Hans Thomsen

Under krigen var der mange soldater på Hans Thomsens barndomsegn. Tæt på hjemmet var der også et område med miner, og selv om der var hegn omkring gik både vildt og hunde til, når de løb derind. Der blev trukket ledninger til et elnet, så soldaterne kunne have strøm i deres bunkers. Der blev også gravet flere forsvarsværn, og det ødelagde landbrugsjorden. Gør ejerskabskrav på erindring

Krigens tid

 

Da anden verdenskrig brød ud, var Hans Thomsen, Horne, fire år. Han er født i Houstrup og fortæller om sine oplevelser i tiden under og efter krigen.

Krigen påvirkede jo alt og alle. Der blev mangel på mange ting, og meget blev anderledes. Først var der soldater over alt. De boede alle vegne rundt på gårdene. Så snart der var nogle rum, der ikke nødvendigvis skulle bruges af familien selv, blev de beslaglagt af tyskerne.

Vi havde så lidt plads, da vi jo var fem børn, at vi ikke havde nogen boende, men jeg kan huske, at der flere gange var nogle for at se, om der kunne undværes rum. Men vi havde jo kun køkken, stue, soveværelse og børneværelse.

Det var først i 1950, at vi byggede til stuehuset. Det var med sten fra flygtningelejren i Oksbøl, der blev nedlagt. De var rengjorte for mørtel. Der blev også solgt en masse træbarakker, som blev opstillet som stalde rundt omkring, og mange sten blev rengjort for at blive genanvendt. Vi byggede soveværelse, kammer og forstue.

Det var en helt anderledes tid. Det var ikke nemt at få tøj, selv sytråd og synåle var en mangelvare. Gummistøvler kunne heller ikke fås, så vi gik i træsko til skole. Så havde vi tøjsko med. Det var godt for tæerne, men sokkerne kunne jo blive våde i træskoene, især når der var meget sne. Meget tøj blev syet om, da meget af det, der kunne købes, var af en meget dårlig kvalitet. Det, der var bedst, var ulden. Da de fleste havde får, havde de også uld, som de fik spundet til garn. Det var rent uld, ellers kunne tøj være lavet af papir og alt muligt andet. Det havde en meget dårlig holdbarhed.

Også madvarer var der mangel på, især sukker og kaffe. Jeg kan huske, at vi prøvede at lave sirup af sukkerroer og kaffe af brændt korn, der blev malet med en håndkværn. Det blev ikke lige godt alt sammen, men folk skulle jo lære. Opfindsomheden var stor. Man kan sige: Nød lærer nøgen kvinde at spinde.

Der var noget, der hed rationeringsmærker. Det var der på en lang række varer, og nogle varede i mange år efter krigen. Så kunne folk købe det, de havde mærker til. Der blev byttet mærker og handlet med mærker. De var næsten lige så gode som penge. Ting som kakao og appelsiner kunne slet ikke fås. Sigtemel var der også mærker på, men det blev nok omgået. Nogle steder havde folk selv en kværn, så det kunne ske, at de glemte at aflevere al deres brødkorn. Det var der ellers pligt til, så de fik ret til at købe tilsvarende mængde foderkorn. Når kornet var malet, blev det sigtet, så det var fri for skaller og så ellers brugt som bagemel.

Den 4. maj 1945 sluttede krigen. Jeg kan huske, det var en meget fin aften. Vi stod udenfor og så de mange soldater marchere ud af skoven i lange kolonner. Vi vidste, at der var mange, men det overraskede os, at der var SÅ mange. De havde boet i barakker og bunkers inde i skoven og ude i klitterne, men hvordan de har levet derude, er ikke nemt at se. De fik strøm fra vores elmast, hvorfra de lavede elforbindelse op over vores mark. Der var kun forbindelse om natten. Der kom to mænd og afbrød forbindelsen om morgenen, og sidst på eftermiddagen kom de og sluttede til igen. De skulle op i masten hver gang. I en lang periode var det en franskmand og en polak. De ville gerne ind at høre radio, men de var bange for, at det skulle blive opdaget.

Der blev under krigen lavet forsvarsværn mange steder. I Houstrup blev der lavet to panserværnskanaler. De var ret dybe. Der blev også lavet træbroer, så de kunne sprænges bort, hvis fjenden kom. Der var også minefelter. Det var flaskeminer, der var forbundet med ståltråd. De var godt nok hegnet ind, men der var mange hunde og vildt, der kom indenfor hegnet og blev dræbt. Vores hund blev også dræbt. Det kunne være farligt at komme for nær minerne. I Stausø blev en ung mand dræbt, fordi hunden, som han havde med, løb ind og udløste minerne.

Ved broerne var der vagtposter, så for at passere skulle der vises legitimation. Alle voksne skulle have legitimationskort. De var næsten lige som et kørekort. Der gik mange historier om disse kort. Når folk kom hjem fra kortspil, kunne enkelte af dem vise et billedkort, og vagterne sagde ”ligner gut”. Der kunne godt være humør i alvoren. Ret hurtigt efter krigen blev minefelterne fjernet, mens der gik noget længere tid med kanalerne. Mange år efter var der spor i landskabet, hvor de havde gået. Det var jo omgravet jord, så det var ikke godt at dyrke i.

 

Norre Nebel 6830 DK
Get directions

Fødselsdag:

1936

Erindringen ønskes afleveret til:

Horne Sogns Lokalhistoriske Arkiv (Varde)