Jørgen Peder Holstein

Da Jørgen Peder Holstein voksede op var han vandt til at hjælpe til på forældrenes landejendom. Det gjorde ham hurtigt klar over, at han aldrig ville arbejde inden for landbruget. Det kom Jørgen heller ikke til, for efter endt realeksamen kom han inden for Post- og Telegrafvæsenet. Jørgen giver i sin beretning et indblik i hverdagen på Post- og Telegrafskolen, hvor han var som postelev, og også i hans gang på forskellige postkontorer, heriblandt Aarup-, Fåborg- og Birkerød Postkontor. Gør ejerskabskrav på erindring

Mit arbejdsliv ved Post- & Telegrafvæsnet (P&T)

 

Allerede som barn (fra mit 8.år) måtte jeg arbejde med diverse opgaver på mine forældres landejendom. Min far arbejdede som landbrugsmedhjælper (karl) på en nærliggende gård og havde desuden et husmandssted på 5 tdr.l. (ca. 3 Ha) med en dyrebesætning på 3 køer samt nogle slagtesvin. Jeg skulle således efter skoletid hjælpe med håndmalkning af køerne, fodring af svin samt udmugning d.v.s. fjernelse af dyrenes efterladenskaber, og udkørsel af husdyrgødning til marken, tærskning af korn fra laden. Endvidere skulle jeg hjælpe i marken med roehakning, kornhøst og roeoptagning i efterårsferien.

Alt dette medførte hurtigt, at jeg besluttede aldrig at skulle arbejde ved landbruget.

Min allerførste kontakt med P&T skete via postmesteren i Årup, der var på et kontrolbesøg hos mine forældre for at se betalingsbilag gennem landpostbudet (en kontrol, som postmesteren skulle én gang om året). Da hun kom, sad jeg med lektielæsning, hvorfor hun selvfølgelig spurgte dertil. Da hun erfarede, at jeg fik realeksamen indenfor de næste par måneder, foreslog hun mig at søge en elevplads ved P&T. Efter at have søgt og været til en psykoteknisk prøve i Odense, blev jeg antaget.

 

Mit arbejdsliv med en lønindtægt m.v. startede mandag den 16. august 1964 kl. 08.00, hvor jeg trådte ind ad døren på Post- og Telegrafskolen, Tietgensgade 37, 4. sal, København V.

Allerede den første dag skulle alle elever underskrive et tavshedsløfte, som gjaldt resten af ens levetid d.v.s. jeg har også tavshedspligt omkring visse ting i dag. Der vil derfor ikke blive skrevet om følsomme personoplysninger o. lign.

Alle 146 postelever fra hele Danmark incl. Færøerne og Grønland var indplaceret i de enkelte klasselokaler efter første bogstav i efternavnet. Herefter blev den enkelte klasses elever kaldt hen til skoleforstanderens kontor for at få udbetalt ½ månedsløn ca. 200 kr. kontant. Da vi var forudlønnede dækkede denne løn de sidste 14 dage af august måned, hvilket også var nødvendigt, da stort set alle boede på værelse et sted i Københavns-området.

Jeg boede på Degnemose Alle i Brønshøj på et værelse i en stor villa.

Alle postelever skulle sige De + efternavn til lærerne, der var embedsmænd tjenstgørende i General-direktoratet for Post- og Telegrafvæsnet, der havde bopæl i de nedre etager. Eleverne blev alle tiltalt med vore navnes forbogstaver + efternavn samt De (vi sagde dog du til hinanden). Skoledagen sluttede kl. 15.00, hvorefter vi måtte hjem at kikke på lektier til næste dag. Som noget helt nyt havde vi fri på lørdage, hvilket var helt ukendt i min folkeskoletid.

Selve skoleopholdet sluttede efter 7 uger, hvorefter hver enkelt elev startede på den praktiske uddannelse på et mindre postkontor i nærheden af ens barndomshjem d.v.s. for mit vedkommende på Årup postkontor på Vestfyn. Under skoleopholdet skulle vi foruden læren om postvæsnets posthustyper, postprodukter og postgang lære postengelsk, -tysk og -fransk. Fransk fordi det internationale postsprog er fransk.

