skudhuller, og der var en del bombekratere i parkerne o.a. steder. Jeg husker dette så tydeligt, fordi jeg altid gik på søndagstur med min far ved Donaukanalen, mens min mor hjemme lavede mad. Jeg erindrer også, at der var en park foran min mormors boligkompleks, hvor et stort bombekrater dominerede. Jeg fik at vide, at alle vinduer og dørene var blæst ud, da bomben faldt. Der skete ikke noget med beboerne, fordi alle var samlet i kældrene.

Der var heller ikke megen mad, og rationeringskortene gav næsten intet. Jeg fik fortalt, at jeg de første par år hovedsageligt fik i mælk kogte ris med kanel og sukker på. Der var mangel på alt, men børnene fik dog lidt mælk. Det blev bedre, da Marshallplanen begyndte at gøre godt for befolkningen.

Min onkel, som kun var 18 år, da han skulle i krig, kæmpede ved Stalingrad. Han kom hjem i 1956, hjerneskadet, fordi han havde fået en granatsplint i hovedet. I fangelejren i Sibirien kunne/ ville man åbenbart ikke operere ham godt nok.

Min far var kæbekirurg og tandlæge, min mor var tandlægeassistent. Jeg voksede op i et beskedent borgerligt miljø på trods af min fars store stilling. Alle var præget af at skulle undvære så meget i tiden umiddelbart efter krigen. Mine forældre fik en lejlighed i 9. distrikt af Wien, hvor det ene hjørne af huset manglede. Således boede de lidt i ”frisk luft”, hvilket var koldt om vinteren. Det 9. distrikt ligger lige op til 1. distrikt/ centrum. Det er nær det gamle universitetet og gamle Freuds lejlighed i Berggasse.

Det siges, at jeg boede hos mine forældre indtil jeg var to år gammel. Så overtog min mormor, og jeg flyttede til hende til Wiens 12. distrikt. Mine forældre arbejdede hårdt og mange timer for at få det hele til at løbe rundt. Det hele blev endnu vanskeligere, fordi min far måtte betale levnedsbidrag til sin første fraskilte kone og de to børn, han havde med hende. Det betød, at min far måtte forsørge to familier. Jeg havde således en halvbror (som lever endnu – han er pensioneret notar) og en halvsøster (som er død). Min halvsøster bosatte sig med sin mand i Norditalien, hvor hun underviste på et gymnasium.

Således voksede jeg op hos min mormor dengang. Hun var 60. Det har sikkert ikke været nemt for hende med et lille barn. Hos min mormor boede min morfar (som døde, da jeg var 5 år), min før nævnte onkel og en tante, som ikke var gift. Jeg var hos min mormor indtil jeg var 10 år gammel. På dette tidspunkt magtede hun mig ikke mere. Således blev jeg indskrevet i en kostskole for gymnasieelever hos ”Dominikanerinneren” i Hütteldorf, en kommune på grænsen af Wien, i nærheden af Hietzing og Schönbrunn. Schönbrunn var Kaiserens sommerresidens.

Det var ikke sjovt for mig at være på en kostskole – vi var 36 piger i en stor sovesal. Jeg sørgede – mine karakterer blev dårligere, og det endt med, at mine forældre måtte tage mig ud af gymnasiet der. Jeg blev flyttet til et andet gymnasiet i Wien. På dette tidspunkt var jeg 15 år. Da jeg var 17½ tog jeg min studenteksamen.

Bagefter søgte jeg ind på Wiens Lærerseminariet, hvor jeg virkelig trivedes, og hvor jeg fik den ene udmærkelse efter den anden. Sideløbende gik jeg privat til undervisning hos professor Sündermann, hvor jeg fordybede mig i at male til musik. Jeg har et eksamensbevis derfra. Kulturelle begivenheder interesserede mig meget. Der gik ikke en uge, hvor jeg ikke var enten i opera, i teater eller på en udstilling.

Udvandring til Danmark

I mine ungdomsår (13) besøgte jeg min danske veninde, som boede i Viby/ Sjælland. Hendes fætter Axel, som boede i Hanning pr. Skjern, blev opmærksom på mig.  Vi blev venner. Vores venskab holdt fra han var 15 og jeg var 13. Vi blev gift, da jeg var 21. Mine forældre ville ikke have giftermålet, og derfor måtte jeg vente, til jeg blev myndig. Jeg var da 21, og det var i året 1968.

Axel, min mand, var født i Kina som 3. søn af missionærer. De boede ved den mongolske grænse. Familien måtte flygte, da Japanerne kom. Denne flugt tog 3 uger i hestevogn mod Shanghaj. Flugten var en nødvendighed, da farfar kun slap ud af det japanske fængsel, fordi han var ved at dø af kolera.

Ankommet i Shanghaj blev farmor sendt af sted med de tre drenge – farfar måtte vente i 3 uger. Der var run på flyvemaskinerne. Hun landede i København efter flere dages rejse med et ophold i Kairo.

Axel og jeg blev gift den 13.1.1968. Vores første barn, en pige, blev født 9 måneder efter. Jeg havde fundet mig en stilling som børnehavelærer i Hellerup på Onsgårdsvej. Selv om jeg var lærer, søgte jeg at lære sproget hos børnene først. Jeg talte kun tysk i begyndelsen. I 1971 blev min ene dreng født. Vi flyttede til vores ødegård i Sverige, hvor vi blev til 1973. Vi havde dog ødegården i 41 år.

