Hans Thomsen

Juletiden var en travl tid på landet, da jeg var dreng. Vi skulle rydde op og slagte. Vi var også på indkøb i en butik, som havde al det legetøj, et barn kun kunne drømme om. Julen bød også på masser af selskabelighed og stort set fri fra arbejdet i landbruget. Gør ejerskabskrav på erindring

Barndomsjulen var ro, slagtning og fest

 

Når børnene i dagens Danmark glæder sig til juleoptoget, kan deres bedsteforældre og oldeforældre tænke tilbage på deres egen barndom. Da var der også juleoptog.

Hans Thomsen, Horne, der er født i 1936 i Houstrup ved Nørre Nebel mindes sin barndomsjul.

Julen har altid været en højtid for os. Der var ro i julen. Det begyndte godt nok med, at der var travlt forude. Der blev gjort rent og bagt. Vi børn kunne få lov til at hjælpe med at lave pebernødder og klippe og klistre julepynt. Klistret var lavet af mel og vand, men det kunne klistre. Vi havde som regel også gæs. De blev slagtet lige før jul. Vi fik gås til juleaften. Resten blev solgt. Der blev også slagtet gris. Alt sammen så nær julen som muligt for at have fersk kød i julen. Der var jo ikke noget, der hed fryseboks. Det, der skulle gemmes, blev saltet og eventuelt røget. Det saltede stod i trækar. Det røgede kunne hænge længe på loftet. Vi fik dog andet end saltkød. Der var en slagter, der kørte rundt med fersk kød. Det var med en hestevogn med en hvid kasse på ladet. Om han kom i hver uge eller hver 14. dag, ved jeg ikke. Vi havde også en fiskemand, der kørte rundt med hestevogn.

Lige før jul var vi gerne til juleoptog i Nr. Nebel. Det var en begivenhed for os børn. Der var en legetøjsbutik, som havde alt legetøj, som et barn kunne drømme om. Der var altid stopfyldt med børn. Der var også optog med et hornorkester, som gik gennem byen med en masse mennesker bagefter.

Når grisen skulle slagtes, var der meget arbejde, der skulle gøres. Først skulle der koges en masse vand, der skulle være klar, når grisen var stukket ihjel, så den kunne blive skoldet, så man kunne få børsterne af den. Den blev dyppet i det kogende vand og derefter skrabet med en kniv.

Når den var blevet stukket, blev blodet samlet op i en spand, som mor rørte i, for at det ikke skulle klumpe sammen. Deraf blev der lavet blodpølse. Af leveren blev der lavet leverpostej, eller det blev skåret i strimler til stegt lever. Der skulle også renses nogle tarme, så der kunne laves medisterpølse. Dagen efter, når grisen var blevet kold, blev den skåret ud i forskellige stykker. Fedtet blev smeltet i en stegegryde og gemt som stegefedt. Det meste af flæsket skulle jo i saltkarret, men noget blev også lavet i frikadeller, i steg eller røget, men det gjorde vi ikke selv. Hovedet blev lavet til sylte. Så der var meget arbejde med at slagte gris.

Senere begyndte de at henkoge, og næsten alt kunne henkoges.

I juledagene var vi også til juletræsfest i Lønne Forsamlingshus. Det var med fællesspisning til medbragt madkurv og dans om et stort juletræ. Børnene fik en godtepose. Bagefter var der sanglege som ”Bro bro-brille”, ”Tornerose var et vakkert barn” og ”Jeg gik mig over sø og land”. Der kunne også være musik, og så dansede vi tretur, og hvad de ellers hed. Da vi ikke ret tid havde de nye sko på, kunne tæerne godt være vokset mere end skoene, så skoene var for små, men det var jo kun jul én gang om året. Jeg kan huske, at det føltes, som om vi kunne flyve, når vi fik skoene på. Det var jo i den periode, hvor vi mest gik med træsko. De var jo noget tungere end sko.

Julen varede lige til Hellig tre Kongers dag. Så det var 14 dage, hvor der ikke rigtig skulle laves noget. Det var de færreste, der begyndte på egentlig arbejde. Kun hvis der skulle køres roer ind, eller der skulle tærskes for at få halm eller korn.

Efter julen begyndte julegilderne. Der var megen selskabelighed. Selv om folk havde det småt, holdt de mange gilder – enten spisegilder eller kaffegilder. Det var jo en anden form som i dag. Det var uden øl og vin, men vand og kaffe. De fik så kaffe to gange, når de kom, og når de gik. Der var også sødt brød. De fik boller, kringle og lagkage samt tre slags småkager. Nogle gange to slags lagkage og æblekage. Det blev jo nogle lange gilder. Der blev altid spillet kort.

Der kunne godt være gilde flere dage i træk, hvis hele bydelaget skulle med. Hjemme havde de nogle med både fra Lønne og Lønnehede og de fleste fra Houstrup. De fleste mænd spillede poker, damerne mest skevindsel. Senere blev det mere whist. Der kunne være meget højt humør, især damerne kunne grine meget højt, når de spillede.

 

Norre Nebel 6830 DK
Get directions

Fødselsdag:

1936

Erindringen ønskes afleveret til:

Horne Sogns Lokalhistoriske Arkiv (Varde)