Det var en helt ny verden for nogle unge mennesker, som dårligt kendte et brev eller en postpakke og slet ikke et postkontors indretning eller arbejdsgang. Dertil kom postsproget, der er helt ulig skolesproget, vi kendte.

Endvidere var den meget krævende postgeografi, hvor vi skulle lære samtlige adresseposthuse i Danmark udenad på remse som et salmevers + alle lande i Verden med delstaternes navne incl. de største byer – på remse. Faget postgeografi blev der lagt stor vægt på. Dumpede man i dette fag til eksamen  ved slutningen af  elevtiden, måtte man forlade P&T uanset karakteren i de øvrige fag.

 

Årup postkontor

På Årup postkontor var vi 2 elever (en pige fra Skydebjerg + mig).

Postkontorets personale bestod af: Postmesteren, der havde privatbeboelse over postlokalerne, en postassistent og en privatmedhjælpe samt postbudpersonale.

Jeg skal her lige forklare lidt om personalekategorierne i P&T.

Alt personale beskæftiget i P&T var tjenestemænd eller tjenestemænd på prøve  undtagen: Privatmedhjælpere, der er timelønsansatte medarbejdere i administrationen og ansat af postmesteren personligt med et aftalt timeantal pr. uge, men dog med en timeløn fastsat af Generaldirektoratet.
Ekstrabude, der er timelønsansatte medarbejdere i postomdelingen og ansat af postmesteren personligt, men dog med en timeløn fastsat af Generaldirektoratet.

Telegrafbude, der er timelønsansatte medarbejdere, som  på knallert foretog omdeling af telegrammer i det indre København og ansat af telegrafinspektøren personligt, men dog med en timeløn fastsat af Generaldirektoratet.
Postelever, der skulle uddannes i administrative arbejdsopgaver med henblik på ledelsesmæssige funktioner på et postkontor, postgirokontoret eller/og andre administrative enheder i organisationen.

Dette var årsagen til vor ret krævende  administrative uddannelse såvel teoretisk som praktisk, hvilket jeg vil vende tilbage til senere.

Elevuddannelsen varede 3 år, hvorefter næsten alle blev ansat i København med titlen: postmedhjælper.

De fleste havde ikke ansættelse på noget bestemt postkontor, men afløste på diverse administrative pladser på postkontorer i Københavns-området. Nogle få færdiguddannede elever fik ansættelse på et postkontor udenfor København, men det var undtagelsen – ofte elever, som var gift.

Efter 2 år som postmedhjælper blev jeg udnævnt til postassistent og dermed ansat som tjenestemand med ministerens personlige underskrift på ansættelseskontrakten. De 2 år som postmedhjælper skyldtes, at jeg ikke kunne blive tjenestemand, før jeg havde den personlige alder på 21 år (vi var alle 16-17 år ved ansættelsen som elev). Vi var sådan set tjenestemænd på prøve.

 

Vort arbejde som elev på postkontoret bestod i

  • ekspedition af kunder d.v.s. modtagelse af kunders indbetaling af girobetalinger, salg af frimærker, modtagelse af brev- og pakkepost, modtagelse af telegrammer, udbetalinger af udbetalingskort og postanvisninger, afhentning af anbefalede breve og pakker m.v.
  • behjælpelig med modtagelse og afsendelse af værdipost d.v.s. rekommanderede breve, værdibreve, rekommanderede pakker, værdipakker og bipost, som var særlige lærredsposer med kontante midler til de underlagte postekspeditioner og brevsamlingssteder.
  • modtagelse af telefonopkald fra kunder og Odense Telegrafkontor med telegramtekst
  • indtelefonering til Odense Telegrafkontor af afgående telegrammer
  • diverse opgaver omkring regnskabsbehandling af kontorets modtagne kontante indbetalinger samt regnskabsbilag herunder indbetaling af kontanter til bank
  • teoretisk uddannelse, hvor postmesteren forestod en ugentlig overhøring af skolefag (reglementtekst) samt postgeografi

 

Jeg bliver her nødt til at skrive lidt om organisationen i P&T, der var følgende:

