Issa Issaq Iraki

Issa Iraki på 23 år er født og opvokset i Aarhus, og han har næsten altid boet her. Når han er rejst væk fra Aarhus, vender han altid tilbage til byen. Det er hans yndlingsby – og hvis blot her var lidt varmere, ville det være verdens bedste by. Gør ejerskabskrav på erindring

Portrættet er lavet på baggrund af et interview udført af Line Løgstrup Olesen og Laura Bæk Pedersen i forbindelse med kandidatfag på Religionsvidenskab, AU

 

Kender du det, at når man har vænnet sig til et sted, begynder man at føle sig hjemme der? Hvis man har boet i samme hus i 12 år og vænnet sig til det og pludselig flytter, så er det lidt mærkeligt at vænne sig til nye ting og sådan. Det er ikke sådan i Aarhus, for jeg kender hver en gade i Aarhus. Jeg kender hvert et sted i Aarhus. Jeg føler mig tryg i Aarhus”.

Issa er aarhusianer, selvom hans familie har palæstinensiske og libanesiske rødder. Hans forældre kom til Danmark i deres sene teenageår, hvor de efter et kort ophold på Sandholmlejren og derefter i Vejle flyttede til Brabrand. Her slog de sig ned, og her har de boet lige siden. Derfor er det også i Brabrand, Issa og hans søskende er født og opvokset. Issa gik på Vorrevangsskolen indtil tredje klasse, hvor han skiftede skole til Tovshøjskolen. Han skiftede skole, fordi Tovshøjskolen var tættere på familiens hjem, så i stedet for at tage bussen kunne han nu gå i skole. Og det var rart som barn ikke at have langt til og fra skole. Fra Issas opvækst husker han, hvor tætte familien og vennerne af familien i Brabrand var. Han husker også tilbage på udflugter til Djurs Sommerland og kør-selv-ferier til Marokko, hvor selve køreturen var lige så vigtig for familiesammenholdet, som selve ferierne i Marokko var. Andre stærke minder fra barndommen er da Issa dyrkede kampsport, hvilket han var både god til og glad for.

Jeg var ikke så meget til fodbold, det kan jeg sige ligeud. Jeg var mere til kampsport, hvor man skulle trænes op og alt muligt. Jeg gik meget ind for træning. I dag elsker jeg stadig bare at bevæge mig og bruge kroppen og svede. Jeg kan godt lide det.

 

Aktiv og social hverdag

I dag er Issa stadig meget aktiv. Det viser sig blandt andet ved, at han var været i militæret og prøvet kræfter hos Fremmedlegionen. Som da han var mindre, har han i dag også stadig et meget tæt forhold til både familie og venner. Familien bor stadig i Brabrand, og selvom han ser dem tit, er det ikke så ofte, som da han og hans søskende var små. Det er ofte om fredagen, at familien ses, når de skal til fredagsbøn i moskéen. Issa tager i den samme moské som hans onkler kommer i, da det er en meget social ting at tage til fredagsbøn. Før og efter bønnen står de fremmødte altid ude foran moskéen og snakker sammen. Nogle gange inviterer en af Issas onkler hele familien hjem til sig efter fredagsbønnen, her hygger de sig og drikker te sammen.

Der er mange folk samlet til fredagsbønnen. Fredagsbønnen er faktisk obligatorisk for muslimer. Hvis man ikke har mulighed for at komme, så kommer man selvfølgelig ikke, hvis nu man er i skole eller på arbejde. Men vi mødes mange mennesker til fredagsbønnen. Det er ikke kun arabere. Der er somaliere, der er alle nationaliteter, den eneste fælles ting de har med hinanden er, at de er muslimer. Islam har den der ting med, at folk skal elske hinanden. Jeg må for eksempel ikke være sur på nogen. Det handler om fred og kærlighed. Der er meget om, at man skal være medmenneskelig.

Issa er ofte sammen med vennerne, og han har det rigtig godt med sine venner. De mødes ofte for at træne sammen i et fitnesscenter, hvor de styrketræner. Issa og hans venner mødes også ofte for at spise sammen. De har ikke et stam-spisested, men det er ofte i 8210-området de mødes. De tager også til Aarhus C en gang i mellem.

Jeg kan godt lide mine venner. Fordi det er et fællesskab, vi har. Vi er et par personer, der har slået os sammen, og når vi er sammen, spørger vi hinanden, hvad vi har lyst til at lave i dag.

 

”Verdens mindste storby”

Dette kalder Issa Aarhus for – verdens mindste storby. Bare fra Risskov til Viby kan man nå at se meget. Byen ændrer landskab og udspiller sig på forskellige vis på den ellers korte strækning. Man kan både se hav, skov, pulserende byliv, caféer og spisesteder, butikker og villakvarterer. Noget af det, man kan se på denne strækning, er hovedbiblioteket Dokk1, som Issa synes godt om. Opførelsen af Dokk1 er et tegn på, at Aarhus er en by i vækst, og en by der ændrer sig over tid.

På strækningen kommer man også forbi Trøjborg, hvor Issa arbejder på en grillbar. Han er glad for sit arbejde og lægger et stort engagement i det. At lave mad handler ikke bare om at gøre noget på repeat, men om at lægge noget engagement i det. Fra sit arbejde betragter han også, at byen ændrer sig og at der sker noget nyt. Butikker har åbent til sent om aftenen, og du kan få take-away mad hele dagen.

Nu kan du gå i Netto midt om natten, og det er ikke engang en Døgnnetto, det er det bedste af det hele, det er bare en Netto. Man føler lidt at byen går efter ens hoved, man kan studere sine interesser bedre og man kan gå mere ud. Der er flere muligheder med Dokk1, som er nem at gå til fordi Borgerservice ikke er så forvirrende mere. Man føler lidt at byen kommer op, eller at den stiger.

Hele Aarhus Havn er blevet rigtig flot, mener Issa. Han ville ønske, han kunne tage ældre mennesker, som ikke kommer så meget ud af deres hjem, med ned til havnen, så de kunne se hvordan det er blevet. Når Issa går på gaden ser han nogle gange mennesker, som er i en zombielignende tilstand og har travlt med at nå fra det ene sted til det andet. Det er synd, synes han. De kunne gå en tur ved havnen i stedet for.

 

Få det bedste ud af dit liv

Issa har den holdning til livet, at hvis du falder, skal du rejse dig igen. Livet er kort, og du bør få det bedste ud af det. Derfor er Issa ikke bange for at hoppe ud i nye udfordringer. Man kan ikke forudse hvad der kommer til at ske i fremtiden.

Det er vigtigt, at have visioner i livet og drømme for fremtiden, så derfor prøver han selv at leve efter dette. Det er vigtigt at brænde for det man laver og have passion med i ens liv, hvilket spejler sig igen i Issas arbejde i grillbaren. Det handler ikke bare om at lave mad, men om engagementet i madlavningen, for uden passion bliver maden ikke nær så god. Det samme gælder Issas forhold til venner, familie og kæresten. Man skal vise, at man har engagement og vil folk omkring sig det godt.

Trods sin unge alder på kun 23 år har Issa mange tanker om fremtiden. Han er glad for sit liv lige nu, men drømmer om at rejse i Centralamerika. Det skulle være spændende, og der er dejlig varmt. Han overvejer også at åbne en kageforretning med sin kæreste. Hun er nemlig rigtig dygtig til at bage kager, og hun kan bage alle slags kager. Issa overvejer også at søge en militæruddannelse i Aarhus. Men han vil helst ikke udsendes til andre lande, da han gerne vil være tæt på sin familie.

Selvom Issa gerne vil rejse til Centralamerika, er han dog ret sikker på, at når han engang får børn, skal de vokse op i Danmark. Børnene skal have en god uddannelse, og så betyder det danske system og demokratiet enormt meget for Issa. Det skal hans børn vokse op med.

Når Issa er væk fra Aarhus, siger han til folk: ”Aarhus er bare bedre!”.

 

Hack Kampmanns Plads 2
Aarhus 8000 DK
Get directions

Fødselsdag:

1992

Erindringen ønskes afleveret til:

Aarhus Stadsarkiv