Ingrid Hilde Busk Thorsen

En lille Erasmus Montanus historie fra min morfars tid Gør ejerskabskrav på erindring

Jeg vil gerne fortælle en Erasmus Montanus historie fra det virkelige liv, som jeg oplevede det i min egen familie.

Min morfar, Edvard Olsen blev født 8/2 1869 i Bjørup på Falster. Han havde en bror, der var tre år ældre, Hans Christian Olsen født 21/3 1866. De boede på en middelstor gård, hvor der var både tjenestekarl og pige samt en gammel bedstemor på aftægt, der dengang blev benyttet mere som en elsket ”Bedste” til min mor Gudrun og hendes søster Valborg end som egentlig arbejdskraft.

Min morfar og hans bror begyndte skolegangen i Systofte, hvor der var blevet bygget en såkaldt rytterskole. Af hvem eller hvornår det blev opdaget, at Hans Christian Olsen havde boglige evner, ved jeg ikke, men det har vel været i skolen.
Forældre ude på landet havde dengang ikke særlige ambitioner med børnene, ud over at de skulle læse og skrive samt hjælpe til på gården, når deres alder var til det.

Hans Christian blev derfor snart flyttet fra skolen i Systofte til latinskolen i Nykøbing Falster. Der var seks km dertil, og da cykler til børn dengang ikke fandtes, måtte han gå, og i familien hed det sig, at han sled et par træsko op hvert år for at gå de 12 km frem og tilbage. Han fik da også sin studentereksamen, kom senere på universitetet i København, boede på Regensen og blev præst med embede i Østed i Jylland.

Nu hed han så pludselig ikke mere Olsen, men Sestoft, der var det gamle navn for Systofte.

Min morfar var nu den eneste til at overtage gården i Bjørup. Han blev gift med min mormor, som jeg tidligere har fortalt om i en anden beretning.
Den ene bror dyrkede jorden på hjemgården, og den anden Guds ord som højtuddannet teolog, der nu også havde skiftet familienavnet Olsen ud med det lidt finere Sestoft. Forbindelsen mellem de to brødre var altså næsten ikke eksisterende, idet transport dengang fra Falster til Jylland var meget besværlig, ja næsten umulig.

Hans Christian – nu Sestoft – blev gift med en tysk pige fra Flensborg, og de fik fem børn: Johannes, som blev postmester på Fyn, Ingolf, der blev meteorolog, og som jeg har læst om i Kaj Munks erindringer, hvor han hygger sig med en pibe tobak sammen med Sestoft, Beate, der blev gift med en departementschef og endelig tvillingerne Thorkild, der blev tandlæge og Helga, der forblev ugift, og som ernærede sig som organist.

Da nu disse børn blev voksne og transportmulighederne lettere og bedre, opdagede de efterhånden, at de havde en farbror på Falster, og de holdt meget af at besøge ”rødnæserne”, som familien blev kaldt, lettere nedladende. Der blev til trods for det slagtet både ”fedekalven og den halve gris”, når de meldte deres ankomst. Min mormor beværtede alle med samme sind, høj som lav, og hun var nok årsagen til, at familien blev genforenet.

I dag er familiebåndene igen brudt, og der er ingen forbindelse familierne imellem mere.

 

Læs også Ingrids erindring om sin mormor, Karen Kirstine Olsen

 

 

Fødselsdag:

1937

Erindringen ønskes afleveret til:

Falsters Egnshistoriske Arkiv
Tingsted, Systofte Sognes Lokalhistoriske Arkiv