Vi adopterede barn nr.3, en dreng på 16 år.

I 1973 blev jeg så ansat på Nødebogård, et behandlingshjem for psykotiske børn og unge. Der arbejdede jeg i 41 år som tjenestemand. Sideløbende havde vi 3 plejebørn, som alle sammen kom fra Nødebogård.

Det var et hårdt, men dengang et tilfredsstillende liv.

Passion for kunsten

Jeg har altid malet. Da børnene var små, blev det ikke så meget. Siden 1985 har jeg udstillet, og jeg har også solgt malerier i en kunsthandel i Sverige. Nu har jeg mit eget lille galleri, hvor jeg har en salgsudstilling hele året rundt. Jeg har udstillet mange forskellige steder, så som i ministerier, i Forsvarets Efterretningstjenesten, i banker, virksomheder m.m.

Jeg er stort set separatist, men jeg er også medlem af Gribskovmalerne, Hornbækmalerne, Kunstrunden Nordsjælland og kunstgruppen ART_NC.

Da jeg havde arbejdet i 40 år, fik jeg så Dronningens medajle. Ved taksigelsen fik jeg lov til at udlevere mit visitkort til hendes Majestæt og vi fik talt en del om at male.

Jeg bor i et hus i Annisse Nord, er nu gået på pension som 68årig. Jeg har bygget min malervirksomhed ud og jeg er fuldtidsarbejdende med mit galleri. Jeg nyder at være på pension og at kunne gøre det, jeg vil. At male er mit arbejde nu, og det elsker jeg.

Mine børn bor spredt. Den ene bor i Humlebæk, den anden i Cambridge og den 3. bor ved Kalundborg.

Min mand døde i 1998, ramt af en serie blodpropper. Han blev kun 53 år. Vi nåede at fejre vores 30års bryllupsdag.

Jeg har været alene i snart 17 år. Man vænner sig til meget. Jeg har nu et godt liv fyldt op med min kunst og jeg arbejder hen mod mere kunnen og anerkendelse.

 

Efterskrift

Født i 1946 i Wien, uddannet som lærer, i musikalsk grafik og i undervisningsterapi. Kom til DK i 1968.

Har tegnet og malet siden jeg var 5 år. Har solgt billeder siden 1971, har udstillet for alvor siden 1985. Niels Lolle er min kollega, og vi har tit udstillet sammen.

Har haft en masse jobs ved siden af mit heltidsarbejde, så som terapeutiske samtaler i hjemmet, var handikaphjælper, har arbejdet på Helsingegården , m.m. Dette for at udvide min horisont og for at supplere min indkomst. Har været på pension siden jeg var 68.

Det var mig en særlig glæde at tale lidt maleri med hendes majestæt, da jeg var til audiens. Jeg fik en orden af dronningen p.g.a. 40 års arbejde som tjenestemand.

Har været meget aktiv, da Gilleleje Havn skulle bygges op, og har doneret flere billeder på auktionen, som gav en del penge. Fik et legat , som jeg brugte for at købe mange materialer.

Har et galleri i Annisse Nord, hvor jeg udstiller og sælger fortrinsvis mine billeder.

Mit udgangspunkt for mine billeder er af forskellig art. Jeg lader mig inspirere af problemstillinger af filosofisk art, jeg leger, eksperimenterer og jeg udvikler for det meste serier. En serie kan spænde fra 2 billeder op til over 100 og mere, alt efter emnerne. Har i alt malet mellem 700 til 800 billeder.

Jeg kan have naturalistiske emner, så som portrætter og landskaber, stilleben og kompositioner. Malerierne kan være præget af symbolik ( krønikerne) og filosofisk tankegang. De kan også indeholde eksperimenter og barnlige beskrivelser, hvor jeg leger med farver og former- de kan også være en blanding af det hele.

Folk har ind imellem udtalt, at jeg har træk af Paul Klee, Mirò og Gustav Klimt

Der er opstået serier som: portrætter og landskaber, blomster, drager, slanger, ure, Moblo- serien, Info serien, Pilinger, Kvinder (3 serier, meget forskellige fra hinanden), Krøniker ( personlige og historiske),Little mand PU, m.m.

Jeg maler altid i olie på lærreder, nogle gange laver jeg kollager , og jeg arbejder en smule med spray. Jeg laver også bestillingsopgaver, især Krøniker.

Mine billeder er anderledes end de flestes. Nogen siger, de er, og af den art, hvor man bliver ved med at finde nye ting i billederne, selv om man har kigget længe. De beskrives som værende ungdommelige med et hav af friske farver. Måske er det musikken, som slår igennem, når jeg maler. Jeg maler nemlig næsten altid til musik.

Det vigtigt for mig at oprette en direkte eller indirekte dialog mellem beskueren, billedet og kunstneren ( mig). Jeg elsker at diskutere billeder og den mulige mening i dem. Dette kan også føre til videre inspiration, især i serierne. Dialogen er meget vigtigt for mig, idet jeg bruger den konstruktiv.

Jeg kan ikke præsentere en eneste hel serie ved udstillingerne, da billederne bliver købt og jeg så fylder op med nye impulser, passende til de diverse serier.

Wien Wien AT
Get directions

Fødselsdag:

1946

Erindringen ønskes afleveret til:

Gribskov Stads- og Lokalarkiv