Sine Tange Junker
Interview med min mor Gør ejerskabskrav på erindringAmina Amr El Sayed går i 3.y på Husum Skole, og har lavet et interview med sin mor Sine Tange Junker i forbindelse med klassens deltagelse i Giv det videre 2017.
Interview med min mor Sine Tange Junker
Hvornår blev du født?
20. oktober 1981.
Hvor blev du født henne?
I Tønder
Hvad er det første, du kan huske?
At jeg legede med vores hund Donna.
Jeg kan huske, da min mor og far blev skilt da jeg var 5 år gammel, og jeg kan huske den dag, de fortalte mig det
Hvad laver du derhjemme?
Gør rent, laver mad, vasker tøj, rydder op.
Leger med børnene og nyder fritiden med familien.
Hvad arbejder du som?
Jeg arbejder som pædagog på et krisecenter.
Hvad kan du huske om din barndom?
Jeg brugte meget tid sammen med mine bedsteforældre og jeg elskede at komme på ferie hos dem.
I weekenden tog jeg tit i svømmehallen og jeg var en rigtig vandhund.
Da jeg var 12 år fik jeg min lillebror Jakob og ham var jeg helt vild med.
Min far flyttede sammen med Marianne og hun havde 2 piger, Louise og Mette, og vi lavede altid meget sjov sammen, og jeg ser dem stadig som mine søskende. Mette og jeg blev engang sure, så vi besluttede os for at stikke af hjemmefra og tog vores kaniner ned i dukkevognen og så gik vi til købmanden og købte slikkepinde, men vi kom tilbage 1 time senere.
Jeg kan huske en dejlig barndom med gode oplevelser og en familie, der gav mig meget kærlighed.
Jeg var både på rejser med min mor og min far i Bulgarien, Spanien og Sverige.