Henriette Lund Pedersen

Jeg er født på Nykøbing Falster Sygehus. Mine forældre boede på det tidspunkt hos mine bedsteforældre i Hjelm på Østlolland. Kort efter flyttede vi til Sjælland. I 1976 flyttede vi til Nakskov.

Jeg er født på Nykøbing Falster Sygehus. Mine forældre boede på det tidspunkt hos mine bedsteforældre i Hjelm på Østlolland. Kort efter flyttede vi til Sjælland. I 1976 flyttede vi til Lolland, og her boede jeg så, indtil jeg som voksen rejste til Island og siden København.

Mange af mine ferier i 1970'erne tilbragte jeg hos min mormor og morfar i den lille landsby Hjelm på Østlolland. De havde en fin femkantet gård med en lille gravhund, grise, høns og landbrug … åh ja og masser af katte. Jeg fulgte nogle gange med morfar rundt og fodrede dyr. Andre gange var jeg med i marken og hakke roer.

Der kom mange handlende på gården. Fiskemanden, bageren og den aller-bedste var slagteren, for han gav altid en rød pølse. Dengang var det ikke farligt at spise rå pølser. Mmmm de smagte dejligt!

Hos mormor og morfar lå spisetiderne fast. Morgenkaffe klokken seks, formiddagskaffe klokken ni og varm mad klokken tolv. Og så skulle vi være stille, for de voksne skulle lytte til radioavisen. Efter maden skulle vi også være stille, for så skulle morfar sove til middag. Klokken tre var der eftermiddagshalløj, der enten betød kaffe eller kakao med kage. Klokken seks skulle vi så have rugbrødsmadder og kolde rester fra middagen. Klokken ni var der aftenkaffe, og så var den dag snart forbi. Morgenmaden hjemme hos mormor og morfar var enten ristet franskbrød med smør eller øllebrød med flødeskum. Til middag fik vi f.eks. frikadeller, kødrand, kåldolmere, forloren hare, krebinetter, stegt flæsk, koteletter, hakkebøffer, medisterpølse eller høne i asparges. Det bedste, jeg vidste, var de dage, hvor vi startede med risengrød og så fik pande-kager til dessert. De andre dage fik vi som regel jordbærgrød eller æblegrød til dessert. Når vi fik saftevand, var det ofte solbærsaft, som mormor selv havde lavet. Alt var hjemmelavet.

Mælken blev hentet på nabogården. Mormor sendte mig af sted med en lille spand, og så gik jeg over vejen og fik den fyldt op. Når jeg kom tilbage, fik jeg lov til at få et stort glas mælk med kakao i. Det smagte himmelsk. Man kunne rigtig se, fedtperlerne flyde rundt ovenpå mælken.

Jeg elskede at gå på opdagelse på lofterne. Nogle lofter bød på gamle ting og sager, halmloftet bød på hygge i halmen og søde kattekillinger. Jeg kedede mig aldrig på mine ferier på landet. I landsbyen var der andre børn, som jeg kunne lege med. Én af pigerne boede på en gård med malkekøer. Jeg elskede at komme i stalden og nusse med køerne. I byens Brugs kunne man købe slik. Der duftede altid af friskmalet kaffe. Der var en helt speciel duft, og det vækkede gode minder at komme derind.

Ved siden af Brugsen boede ”moster Marie”. Alle børn i landsbyen kendte hende, men hun var min familie, så jeg kiggede tit ind til hende. Hun havde altid en dåse med småkager stående. Hun havde også næsten altid en rest risengrød, og så bagte hun klatkager til mig.

Om vinteren, når der var sne, legede vi med slæder eller stod på skøjter. Under vinterkrigen sneede vi inde, så jeg ikke kunne komme hjem, men det gjorde ikke noget, for det var sjovt at lege i sneen hele dagen.