  • ministeren for offentlige arbejder
  • generaldirektoratet for P&T
  • overpostinspektoratet
  • postkontor med en administrativt uddannet leder (postmester)
  • postekspedition med en ikke-uddannet postekspeditør som leder og med postmesteren som øverste chef. En postekspedition havde selvstændig postadresse og brev-/pakkeomdeling samt ekspedition af næsten alle postprodukter. Dog var i Odense, Århus og Ålborg postekspeditioner med uddannet postmedarbejder (postforvalter) bl.a. Hjallese, Odense S.
  • brevsamlingssted med en ikke-uddannet brevsamler som leder og med postmesteren som øverste chef. Et brevsamlingssted havde ikke selvstændig postadresse og altså ikke brev-/pakkeomdeling men dog ekspedition af næsten alle postprodukter samt kortere åbningstider
  • indleveringspostkontor og postindleveringssted er en københavnsk sammenblanding af de 2 sidste posthustyper, dog med den forskel at på et indleveringspostkontor var lederen administrativt postalt uddannet altså påbegyndt sin karriere som elev og med titel: postmester. Disse postkontorer havde ingen postomdeling.

 

Lidt omkring tiltaleformen på indenfor P&T under min elevtid og en del af min tid som postassistent.

Alt administrativt personale tiltalte hinanden med De samt efternavn (nogen gange også med titel eller fru/frk. foran efternavn). Vi elever sagde du til hinanden, men vi brugte efternavn. Eleverne sagde du til postpersonale og nogle af de ikke egentlige postuddannede kontorpersonalegrupper f.eks. kontorassistenter og privatmedhjælpere, men her brugte vi tillige efternavn. Når man var færdiguddannet som elev og fik ”højere” administrative og ledende arbejdsfunktioner på postkontoret, var man De’s med alle.

Det lyder indviklet i vore dage, men for mig, der var vant til hr. og fru samt De til skolelærerne, var det ret ligetil.

Du-formen blev først så småt indført i P&T i 1970, men man sagde fortsat efternavn. Jeg arbejdede på det tidspunkt på Hillerød postkontor. Postmesteren meddelte efter et SU-møde, at nu skulle man sige du til hinanden.

 

Tilbage til min tid på Årup postkontor.

Straks på dag 1 fik vi af postmesteren udleveret følgende lærebøger:

Reglement II (postforsendelser), reglement III (postgang), reglement IV (udenrigske postprodukter), reglement V (avisvæsen), reglement VI (regnskabsvæsen), reglement VIII (telefonvæsen), reglement X (telegrafvæsen) samt postgeografi. Den teoretiske uddannelse foregik ved selvstudium samt nogen overhøring hos postmesteren. Hertil kom lidt postfransk, -engelsk og -tysk også ved selvstudium men uden overhøring.

Der skal her bemærkes, at lærebøgerne var ringbind, hvortil var adskillige løsblade (rettelser), der skulle udskiftes med værende blade.

Man begyndte med at rette rettelse nr. 1 og fremefter, hvilket betød, at man godt kunne rette en rettelse. Reglement II var en rigtig bog, hvorfor rettelse af denne skete med udklip af rettelse og indklæbning i venstre blanke side, der åbenbart var beregnet til dette formål. Også her kom rettelse på rettelse, så bogen blev efterhånden noget tykkere. Nogle af rettelserne bestod også i en simpel overstregning af en tekst eller afsnit. Yderligere skal bemærkes, at samtlige reglementer (ringbind) havde forskellig farve, hvilket nok var af hensyn til genkendelighed. Reglementerne var alle skrevet i postsprog, så allerede her havde man en udfordring, som i hvert fald ikke faldt under de pædagogiske regler. Efterhånden lærte jeg da postsproget, så det var OK.

I det år jeg arbejdede på Årup postkontor, boede jeg hjemme og cyklede de 5 km til-fra arbejde. Jeg havde i en ganske kort periode min første og eneste knallert (Disella). Jeg frøs forfærdeligt ved brugen af denne, så den solgte jeg hurtigt igen.

