Lis Britta Holdt

Ens skolegang kan godt føles forvirrende og streng, men alligevel ende som en god tid - også med en del mobning i hukommelsen. Ens opvækst afhænger af så meget - også for mange år siden. Gør ejerskabskrav på erindring

Jeg gik i Egtved Skole 1956 til 1963
Vi var et af de sidste hold der startede til april, og vi havde klasseværelse ved det gamle bibliotek. Det var på den gamle del af Skolen. I 1957 stod første del af det, vi kaldte ny Egtved skole dengang klar, og vi glædede os alle til at komme i gang derovre, det blev i anden klasse vi begyndte der, i Egtveds nye skole.
Jeg kan desværre ikke huske så meget fra skoletiden, da det ikke altid var en glad tid.
Jeg var en af dem, der tit blev drillet (mobbet kalder de det i dag), og af nogen blev jeg kaldt ”hekse mutter”, en titel jeg dengang ikke var særlig glad for. Men i dag ville jeg nok nyde det mere, for jeg føler nok, at jeg måske er lidt af en heks (i ordets bogstaveligste forstand).
Jeg ved egentlig ikke hvad det skyldtes, men jeg var nok lidt for åbenmundet allerede dengang, har jo aldrig kunne tie stille. Har vist altid sagt min mening, og det kommer man tit i klemme ved.
Da jeg var 11 år, var der da nogen 2 drenge og 2 eller 3 piger (husker det ikke) der var så sure på mig, at drengene væltede mig på min cykel, så jeg slog hovedet og besvimede. Da jeg vågnede stod pigerne og ruskede i mig, for de var jo blevet bange for om jeg nu vågnede op igen. Men jeg kom op på min cykel og hjem gik det med en knaldende hovedpine. Min morbror Kurt var der, han blev så vred, at han ville have været af sted og finde de ”møgunger” og banke dem. Men mor sagde, at det ikke var umagen værd at jagte dem. De skulle nok få deres straf.
Derhjemme måtte jeg så fortælle hvad der var sket, og der blev tilkaldt en læge, som konstaterede at jeg havde fået en kraftig hjerne rystelse. Jeg måtte blive hjemme fra skolen i en hel uge, det var rart på en måde, men trist på en anden, for de første dage skulle jeg ligge i sengen i halvmørke, og jeg havde en knaldende hovedpine Jeg kan huske at der var det fineste sommervejr.
Men den straf mine klassekammerater fik, (dem havde væltet mig) , var at det blev dem, der skulle tage ud, og give mig en gave, som de havde samlet sammen til i klassen og Fru Skov vores dejlige klasselære forlangte, at de også skulle sige undskyld. Fru Skov var selv med.
Men det gik og vi blev da nogenlunde gode venner. Jeg havde nogle få veninder, men ikke noget der rigtig holdt efter skoletiden. Jeg så senere kun lidt til Helga. Karen kom jeg til at gå på ungdomsskole med, men mere om det senere
Resten af skoletiden gik med op og nedture, som det nok gør for mange børn.

Egtved 6040 DK
Get directions

Fødselsdag:

1948

Erindringen ønskes afleveret til:

Egtved Lokalhistoriske Arkiv