Vi flyttede til Nakskov i 1976. Nærmere betegnet Vestmosen. Far fik arbejde i Handelsbanken og mor på kontor. Jeg husker mit første møde med Privat-skolen. Jeg kom på besøg sammen med mine forældre. Der var meget larm i børnehaveklassen. Vi snakkede med en lille kraftig dame med mørkt hår og briller. Fru Olsen var vist meget sød den dag, men hun skræmte mig, da hun nærmest midt i en sætning pludselig råbte: ”Så rydder vi op!” Hendes stemme var tydelig, skarp og gennemtrængende og jeg for sammen og deklarerede overfor far og mor, at der ville jeg ikke gå i børnehaveklasse.

Det fik jeg nu ikke lov til at bestemme, og det viste sig, at fru Olsen faktisk var en vældig sød dame.

Vi havde også andre lærere. Klaus Frost Jensen var vores formnings- og musiklærer. Fru Jørgensen havde vi i gymnastik og håndgerning. Alice Ebbesen var vores dansklærer og hendes mand vores rektor.

På et tidspunkt i syvende klasse var der kun elleve elever i klassen. Ti piger og én dreng. Han kom fra Langø.

I Nakskov skulle jeg lære at sige ”De” til voksne. De, Dem og Deres. Åhh, det var nu lidt svært pludselig at skulle lægge gamle vaner på hylden.

Når jeg skulle hjem fra skole, var det enten på cykel eller med bybussen. Hvis jeg skulle med bybussen, skulle jeg med henne fra banen. Det var jeg ikke helt tryg ved, for henne ved banen sad Viggo og så meget skræmmende ud. Man fortalte mig, at Viggo var narkoman. Jeg forstod ikke hvad det betød, men lærte at gå i en stor bue udenom.

Overfor Privatskolen lå en lille kiosk. Den blev flittigt besøgt, så snart der var penge i lommen. Slik og sodavand røg over disken, for det smagte noget bedre end skolebodens triste trekornsboller og skolemælk.

Fritiden gik med ridning hos Ingrid på Damgårdens Frøken Olsen. En sød lille Shetlandspony, som rigtig mange hestepiger og drenge fra Vestlolland kender. Der blev også tid til svømning, gymnastik og spejder.

En gang hvor Nakskov festede, havde de sat et langt ølbord op gennem gågaden. Sikke en fest. Folk blev bortauktioneret til gode formål, masser af øl blev rakt over bordene.

Under noget af vinterkrigen sneede vi inde i Vestmosen. Det brød de voksne i Marievænget sig ikke om. De ville på arbejde, så alle husejerne på vejen allierede sig og gravede vejen fri, så de alle kunne komme på arbejde. Vi boede i en nyere to-plans villa. De fleste andre huse var også i to-plan ligesom vores. Naboens to-plans villa var helt dækket af sne. Det var vildt og sjovt! Vi børn oplevede ingen alvor, kun sjov ved at lege i sneen.

En dag fik mor nyt arbejde. Hun blev turistsekretær for Nakskov. Det svarer til turistchef i dag. Turistbureauet lå i en lille bitte bygning på Axeltorv mellem tidligere Jyske Bank og Rådhuset. Hver dag efter skoletid, gik jeg fra skolen hen til turistbureauet, hvor jeg lavede lektier og gik bybud sammen med Edmund. Engang imellem fik jeg lov til at gå over til pølsevognen midt på Torvet og købe en pølse med håndtag. Min bror ville have en krasser.

Hvert år til jul skulle Privatskolen have krybbespil og Luciaoptog i Sankt Nikolai Kirke. Det var en stor oplevelse, da det blev vores tur til at gå Lucia. Det var også i Sankt Nikolai, at vi blev konfirmerede.

Som fjortenårig flyttede jeg med mor og far til Nørreballe. Her boede vi på Borresminde Rideskole i Pårup, og jeg kom i ottende klasse på Østofte skole. Niveauet var et helt andet end jeg var vant til. Det var lige pludselig overhovedet ikke svært at gå i skole eller lave lektier. Det meste havde jeg allerede lært, så jeg blev udnævnt til lektiehjælper for nogle klassekammerater.

Marievænget
Nakskov 4900 DK
Get directions

Fødselsdag:

1970

Erindringen ønskes afleveret til:

Nakskov Lokalhistoriske Arkiv