 

Fåborg postkontor

Den 1. sept. 1965 flyttede jeg dels efter eget ønske dels p.g.a. reglerne omkring elevuddannelsen til Fåborg postkontor. Reglen var, at elever efter 1 års praksis skulle arbejde på et større postkontor det sidste 1 ¼ år, inden vi atter skulle på skolebænken.

Her kom jeg til at bo på Lindevej (en kort blind vej) i yderkanten af Fåborg by.

Værelset bestod blot af en seng og et bord og en stol med adgang til bad/toilet til pris 200 kr/md. Jeg fik aldrig morgenmad og middagsmaden bestod blot af et par stykker rugbrød, mens jeg om aftenen spiste på et pensionat hos fru Iversen i Vestergade for pris 200 kr/md. Den 1. jan. 1966 flyttede jeg op på et værelse i en villa på Møllevej, der lå nærmere postkontoret og bymidten. Værelsesleje 225 kr/md. Dette var et mere komfortabelt værelse men dog fortsat med et sparsomt møblement.

Min månedsløn udgjorde 1.000 kr/md. Deraf skulle jeg også betale sygekassebidrag samt skat (kildeskat blev først indført i 1970).

Postkontoret havde flere ansatte bl.a. en kontrollør, en overassistent, en assistent samt kontorassistenter og privatmedhjælpere.

Her var vi 2 andet-års elever samt 2 elever, der næsten var færdiguddannede.

Den 1. sept. 1966 kom yderligere 3 andet-års elever, der skulle ”afløse” vi 2 elever, som ved årsskiftet 1966/67 atter skulle på skolebænken.

Vore arbejdsopgaver her var lig dem, vi havde på de postkontorer, vi kom fra. Overhøring i diverse reglementer om postprodukter m.v. blev foretaget af postmester H. Jensen, som absolut af en eller grund ikke kunne lide mig.

Jeg begyndte nu på eget initiativ at lære lidt avisvæsen, der bestod i tilmeldelse, inddragelse og flytning af aviser efterhånden som abonnenterne kom, gik eller flyttede andetsteds.

Adressekort til pakker (et følgebilag til pakker) blev efter brug kontrolleret for korrekt frimærkefrankering. Hvis der var en uoverensstemmelse mellem frankering og vægtangivelse af en pakke blev adressekortet tilbagesendt indleveringsposthuset til rettelse med merfrankering eller tilbagebetaling.

Jeg havde på skift sammen de andre elever diverse vagter, når behov som følge af ferie, sygdom o.l. opstod. Dette bestod fortsat i ekspedition ved kasse, modtagelse af ikke-udbetalte penge fra postbude, tilbageleverede anbefalede breve, pakker, giroindbetalinger som landpostbudene modtog under omdeling m.v. (i postsprog kaldt: afregning).

Jeg gik på eget initiativ endvidere til hånde med diverse kontortjenesteopgaver som stempling af afgående breve og sortering af ankommen post, annullering af frimærker på indbetalingskort samt stempling i særligt felt på disse (delen, som tilsendtes girokontohaver).

Der var dog visse arbejdsopgaver, som elever ikke fik tilladelse til at udføre bl.a. avisregnskab d.v.s. opkrævning af avisabonnement,  reklamationssager og føring af postkontorets daglige regnskab. Disse var  ifølge postmesteren fortsat kun for medarbejdere med større anciennitet.

Postkontorets daglige regnskab blev altid ført af postmesteren personligt og under hans ferie o. lign. af souschefen. Dette var reglen ved stort set alle postkontorer undtaget nogle enkelte f.eks. København K og V, der havde en særskilt medarbejder (postkasserer) til disse opgaver.

I december 1965 modtog postkontoret bunker af julehilsner (nissekort, som vi kaldte dem), som skulle sendes til stort set hele verden. Dette betød et betydeligt overarbejde til dobbelt timeløn med stempling og sortering, således at disse kunne sendes videre samme dag de forefandtes i postkasserne. Postkasserne i det indre Fåborg blev meget hurtigt fyldt, så jeg fik den opgave at cykle rundt på en postcykel for at tømme disse udenfor de på kassen anførte tømningstider. Jo, det var tider.

I en kort periode afløste jeg brevsamleren på Pejrup brevsamlingssted ca. 9 km udenfor Fåborg, så kørsel til-fra foregik på cykel.

