Erik Andersen

Erik er født og opvokset som husmandssøn i Lem. Eriks tidlige barndomsminder er præget af krigen, og han fortæller blandt andet om det største luftangreb i Vestjylland i krigsperioden: De allieredes bombeangreb på tilfældige mål i Jylland. Efter skoletiden bliver Erik udlært som maskinarbejder på A/S Thor. Han indkaldes til civilforsvaret i 1958 og har sin tjenestetid på Bornholm. Erik bliver mange år på Bornholm, og prøver at leve som maskinassistent ved forskellige rederier. I 1968 flytter Erik og konen tilbage til Jylland.

Min Historie

Min Far, der er født i Velling, d 20. juli 1908. blev i sine unge dage, ansat som ”Dreng” hos søsteren, Marie og hendes mand, som havde en ejendom i Kvorup i Kvong. Senere tog han arbejde som karl på andre gårde i Kvong. Min fader der er nr. syv, voksede op i en søskendeflok på ni søskende.

Min moder er født i Lunde Jyll., d. 18. oktober 1911. Vokset op på gården Dybvadsgaarde og var nr. et i en søskendeflok på fem. Efter min moders konfirmation, er hun pige i hjemmet og kommer derefter senere til Kvong og er her pige i huset på nogle gårde. Mine forældre møder her hinanden og efter nogle år får begge mine forældre plads på gårde i Velling. Min Far på gården ”Elkjær” og min Mor hos Maren og Jakob Aarup, som havde en gård v. Velling Jernbanestation.

Mine Forælder bliver gift 17. maj 1938 og købte ejendommen, matr. Nr. 58c Ø. Lem m.m. i Vesterkjær (Engholmvej 1.). Ejendommen må have været meget forfalden, for jeg har senere hørt, at min faster Otilia håbede at mine forældre ville fortryde at købe, for hun fortalte, at man gennem loftet i stuen, kunne se stjernerne. Mine forældre fik skik på ejendommen og vi tre søskende voksede op her og havde en god Barndom.

Den 10. september i 1938, kommer jeg til, min søster Maja kommer til, d. 30. november i 1940. Anden Verdenskrig er da begyndt og vi får her nogle oplevelser, som vi aldrig glemmer. Niende april, kan jeg dog ikke huske, men har fået fortalt at vore nære naboer (Marie og Jens P. Jakobsen) havde Sølvbryllup og vi var med, men deres dag blev ødelagt, idet deres ejendom, som er beliggende lige ved Jernbaneoverskæringen på banelinjen Esbjerg/Struer, denne dag var trafikeret af det ene tog efter det anden, kørende nordpå med Tysk krigsmateriale og Tyske soldater.

At se Tyske soldater blev jævnlig en almindelighed, da vi jo boede nær jernbanen (ca.300 m.) og der langs banen tit kom Tysk bevogtning. Der kom bevogtning hver gang, i god tid før der kom et tog med Tyske materiel – og tropper. Vagterne langs banen kom også somme tider til vores dør, man ville gerne købe æg o.l.

En skøn sensommereftermiddag, søndag, d. 27. august 1944, er en dag jeg aldrig glemmer. Det blev en grusom dag, det blev dagen for det største luftangreb i Vestjylland, i hele krigsperioden. De allieredes flyvere havde været på tugt til Rostock, men da der her var meget tåget og umulig for flyene at finde mål, blev flyene pålagt på hjemturen til England, at bruge deres bombelast og våben på tilfældige mål i Jylland. Esbjerg Lufthavn bombes og i Hee, nord for Ringkøbing skød og bombede man et tog og mange blev dræbt. På landevejen ved Nørhede, blev en bil beskudt og en Tysk officer blev såret. I Højmark var der sportsfest, her blev en ung mand skudt og dræbt, medens han var medspiller i en fodboldkamp. Ikke langt fra vores hjem blev et tog også beskudt og her var der også dræbte og sårede. At hele vores familie var tilskuer, var klart, flyene som beskød toget nær vores hjem, affyrede deres maskinkanoner lige over vores ejendom. Mine forældre, min søster og mig var meget bange og vi fik alle, af min far, besked på at opholde os i huset nær komfur og skorsten, for far mente at det var her huset var mest sikker. Når forældrene mente at, nu var det slut, var man ude for at se hvad der blev beskudt, men ret hurtig når flyene kom tilbage for at genoptage skyderiet, blev det igen nødvendig at søge ind til komfuret. Først på året 1945 havde vi en eftermiddag og nat, besøg af en Ungarsk soldat, han var åbenbart på ”springtur”, han fik lov at sove i stalden på noget halm, men for min søster og jeg var eftermiddag og aftenen god, vi blev godt underholdt, han tegnede og forsøgte at forklare os, hvor han kom fra i Ungarn.

D.16. februar 1945, fik min søster og mig en lillebroder. Aftenen i forvejen blev min søster og jeg fulgt over banen, over til vores Faster Magne, vi skulle sove hos vore fætre og kusiner denne nat, men faster var mærkelig nok ikke hjemme. Om morgenen kom Far og vi blev hentet hjem. På vejen hjem gik vi forbi en død hund der lå i vejsiden, hunden var blevet skudt af Tyskerne. De tyske vagter på banen, havde skudt Karl Aages hund medens den gik ved hans side, Karl havde været et ærinde på den anden side banen, Karl Aages hund lignede en gammel jagthund, som havde for vane at strejfe lands banen om natten og derved gøre vagterne bange, men ”Helenes” gamle hund ”Leif” levede stadig. Helene var konen på Nygaard, gården i nabolaget til hvor Karl Aages og hans familie boede. Da vi kom hjem og kom ind i sovekamret så vi for første gang vores lillebroder, han lå på et tæppe på et bord og var rød og nøgen.

Under Krigen og senere, arbejdede Far som daglejer på gårde i Velling bl.a. Rydbjerg, medens Moders arbejde hjemme, hun passede os og vores ejendom, på vores ejendom var der en hest, to køer, et par kalve og nogle grise og ude i marken skulle der hakkes roer m.m. Under sidste del af Krigen, hvor Far arbejdede i Tørvemosen, i en fast tørvesjak på fire mand, arbejdede sjakket og Vores hest, først i Rybjerg Mose og senere i Lemkjær Enge. Fars arbejde om vintrene, var ofte at reparere vinduer, hvor glasset er gået itu, rundt på gårdene, i Velling og i vores nabolag. Efter at der ikke mere var brug for ”Pressetørv”, man var gået over til oliefyr, begyndte Far at grave og uddybe brønde på ejendomme, både i Sdr. Lem og langt udenfor Kommunen, senere blev han ”Sprøjtemand” i Sdr. Lem Havekreds og da dette stoppede kom han på fabrik i Lem bl.a. Lem Savværk.

Vi børn havde først i vores barndom, en hund. Vores hund ”Musse” var os en skøn og god hund, som desværre blev kørt ned af Toget og slået ihjel. Efter ”Musse” fik vi en anden Hund, en hund som vi havde fra vi var børn til vi alle var voksne, hunden hed ”Lyt”. ”Lyt” havde den egenskab, at den gnavede alle kanter af vore legeredskaber når vi legede med dem, vi legede meget med en såkaldet, sæbekassebil med jernhjul, som jeg havde lavet og som jeg kun kunne lege med når min lillebroder var styremand og når vi legede med den, skramlede den megen (det var meget sjovt for ”Lyt”).

Min Skoletid begyndte i ”Nørby Skole”, som var i vores nabolag og når vi elever, havde gået der i tre år, blev vi flyttet til Højmark skole og her gik vi resten af vores skoletid til vores konfirmation. Skoletiden om sommeren, var en gang om ugen, de sidste to år om sommeren for de ældste elever, de ældste elever havde arbejde ved landbruget og når man var ude at tjene, skulle der jo arbejdes og ikke gås i skole. Året før min Konfirmation var jeg ”Tjenestedreng” i Klaptoft, en gård ikke længere væk end at jeg kunne se hjem. Sommeren for min konfirmation tjente jeg på en gård i Velling og derefter, om vinteren, kom jeg på efterskole på Brejninggaard Efterskole. På Efterskolen havde jeg en rigtig god tid og fik styr på mange ting, som jeg senere i livet havde megen glæde af.

Tidlig om foråret efter efterskolen begyndte min firårige læretid på Maskinfabrikken ”A/S Thor – Lem” i Lem. Ejerne af Thor var tre kammerater, de to var brødrene Svend og Knud Lambæk og deres fælles kammerat Henry Madsen. Brødrene Lambæks moder var min allerførste lærerinde, lærerinden, som jeg havde i Nørby Skole. I den første tid i min læretid boede jeg hjemme, jeg cyklede på arbejde hver dag. Om vinteren kørte jeg med toget fra Velling Station til Lem, det var rarest når vi lærlinge om aftenen skulle på Teknisk Skole i Skjern, vi kørte til Skjern frem og tilbage sent om aftenen med toget. Senere i min læretid flyttede jeg til Lem, til et sted hvor der var pensionat og et værelse som jeg kunne spise og bo på.

Husmandssøn og lige udlært, som maskinarbejder på Maskinfabrikken A/S Thor-Lem i Lem, blev jeg indkaldt til Civilforsvaret i Thisted i maj 1958. Efter 5 måneder i Thisted, hvor jeg det meste af tiden var på værksted og lager (Værktøjsbur) blev vi der skulle være Hvk. IIIer sendt til Bernsdorff Slot, Civilforsvarets Befalingsmandsskole, hvor vi havde vores kvarter. Her havde vi befalingsmandselever en skøn tid, undervisningen i Korpsmæssig teori fik vi på Bernsdorff Slot, medens den tekniske indlæring foregik i Glostrup. Da vi elever efter ca. 5 måneder blev forsynet med vores Eksamensbeviser, fik vi der var mest heldige med vores karakter, lov til at vælge tjenestesteder først. At jeg så valgte Bornholm var begrundet i, at Staten betalte to hjemrejser og rejser til Helligdagene, så jeg skulle ud at se Danmark. Men hvor var jeg heldig, for på værkstedet ved CF på Bornholm lavede vi mange ting, som andre værksteder ikke lavede. Andre CF værksteder sendte bl.a. deres vognpark pr. landevej til reparation på Korpsværksteder og tjente derved kilometerpenge, medens vi fra Bornholm skulle sende med båd og betale for transporten. Nej, det ville Karlsen ikke, så vi lavede det selv, og vi unge mennesker lærte noget derved. Efter min tid ved CF Sektion Bornholm, var jeg faktisk så godt som udlært automekaniker.

Efter CF tiden skulle jeg prøve hvordan det var at sejle, så jeg fik hyre som maskinassistent, først på M/S Rutha Dan og senere M/S Frida Dan i Rederiet J. Lauridzen. Ved afvikling af ferie og fridøgn, tog jeg på ferie til Bornholm for at besøge venner fra tiden som CFer, og der fik jeg arbejde som smed på et værksted der servicerede fiskerbåde.    M/S Østersøen, som dengang sejlede mellem Allinge og Simrishamn, sejlede lige udenfor værkstedsvinduerne, hvor jeg arbejdede, så efter et års tid trak den så meget, at jeg fik hyre der ombord.  Med tiden sejlede jeg med flere skibe i Rederiet ”D.S. af 1866” på Bornholm”. Ved afhentning af M/F Hammershus i Papenburg i Tyskland i 1965, traf jeg min kone, vi blev gift næstsidste dag i 1965. Ved mandskabsreduktion i Rederiet i 1966, fik jeg arbejde på Allinge Autoværksted, det var jo også her i Allinge Alice og jeg boede og havde hus. Medens jeg var på autoværkstedet i Allinge og indtil vi flyttede til Jylland i 1968, læste jeg til Skibsmaskinist på aftenskole i Rønne.

Begrundelsen for at flytte tilbage til Jylland, var den at min Fader ikke var mere og at Alice og jeg begge havde alt vores familie der. Vores lille dreng ville ikke lære sin familie at kende, hvis vi blev på Bornholm. Da vi var tilbage i Jylland købte vi Mors ejendom og jeg fik arbejde der hvor jeg i sin tid er udlært og her var jeg indtil et generationsskifte på Fabrikken i 1984.  En hyre i Rederiet J. C. Jespergaards skib M/S Satelith, startede min godt tiårige periode i dette Rederi. Jeg var i ca. 9 år med M/S Finlith, som maskinchef. Da sejleriet igen begyndte, solgte vi ejendommen Engholmvej 1. og købte Mågevej 5. i Ringkøbing.

I 1995 stoppede sejleriet, vi mistede Vores store dreng Kjeld i en trafikulykke, d. 11. august 1994. Alice og Flemming skulle ikke være ene derhjemme og Rederiet havde efterhånden ikke andre skibe end M/S Finlith og M/S Finlith var til salg. Mit arbejdsliv endte derefter med et år som maskinarbejder på et værksted i Hvide Sande. Værkstedet fremstillede styremaskiner til småskibe og derefter var jeg fem år, ledende vicevært i Ringkøbing Boligforening, i et ejendomskompleks kaldet ”Damtoften”.

Fritiden har været brugt på mange måder, jeg har været frivillig i det lokale CF i over 25 år, og involveret i foreningsarbejde. Jeg har været bestyrelsesmedlem i Ringkøbing & Stadil Fjorde´s Fritidsfiskerforening og er medlem i bestyrelsen for ”Maritim- Viden” i Hvide Sande. Når der er tid udover dette, var der hus og have der skal passes. Der foruden kan nævnes, at vi i 2002, da jeg blev efterlønner, købte en lystbåd, som hedder M/Y Finlith. Ejendommen Mågevej 5. er solgt og Vi bor på Baneledet 16 i Ringkøbing.

Erik Andersen

Engholmvej 1
Ringkøbing 6950 DK
Get directions

Fødselsdag:

10. september 1938

Erindringen ønskes afleveret til:

Lem Lokalarkiv
Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv