Elisabeth Mørup Søe-Jensen

Barndom i Emdrup Gør ejerskabskrav på erindring

Min barndom

Jeg er født i 1948, er vokset op i en familie med mor, far og 2 ældre brødre. Min mors far, min elskede bedstefar boede hos os i 16 år. Vi boede i Håndværkerhaven i Emdrup. Først i en 2-værelses lejlighed, derefter i en 2 værelser og 1 kammer som min bedstefar fik.

Min bedstefar arbejdede i Marinen på Holmen, boede i Nyboder, havde 9 børn hvor min mor var midterbarnet. Min mormor kom fra Færøerne, hun døde da min mor var 9 år. De mindste kom på børnehjem, når han sejlede, de ældste kom ud at tjene.

Under 2. verdenskrig sejlede min bedstefar i konvoj fra USA til Europa, flere skibe blev sænket af tyske ubåde. Det blev for meget for min bedstefar, så da de sejlede syd om Afrika stod han af i Durban, og ventede der til krigen var slut. Da han kom hjem var hans hjem opløst, derfor boede han hos os.

En af min mors brødre var med til at bygge Hørholmvejen, som var af beton i felter som de tyske veje var tidligere. En anden solgte is på Langelinie ved isbjørnestatuen. En søster var garderobedame i Perlen i Tivoli, der hvor Illums Bolighus er, hun gik rundt og solgte tobak ved bordene, havde en bakke på maven, 2 af de mindste drenge druknede ved leg på Langelinie. En søster bosatte sig i Skive og stiftede familie der. En anden lillesøster kom i huset i Argentina, kunne ikke komme hjem pga. 2. verdenskrig, blev gift der, og kom 2-3 gange på besøg i Danmark. En anden søster bosatte sig på Færøerne og blev gift der.

Min mors søskende kom ofte på visit for at besøge deres far og os. Når min bedstefar skulle have udbetalt aldersrente, kom der en person på bopælen og udbetalte beløbet.

Min far havde en storebror og en lillesøster, var selv enægget tvilling, med stærk tilknytning til broderen.

Min farmor var tidlig enke efter en snedker, hun havde pensionat i Næstved, som ældre boede hun på Ostenfældtstiftelsen for enlige damer.

Pga. min fars arbejde har vi altid haft telefon, han var prokurist i et firma der produkserede fodboldbukser, anorakker og lidt dametøj. Min mor bestyrede systuen, som lå i kælderen hvor vi boede, der skar hun tøjet ud efter mønstre, havde syersker der hentede det, syede det hjemme, afleverede på systuen, hvor min tante pakkede de færdige produkter. Min far transporterede det til firmaet i Silkegade, hvor det blev solgt til firmaer.

Opvæksten i Håndværkerhaven var god. I vores opgang var der 10 børn, fra nyfødt til slut teenager. Der var altid nogen at lege med når man var på gaden. Som lille kom jeg i børnehave, en skøn tid med spændende legetøj, fik bl.a. lov at lave havregrød på et dukkekomfur, varmet op med sprit. Det værste var levertranen om morgenen, hvor vi stod på lange rækker med vores lille spiseske. Jeg blev kørt derover om morgenen. På det tidspunkt havde min far en ny bil, lejede en garage i nærheden af Emdrup Kirke, så skulle passere et hjørne af Utterslev Mose som på det tidspunkt lugtede rådden (ca. 1952) så vi tog en dyb indånding og løb.

Håndværkerhaven var kulfyret. Vi boede ved varmecentralen, når der blev leveret kul fjernede man jerndækslerne, læssede kul ud på asfalten, skovlede kul ned i 6 huller, det svinede fælt, min mor blev sur hvis der var nypudsede vinduer. Om vinteren var der smukke isblomster på vinduerne.

Der var tre forretninger, ismejeri, kolonial og charcuteri/slagter. Ismejeriet solgte mælk, brød, bøttesmør, isstænger til isskab, man kunne få kredit, blev noteret i en bog, så hver den første betalte man sin gæld. Købmanden solgte kaffe, øl, vin og kolonialvarer, måtte ikke sælge mejeriprodukter som var forbeholdt ismejeriet.