Jeg var af og til på postkontoret efter lukketid, hvor jeg dels snakkede med dels hjalp kontorpakmesteren med sortering af brevpost samt nedlægning i sæk til afsendelse med rutebil til Odense, hvor denne blev videresorteret inden afsendelse med nattog ud i kongeriget og verden.

I den sparsomme fritid, havde jeg altid hængepartiet lektielæsning d.v.s. reglementer samt postgeografi, der  lærtes fra bøger støttet af diverse geografiske kort med tog- og bilruter. Vi skulle jo kunne disse ruter udenad og på remse.

Jeg kom dog til at kende nogle unge mennesker fra Fåborg by, men jeg omgikkes dem kun sporadisk.

Det med at lære reglementer var rent terperi, men kunne heldigvis suppleres med det praktiske arbejde, hvor vi så og arbejdede med de teoretiske opgaver. Noget af stoffet var alligevel uforståeligt, og da det var selvstudium og blot en overhøring i ny-og-næ, var indlæring en del mangelfuld. Vi fik skriftlige opgaver, som vi skulle sende til P&T-skolen til rettelse. Overassistenten eller kontrolløren kunne godt have hjulpet os med opgaverne, da de havde samme uddannelse som os, men dette kom aldrig på tale (klar dig selv, makker…).

Vi begyndte nu også at få morgenvagter, hvor vi mødte kl. 05.00 om morgenen. Her skulle vi sørge for kontanter til udbetalinger af pensioner og andre udbetalinger på såkaldte udbetalingskort og postanvisninger, udlevering af værdipost (anbefalede breve og pakker, værdibreve og -pakker), føring af afregningsbøger og kontrabøger til de omdelende postbude  og landpostbude, der så vidt muligt skulle påbegynde omdeling kl. 08.00. Vi havde herefter morgenpause inden, vi evt. skulle til kasseekspedition eller klargøre gårsdagens regnskab til postmesteren, der som regel mødte omkring kl. 09.00.

Gårsdagen regnskab skulle være endeligt bogført af postmesteren inden kl. 12.00 – og oh-vé den stakkels elev, som ikke kunne få dette til at stemme inden postmesteren mødte. Du fik ørerne i maskinen, hvis du rodede for længe med dette.

Vi skulle endvidere hjælpe med forskellige statistiske oplysninger, der skulle indberettes til General-direktoratet for P&T inden den 10. i den efterfølgende måned. Dette skulle gerne være helt korrekt, ellers fik man en påtale og ordre til at finde uoverensstemmelsen. Det var derfor noget af en svedetur, når man ved månedens begyndelse skulle afkrydse disse tal med postmesterens regnskaber samt finde de fejl i noteringer, som der altid var nogle af, da ikke alle var lige omhyggelige med notering af beløb m.v. Det var dig, der hang på den uanset, hvem der havde begået fejlen i månedens løb. Heldigvis var ind imellem nogle statistiske tal, der ikke var umiddelbart kontrollable.

De statistiske tal blev benyttet til at fastsætte postkontorets størrelse i forhold til andre postkontorer og dermed også indirekte postmesterens skalaløntrin, kontorpersonalets antal og sammensætning m.v. Statistiktallene udviste jo arbejdsmængden på postkontoret.

Hvert år udførtes i en uge i maj og november måned på samtlige adresseposthuse i Danmark en særlig statistik på ankomne brevforsendelser.

Her blev alle ankomne breve talt og enkelte udtaget til vejning, måling og kategorianført. Dette gav et betydeligt merarbejde især på morgenafsnittet, hvor der var større tidspres, da de omdelende postbude efter planen skulle forlade posthuset omkring kl. 08.00.

Alle disse resultater blev opført på særlige skemaer og efterfølgende sendt til Generaldirektoratet, som derved kunne få et overblik over den ankomne brevpostmængde til det enkelte posthus og landet som helhed.

Der har været en stor statistisk usikkerhed omkring disse tal, da alt optaltes manuelt og ofte på ”slump”.

