Irene Eibye

Irene eibye der er født i 1943 fortæller om livet under og efter krigsårerne på en gammel slægtsgård i Spørring, der ligger mellem Århus og Randers. Der lever hun en barndom i trygge rammer, omgivet af en stor familie, Hendes Far og Farfar har begge haft en opvækst på gården. Og Bedsteforældrene bor tæt på børn og børnebørn, og er en del af familiefællesskabet. Gør ejerskabskrav på erindring

Jeg er den ældste af en søskendeflok på 6 børn. Begge mine forældre kommer fra et bondesamfund. Vores gård er en firlænget gård, og Kaldes Kirkegård, og er nabo til kirken, og skolen. I historien kan man læse at  der er brugt materialer til opførelsen af stuehuset som stammer fra noget ombygning ved kirken. Jeg kan huske at de blev afleveret igen i 1950erne.

Det er køer og grise vi levede af dengang. Min far ejede også en skov med tilhørende ejendom til, ved landevejen uden for Spørring. Der hentede vi træ til opvarmning på gården, og kreaturer græssede der i sommerhalvåret. Der var tradition i familien at fejre Grundlovsdag der, sammen med hele vores slægt. Det fortsatte til mine børn var med i 1980erne. Den har været i familiens før min Far overtog den efter sin Far.

Jeg er født på fødselsstiftelsen i Århus den 22 marts. Det var de barske barske krigsår dengang, man var mærket af krigen på mange måder. Når luftalarmen lød i Århus, skulle alle i beskyttelsesrum, der blev sørget for at alle kom i sikkerhed. Børnene blev kørt ned med elevator sammen med plejepersonalet, og mødrene i en andet. Det betød at de ikke var sammen med deres børn under et eventuelt luftangreb, og i værste fald ikke så dem igen. Min Mor har fortalt om hvor forfærdelig det var, og hvor lang tiden var, til luftalarmen blev afblæst. Den lokale vognmand kørte min Far til Århus for at hente Mor og mig hjem efter en uges tid. Det var besværligt at færdes, der var udgangsforbud, mørklækning, og spærretid, men det gik. Mime bedsteforældre i Skæring havde en fin Ford bil , men den var klodset op, da der var rationering på benzin, og vi havde ikke bil på dette tidspunkt.

Da min Mor kom hjem, havde vores lokale bager bragt kager og brød fra vores bedsteforældre i Skæring. Fra byen kom der kvinder på barselsvisit, og der blev hygget, og spist godt bagerbrød, som man ikke var så forvent med. Senere kan jeg huske hvor dejligt det var med de små søskende som mor sad og ammende i stuen, og der var god tid til os børn. Min Farfar var der meget, og sad og læste historier, eller skrællede æbler, som han havde med fra deres store frugtplantage, som stødte op til vores køkkenhave, kun adskilt af åen.

Vi havde to karle, og en ung pige til hjælp, og de boede på gården. Mor kunne ligge under dynen med os børn, mens Pigen fyrede op i komfuret, inden hun skulle i stalden og hjælpe med morgenmalkningen.

Min etårs fødselsdag blev fejret med hvad man havde i 1944 på landet. Mine forældre havde kontakt med et par i Århus, da de havde fået barn på Stiftelsen samme tid som Mor. De kom cyklende sammen med deres barn. De var ikke så godt vant med gode råvarer til maden, så de tog godt for sig af den gode mad. Da de havde øst en stor portion op  og madet barnet ,spiste forældrene resten, der skulle ikke gå noget til spilde. Far har fortalt mig om oplevelsen af ikke og vide hvor stor mangel folk i byen havde på fødevarer, og hvordan de levede dengang, under krigen.

Da jeg skulle i gang med fast føde, var morgenmaden øllebrød kogt på rugbrød, en æggeblomme blev rørt i, fløde fra køerne på sammen med sukker. Det var et nærende måltid. Flydende levertran, mod Engelsksyge, og syltet hyben var gode c. vitaminer. Mor var meget opmærksom på at vi børn fik den gode mad. Hvad jeg ikke var så glad for var når min Far tog os med til aftenmalkningen, og vi havde krus med, og skulle drikke varm mælk. Det skulle helst køles ned, mens mine søstre drak det.

Der er taget et familiefoto ved fotograf i Århus efter min fødselsdag. Jeg har billedet, og kan se en glad pige med stort flot mørkt hår, sat op i en prinsessekrølle på hovedet. Det var meget brugt dengang, da nuværende Dronning Margrethe der er født i 1940 havde den der Prinsessekrølle. Min Mor var dengang gravid med min søster Solvig.

Min farmor kom og hjalp rigtig meget, og var en del af vores barndom. Hun deltog altid med storvasken, det var jo en stor husholdning, men det hjalp da der i 1950erne, kom udvikling i Andelsbevægelsen på landet. Der blev indkøbt en stor vaskemaskine der blev fragtet rundt på gårdene, den tog det hårde arbejde med vasken. Et andelsfrysehus kom også til byen. Så efter slagtningen af de dyr vi havde brug for i husholdningen ,lev det pakket, sat navnemærkater på og fragtet i frysehuset nede i byen.

Der var mangel på mange ting, min Mor byttede hendes cykeldæk væk, for rationeringsmærker, til at kunne købe ægte kaffe til min barnedåb. Min Farmor trævlede hendes bomuldstæpper op ,og strikkede børnetøj til os, der var god brug for det, tre piger  kom til verden på tre år .Der blev syet tøj af melsække, vi fik syet forklædet til at have oven på vores fine kjoler, som mor syede mange af. Min Far fik syet en lys sommerjakke, hos den lokale skrædder, og sengetøj blev der også til.

Badeværelse fik vi i 1946. Det var stort dengang, men en god hjælp i dagligdagen. Det var dejligt med badekar, jeg kan huske hvordan vi tre piger sad sammen og pjaskede, og Far hoppede i det samme vand når vi var færdige.

Mine forældre var gode til at tage sig af os tre små piger.Der blev sunget aftensang i stuen, sammen med Far, så sad vi der nyvaskede, og i flonelsnatkjoler som Mor havde syet til os, og helt ens .Imens Mor ryddede op , og der var jo også en ung pige til hjælp, der manglede aldrig omsorg og kærlighed. Vores farfar gik først hjem efter alt var færdigt i stalden.

I min barndom lærte jeg at man skal være ansvarlig over for sig selv. Det nære forhold, samhørighed, og kærlighed til forældre, søskende og bedsteforældre er værdier jeg har fået med mig.

Jeg startede i Spørring skole i pogeklasse.

Jeg har arbejdet med børn i mit arbejdsliv, måske fordi jeg tidligt startede med ar være den ældste ud af børneflokken på 6.

Har tre voksne piger, og seks børnebørn.

Irene eibye.

Spørring Kirkevej
Trige 8380 DK
Get directions

Fødselsdag:

1943

Erindringen ønskes afleveret til:

Spørring Egnsarkiv