Man havde vaskedag en gang om måneden, vores var d. 16. Der blev lagt i blød i et stort trækar tilsat soda, dagen efter vasket i en halvautomatisk vaskemaskine, man fyldte selv vand i, kom tøjet i, vaskede og skyllede selv, kom tøjet over i en centrifuge, derefter hængte man det op i tørrekælderen. Næste dag skulle der rulles, der blev tændt op i den gasfyrede rulle. Jeg elskede at tage imod det varme nyrullede tøj og lægge det pænt. Min mor vidste hvem der havde vaskedag omkring d. 1., og fik lov til en ekstra vasketur. En gang min mor vaskede, var min ældste bror med, tøjet skulle flyttes fra maskinen med det varme tøj til skyllekarret, det var med en træstok, de stødte sammen, så min bror har et stort ar på den ene skulder efter skoldning.

Der var altid legekammerater på gaden, vi legede rødt lysstop, dåseskjul, fangeleg, sjippede, hinkede, byttede hønseringe, legede med lerkugler og glaskugler, byttede glansbilleder, legede med påklædningsdukker, solitere med marmorterninger, yoyo. To personer havde en snor mellem fingrene som man “flettede” og tog hos hinanden, ved ikke hvad det hedder. Spillede med to tennisbolde op ad væggen, nævnte først pigenavne med A, så med B osv., Anne – Anette – Andersine – bom – Bodil – Bolette – Bente – bom – osv, god hjernegymnastik?!
Der blev løbet på rulleskøjter om sommeren og isskøjter om vinteren, begge spændt fast på fodtøjet. Jeg legede meget med dukker, min mor havde syet og strikket meget tøj, min far havde lavet en dukkeseng og -skab. Han lavede også dukkehus til mig og bondegård til mine brødre. Vores legetøj fyldte ikke meget, vi havde hver en hylde i et skab.
Håndværkerhaven ligger op af Hareskovbanen, hvor der kørte damptog. Vi elskede at stå på broen når det kom, så blev vi væk i røg og damp. Senere kom maskintog, nu er der S-tog. Vi lagde søm og mønter på skinnerne, så de blev kørt flade. Om vinteren løb vi på skøjter på Utterslev Mose, Emdrup Sø og flere gange på en kunstig skøjtebane ved Ringertoften. Der blev bygget snehuler og kælket ved Emdrupborg skole.

Ved siden af Håndværkerhaven var der nyttehaver, der dyrkede min far grøntsager, nu ligger Håndværkerforeningens plejehjem der som er bygget i 3 omgange, den ældste i ca. 1960. Ved Emdrup Sø ud mod Lyngbyvej var et mindre vandfald som nu er rørlagt.

I skolen kunne man om lørdagen købe 5 øres sparemærker, klistre dem i en bog, når den var fyldt, indløse dem i Sparekassen, der var 5 kr. i alt. Lommepenge var aldrig på tale. Men indrømmet, jeg tiggede hos min bedstefar, han hørte dårligt så min mor måtte ikke være i nærheden, for jeg måtte ikke, der var tale om 10 øre.

Vi fik sort/hvid fjernsyn til Olympiaden i 1960. Der var mange telefonbokse på gaden, det kostede 10 øre for ubegrænset taletid, så blev det 25 øre for ubegrænset tid, kort efter 25 øre for begrænset tid. Fra min ungdom i starten af 1980’erne var der en af vores venner der havde en mobiltelefon. Den var lidt større end en skotøjsæske med skulderrem, røret var det samme som man havde på fastnettelefon.

Vores kost var sund og alt hjemmelavet, meget hjemmedyrket. Husker min mor satte en dyb tallerken med mælk op på køkkenskabet natten over, så havde hun tykmælk næste morgen, det var inden pastauseringen. I mælkeflaskerne var der ca. 5-8 cm fløde øverst, som nænsomt blev “skummet” fra. Vi havde isskab til at køle madvarer. Min far fiskede meget, når han havde fanget meget blev hele opgangen forsynet, for vi manglede kølig opbevaring.

Da vi blev ældre kom vi på ferie hos min fars ældste bror der havde et stort gartneri i Sønder Bjert ved Kolding. Man kunne få feriebillet gennem skolen, udstyret med den i en snor om halsen, blev vi sendt med et “særtog” fra Hovedbanen, af i Korsør, sejlede til Nyborg, videre til Kolding, hver gang kontrolløren kom forbi spurgte vi om vi snart skulle af, stakkels mand.

På gartneriet blev der produkserede tomater, der lærte vi at nippe planter, han dyrkede langstilkede roser, som min tante bundtede i selofan, satte på køl til de skulle på Gaza aktion i Kolding, en spændende oplevelse. Han dyrkede blomkål på friland, marken blev gennemgået hver dag, de modne blomkål høstet, bladene på de andre blev bukket ind over kålhovedet, det var for at bevare den hvide farve.

Mine forældre havde en kolonihave i Herlev, husker når vi kørte langs Utterslev Mose at storken var der om sommeren. Min far var tæt knyttet til sin tvillingebror, så da min onkel købte en sommerhusgrund i Birkerød købte min far også en. Den i Herlev blev solgt. I Birkerød var det en mark der var udstykket, deres grund var på 10.000 kvadratalen, næsten 1 tønde land (1 tønde land = 14.000 kvadratalen), den kostede 5500 kr., 0,55 øre pr. kvadratalen, der var jord nok, det må være ca. 1952. Der var ingen el, vand eller kloak. I starten sov vi i telt. Gennem mange års slid fik de anlagt nyttehave og prydhave, byggede selv sommerhus af brugte materialer, til stor glæde for os børn, hvor mine brødre delte et værelse, jeg fik et og mine forældre deres. Min far og onkel gravede en brønd, lagde en brøndring, gravede jorden væk, en ny ring ovenpå osv. Den blev 8 meter dyb, der blev monteret en vandpumpe. Da der kom elektricitet blev der boret 53 meter ned for at hente vand. Der blev monteret en hydrofor for at få tryk på vandet. Der blev gravet en rende, lagt rør så vandet kom ind i huset. Vi var der hver weekend i sommerhalvåret, og alle ferier, en skøn tid hvor familien kom til eftermiddagskaffe, min mor havde altid hjemmebag eller æblekage.

Enkelte søndage tog min far os børn, kusiner og fætre med til Dronningen Mølle for at bade, der var 6 børn i bilen, det var tiden inden sikkerhedssele. Min onkel og tante havde 2 børn på vores alder, så altid nogen at lege med. Sommerhuset lå tæt ved Sjælsø hvor vi tilbragte mange timer, lærte bl.a. at svømme der.

Når vi lørdag eftermiddag efter skolen kørte til sommerhuset hentede vi altid min onkel i Lyngby, derefter gennem Hovedgaden videre forbi Sorgenfri Slot hvor Arveprins Knud boede med sin kone Caroline-Mathilde og deres 3 børn Elisabeth, Ingolf og Christian. Der var soldater ved skilderhus på hver side.  Min onkel var ansat ved KTAS så han fik indlagt telefon i sit sommerhus, i starten var han den eneste på linien, der blev sat ca. 20 master op. På et tidspunkt ca. 1965 skulle grunden byggemodnes, dvs. etableres vand, kloak, elektricitet og asfalterede veje med belysning, kommunen delte vores grund i 4, der skulle betales et stort beløb per grund, som kom i inderzonen, modsat tidligere hvor grunden var i landzone, det havde mine forældre ikke råd til, så 3 grunde blev solgt fra, de beholdt den sidste, hvor sommerhuset blev solgt til flytning, mine forældre byggede et parcelhus med fuld kælder og 1. sal. I slutningen af 60’erne er huset færdigt. I 1973 dør min far, min mor boede der få år, solgte og flyttede i lejlighed. Nu er området et parcelhuskvarter, ikke mange spor fra vores skønne tid, bortset fra et stort egetræ for enden af haven, som vi klatrede i som børn.

 

Håndværkerhaven
København 2400 DK
Get directions

Fødselsdag:

1948

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv