Hedvig Larsen

Faxe Kommunes Arkiver besøgte campingpladsen på Feddet i august 2017 og indsamlede ferieerindringer. Dette er Hedvig Larsens svar på arkivets spørgeskema.

Ferien i 2017

I år holder jeg ferie på Feddet Camping sammen med børn og børnebørn. Vi bor i campingvogn og telt. Vi holder sommerferie her, fordi vi er sikret aktiviteter for børnene uanset vejr, og fordi det er en charmerende og velfungerende campingplads. Vi er en ret aktiv familie, der nyder udendørsaktiviteter og værdsætter de frie forhold uden afgrænsende hække omkring campingenhederne.

I januar/februar holder min mand og jeg 3 ugers vandreferie på Madeira, med barn og børnebørn på besøg i cirka en uge.

Tidligere ferier/barndomsferier

Som barn holdt jeg ikke megen ferie, men jeg husker dog korte besøg hos min mors familie i Sønderjylland. Som 19-årig var jeg første gang i udlandet som au-pair i England i et år.

Som voksen har jeg camperet en del herhjemme, men også i Sydeuropa og enkelte gange i Norden. Derudover har jeg været på vandreferier om vinteren og vinferier med familien i efterårsferien cirka hvert andet år.

Hvad er en god ferie

En god ferie for mig er både familieliv og alenetid med min mand på skift. Når familien er samlet, er det altid på børnenes præmisser, men vi voksne værdsætter aktivitet og seværdigheder, når vi er alene afsted.

Hvor drømmer du om at holde ferie

Min næste ferie går til Madeira (vinterferie).

Hvis jeg havde penge nok, ville jeg nok besøge Grønland.

 

Det bedste ferieminde

Et af mine bedste ferieminder stammer fra Toscana, da jeg som voksen var sammen med mine søskende og deres ægtefæller på vinferie. Vi havde lejet et hus og skiftedes til at sørge for forplejningen samtidig med, at vi udforskede egnen og ikke mindst dens vine.

 

 

1

Feddet 12
Faxe 4640 DK
Get directions

Fødselsdag:

1946

Erindringen ønskes afleveret til:

Faxe Kommunes Arkiver