En kasseekspedition med penge medførte kassedifferencer med både for mange og for få penge i kassen efter lukketid eller kassemedarbejderens arbejdsophør. Man var ikke populær, når disse opstod, for det betød at ens overordnede ikke måtte forlade kontoret, inden sagen om muligt var opklaret.

Ved kassedifferencer med underskud på over 20 kr. skulle man en måned efter dennes opståen ansøge overpostinspektoratet om at få tilladelse til at føre dette i regnskaberne som kasseunderskud.

Denne ansøgning skulle skrives på et A4 ark knækket på midten i den lange led, hvor man til venstre skrev ”ansøgning om tilladelse til eftergivelse af en kassedifference” og på den højre del en stilret maskinskreven ansøgning, hvor man på tro og love erklærede, at man ikke vidste, hvordan det pågældende underskud var opstået, og at det ansøgte beløb ville dække et større tab for en samt underskrevet:

Ærbødigst J. P. Pedersen.

Vi skulle dog ikke selv betale kasseunderskuddet. Postmesteren påtegnede denne inden fremsendelse.

I tilfælde af overskud skulle intet ansøges.

Ordlyden i en sådan ansøgning var stort set altid den samme. Dette ”papir” kaldtes populært for ”knækpapir”. Det var også ”knækpapir” man anvendte, når man skulle søge en anden stilling, forflyttelse eller lignende.

På nogle arbejdsopgaver havde vi som 2-års elever ansvaret for den samlede kassebeholdning den enkelte dag samt afslutning og afstemning af dagens regnskab.

Vi var på disse dage den sidste, der forlod postkontoret, og vi skulle derfor opbevare pengeskabsnøgle på vor egen person. Der kunne omkring månedsskifte være meget store kontante beløb i pengeskabet. Her taler jeg om et 6-cifret beløb altså over 100.000 kr. Det var således et ret stort ansvar at lægge på en ung mand/kvinde, men sådan var betingelserne. Heldigvis har jeg aldrig hørt, at nogen er overfaldet p.g.a. dette.

 

Senere karriere og arbejdspladser.

Den 2. januar 1967 var jeg igen på skolebænken.

Denne gang skulle vi gå til undervisning i 11 fag i 13 uger, hvorefter vi skulle til en skriftlig og mundtlig eksamen, som var afgørende for vor fremtid som elev og videre karriere i P&T.  Eksamen bestod i 2 skriftlige opgaver samme dag nemlig i avisvæsen og reglement II-stof d.v.s. indenrigske postforretninger.

Få dage efter var mundtlig eksamen ved det grønne bord med 8 fag på én dag. Vi gik således fra det ene grønne bord til det andet på samme dag.

Der var ikke eksamen i de sproglige fag.

Jeg bestod eksamen og blev herefter ansat som afløser i det københavnske postområde, d.v.s. jeg skulle hver dag ringe fra en telefonboks for at høre, hvor jeg skulle arbejde næste dag eller uge/måned. Arbejdspladsen kunne være på et hvilket som helst postkontor i Købehavns-området d.v.s. indenfor postnumrene 1000-2990.

Den 1. juni samme år blev jeg soldat ved Sjællandske Telegrafregiment i Høvelte og efter 3 måneders rekruttid flyttet til Roskilde Kaserne for de resterende 13 måneder.

Efter soldatertiden kom jeg tilbage som afløser i København, men søgte hurtigt ud derfra.

Hillerød postkontor

Den 1. maj 1969 startede jeg ved Hillerød postkontor, hvor jeg havde et fast arbejdsområde som assistent. Her gjaldt også princippet at skulle afløse kolleger i en ”højre” funktion (overassistent) under ferie, sygdom m.v.

I 1971 fik jeg arbejde som afløser på Sjælland, Lolland/Falster og Bornholm. Jeg blev nu sendt til forskellige postkontorer, hvor jeg skulle afløse under det faste administrative kontorpersonales ferie, sygdom o. lign. På enkelte kontorer skulle jeg varetage postmesterens arbejde eller andre personalegruppers. Det var et spændende og lærerigt arbejde for jeg vidste aldrig helt nøjagtigt, hvad arbejdet indebar. Endvidere gav det gode penge, idet jeg fik udstationeringstillæg, som var skattefrit.  Dog skulle jeg selv erholde udgift til hotelophold, hvis dette var påkrævet f.eks. ved afløsning på Rønne postkontor.

 

På skolebænken i København.

I foråret 1972 var jeg endnu en gang på skolebænken i København. Denne gang for at bestå den anden postfaglige eksamen, som gav adgang til de højere administrative stillinger f.eks. postmester.

Ved denne postfaglige prøve skulle vi til eksamen i følgende fag:

Postvæsnets organisation herunder de juridiske regler omkring tjenestemandsbegrebet og personaleforhold, erhvervsjura, nationaløkonomi samt ledelse og samarbejde.

 

Birkerød postkontor.

Den 1. november 1973 blev jeg udnævnt til overassistent ved Birkerød postkontor, hvor jeg bl.a. havde ansvar for ekspeditionslokalets medarbejdere samt andet administrativt arbejde som reklamationssager, klager fra kunder, tilrettelæggelse af postruter, morgenvagt med udlevering af værdipost til postomdelere. Under de overordnedes ferie, sygdom o. lign. afløste jeg dem og udførte deres daglige arbejdsopgaver bl.a. godkendelse af diverse regninger for cykel- og bilreparation,  indkøb af kontormateriale, personale-tilrettelæggelse d.v.s. vagtplaner og tilkaldelse af personale i tilfælde af sygdom o. lign.

En af de meget krævende opgaver var tilrettelæggelse af postruter, som skulle have en gennemsnitlig arbejdstid på 6 t. 16 min. Dette skete ved hjælp af helt bestemt fastlagte antal minutter for arbejde inden omdeling med sætning af post, cykelkørsel, antal skridt til-fra-postkasse, aflevering i brevkasse eller brevsprække, antal besøgte etager i beboelsesejendom, antal brevforsendelser og afleveringssteder herunder om det var kontorer eller private o.s.v., o.s.v.

Det var således en detaljeret opmåling og udregning samt efterfølgende sammensætning af beregnede tidsafsnit indenfor et geografisk område i bydistriktet. Samtidig skulle man tage højde for, at det blev et sammenhængende område med så lidt spildtid som muligt. Al udregning skete manuelt med en lommeregner eller hovedregning. Postkontorene havde på den tid ingen PC’er overhovedet.

Jeg begyndte først at arbejde med EDB i 1989, da jeg startede på PostGiro i Tåstrup.

 

Postens Kundetjeneste i Glostrup.

Efter 9 år i Birkerød var det tid til at finde et andet kontor at arbejde på, så jeg fik forflyttelse til postkontoret København SV, hvor jeg var i 2 år. Herfra gik turen til Postens Kundetjeneste i Glostrup og en udnævnelse til kontrollør.

Mit arbejde der bestod i at få oprettet kontrakter med firmaer om forsendelse af postpakker samt andre direkte kunderelaterede opgaver. Igennem kontrakten kunne firmaerne få en aftale om afhentning af pakkerne og brevposten samt en rabat alt efter antal afsendte pakker årligt. Jeg havde ved min fratræden der over 100 kontrakter, hvilket var landets højeste for et enkelt postkontor.

Imidlertid var jeg så uheldig ikke at bestå en prøve, som skulle bevise, at jeg var egnet til kundetjeneste-arbejdet, hvilket medførte, at jeg måtte søge andetsteds indenfor postvæsnet.

 

PostGiro i Høje Tåstrup

I 1989 blev jeg ansat ved PostGiro i Tåstrup, hvortil PostGiro flyttede netop det år. Her blev jeg udnævnt til overkontrollør og mit arbejde bestod i kontrol af kvaliteten på betalingsoverførslerne samt medhjælp omkring indførelsen af ISO-1000 certifikat.

I januar 1996 blev PostGiro fusioneret med Sparekassen Bikuben og flere hundrede postgiromedarbejdere afskediget, deriblandt mig.

Hermed var min karriere ved postvæsnet slut.

 

Jeg har siden haft forskelligt arbejde som canvas-sælger, kasseekspeditient i IKEA, Gentofte, selvvalgt pensionist fra 1. januar 2007 og siden den 1. juni 2009 leder af Vallø Lokalhistoriske Arkiv.

 

Afsluttende bemærkninger

Det vil være alt for stor en mundfuld at beskrive hele arbejdsgangen i P&T, hvorfor jeg vil begrænse mig til en meget kort beskrivelse, som dog vil vise en del af det store arbejdsområde, dette dækkede i sin tid.

Postkontorer, postekspeditioner og brevsamlingssteder var, hvis det var jernbane ofte indlogeret på stationer og i andre tilfælde i private huse. I nogle tilfælde var embedsbolig i bygningen.

Postkontorenes åbningstid var for de flestes vedkommende 10.00-17.30 samt lørdage 9.00-12.00.

Der var også postomdeling på lørdage, den 24. december, den 31. december og Grundlovsdag så disse dage kunne man risikere at skulle arbejde. Det var især bittert at skulle arbejde den 24. hhv. 31. december især når man skulle modtage det postbudene tilbagelevering af post, de ikke har kunnet aflevere på deres omdeling.  Inden jeg kunne gå hjem på sådanne dage, skulle jeg sørge for afsendelse af værdipost samt regnskabs-afslutning. Jeg ville jo gerne hjem i ordentlig tid.

Disse arbejdsopgaver slap jeg for ved min ansættelse i Postens Kundetjeneste samt PostGiro, ligesom jeg heller ikke arbejdede på lørdage.

Arbejdet på et postkontor var delt op i 3 store områder, nemlig kundeekspedition med indbetalinger, frimærkesalg o. lign. og omdeling af brev- og pakkepost.

Lokalemæssigt var der en opdeling efter følgende princip:

  • budstue, hvor omdelingspersonale havde deres arbejdsreoler og borde
  • ekspeditionslokale for postkunder
  • administrationslokaler, hvor det administrative personale havde deres fysiske arbejdspladser

Dette indebar selvfølgelig også en del administrative opgaver omkring personale, inventar, postgang, kundeekspedition, regnskab o.s.v.

Mit primære arbejdsområde var altså indenfor de 2 sidste kategorier, der således dækkede alle foreliggende opgaver undtagen den egentlig fysiske omdelingstjeneste.

Det administrative personale havde desuden ansvaret for korrekt afsendelse og modtagelse af værdipost, postkontorets daglige regnskab samt kunderelaterede opgaver omkring forespørgsler, reklamationer m.v.

Det mere udadvendte arbejdsområde bestod i modtagelse og afsendelse af diverse postprodukter. Her var bestemte procedurer for, hvordan disse skulle behandles bl.a. af hensyn til posthemmeligheden og sikkerheden som helhed. Det vil føre alt for vidt at omtale dette område.

I 1966 indførtes postnumre i Danmark, Færøerne og Grønland. Postnumrene starter ved Købmagergade postkontor (København K) 1000 K og er opdelt med det første tal for et specificeret landsdelsområde således:

første tal 1-2: hovedstaden med forstæder, hvor den enkelte gade i postdistrikt K og V havde eget postnr.
første tal 3: Nordsjælland, Bornholm, Færøerne og Grønland
første tal 4: Sydsjælland og Lolland-Falster
første tal 5: Fyn og De Sydfynske Øer
første tal 6: Sønderjylland fra jernbanestrækning Fredericia-Esbjerg
første tal 7: Vestjylland og Himmerland
første tal 8: Østjylland fra Horsens til Randers
første tal 9: Ålborg og Nordjylland sluttende med 9990 Skagen.

Der var andre meget store postmodtagere, som havde eget postnummer bl.a. 0800 Postgirokontoret og 1015 Amalienborg.

Postnumre som ender på 0 (nul) er postkontorer.

 

Skrevet november 2017.

Moselundvej 15
Glamsbjerg 5620 DK
Get directions

Fødselsdag:

1946

Erindringen ønskes afleveret til:

Birkerød Lokalhistoriske Arkiv og Museum
Byhistorisk Samling og Arkiv
Faaborg Byhistoriske Arkiv
Glamsbjerg Lokalhistoriske Arkiv
Københavns Stadsarkiv