Jeppe Koch-Houmann

En voldsom oplevelse i USA. Gør ejerskabskrav på erindring

Jeppe Koch-Houmann går på Trekløverskolen og har skrevet en erindring i forbindelse med klassens deltagelse i Giv det videre 2017s skolekonkurrence.

Dengang jeg blev traumatiseret

 

Jeg var i et tog fra NYC til Washington DC, min familie havde været i New York i de sidste 7 dage og skulle nu tilbringe 3 dage i DC.

Turen tog cirka 5 timer og det gik meget godt, vi var cirka en halv anden time inde i turen da vi lige pludselig stoppede. Der var ingen der rigtig vidste hvorfor, der var lidt snak rundt omkring i vognen men der var ingen der var sikker.

Da vi endelig kørte igen fik jeg at vide, at det var fordi at en fyr var hoppet ud foran et andet tog. Jeg tænkte ikke rigtig over det på det tidspunkt, men da vi havde kørt i måske 5 minutter kiggede jeg ud og så i et split sekund ham… manden der var hoppet ud foran det andet tog. Selvom, at jeg kun så ham i mindre end et sekund, fik jeg stadig et klart billede af ham han havde ingen arme eller ben, hans ansigt lignede en mannequin og hans mave lignede noget fra en Saw film. Mit første instinkt var at råbe ”Jeg så ham!” mine forældre kiggede underligt på mig og spurgte ”hvem?” og min bror kiggede bare bagud og råbte ”Hvor!?”

Da virkeligheden af situationen ramte mig indså jeg hvad det faktisk var at jeg havde set, jeg begyndte at få kvalme og rejste mig op, jeg havde det som om at jeg skulle brække mig. Jeg skyndte mig ud på toilettet og sad der i noget tid, det hjalp ikke at toget rystede konstant. Da jeg kom ud igen, gik jeg frem og tilbage i toget i general chok. Da jeg endelig faldt til ro igen, stadig med til dårlig fornemmelse satte jeg mig snakkede med en togarbejder der havde set præcist det samme som mig. Jeg kunne se at han havde det præcist lige som mig, måske endda værre end mig. Jeg kunne se det uden overhovedet at have sagt et ord endnu. Vi snakkede om hvorfor at de ikke havde dækket liget til og hvor forfærdeligt det var.

Da vi nåede frem i Washington, havde jeg fået det bedre. Min bror og jeg kørte i en Über fra stationen til vores hotel og vores forældre kørte i en separat Über. Jeg blev på hotellet resten af aftenen og så TV, jeg var sulten men ikke rigtig i humør til at spise, fordi hver gang jeg tænkte på det fik jeg det skidt.

Jeg var kommet mig over det den næste dag og var glad igen, resten af ferien gik fint og nu havde jeg en historie at fortælle mine venner når jeg kom hjem.

 

Washington D.C. DC US
Get directions

Fødselsdag:

110302

Erindringen ønskes afleveret til:

Stadsarkivet for Frederikssund Kommune