Kaj Emil Pedersen

Kaj Emil Pedersens fortælling om sine bryderier med den kollektive trafik på en tur til København: Regionsmødet i Brøndbyvester, togulykke ved Give og graveren, der kom ind med 4-toget til hovedstaden. Gør ejerskabskrav på erindring

Ind med 4-toget

 

Der var engang en graver helt ovre fra Jylland, der skulle til møde i vores dejlige hovedstad.

Det var et regionsmøde arrangeret af FAKK i anledning af den nye organisationsaftale, der nu træder i kraft den 1. januar 2010.

Graveren havde hørt, at det skulle være næsten en revolution indenfor ansættelsesmåden, så det ville han naturligvis møde op til for at være på forkant med udviklingen indenfor sit fag.

Hvorfor i alverden rejste han så helt til København, ja helt til Brøndbyøster? Der var immervæk også 2 regionsmøder ovre i Jylland!

Jo se, vores graver her var på det tidspunkt på ferie i en af Europas smukkeste byer, nemlig Prag.

 

Den 2. oktober startede graveren sin gamle, solide SAAB og kørte til Skive, hvorfra han skulle rejse med tog, som han havde købt ”orange-billetter” til. 139 kr til staden og 289 for at komme hjem derfra! Sådan!

Først med Arrivas blå tog til Struer og derfra med DSB’s InterCitytog til København. Det var en rigtig flot dag med  høj solskin og blå himmel. Graveren glædede sig for han skulle ankomme omkring kl 13 og mødet var først kl 17, så der var jo god tid til at gå en tur på Strøget osv.

Mens han sad og læste organisations-aftalen igennem, skete katastrofen: Lidt syd for Give ramte toget en personbil i et ubevogtet jernbaneoverskæring. Toget blev på skinnerne mens bilen med smadret bagparti røg over i en have.

Over højtaleren fik man at vide at toget desværre havde ramt en bil og nærmere information senere. Passagererne blev tilbud gratis kaffe mens de ventede. Da togpersonalet kom tilbage fik de at vide at heldigvis overlevede kvinden i bilen. Men toget måtte ikke køre videre før politiet havde været på inspektion, og der kunne nemt gå 2 timer inden det ville ske.

Og det holdt stik. Politiet havde givet tilladelse til at togføreren måtte i langsom  tempo køre til nærmeste trinbræt så passagererne kunne blive læsset på nogle busser og kørt videre til Vejle. Efter en halv times ventetid i Vejle gik graveren ombord på Lyntoget til Københavns Hovedbanegård.

 

Graveren kom ind med 4-toget, så nu var der pludselig ikke tid til Strøgtur eller andet. Der var jo kun en time til mødet begyndte. Han fandt udprintet fra rejseplanen frem og gik over på Tietgensbro, hvor stoppestedet var for den bus han skulle med til Hvidovre Hospital og der skifte bus til Brøndbyøster. Buschaufføren var en smilende mand nede sydfra og vores graver rakte 50-eren frem mod ham og chaufføren nikkede. Der var en masse folk bag graveren som også skulle på, så ham der kom ind med 4-toget hastede ned til en siddeplads. Under kørslen fyldte tanken om kontrol en del i knolden på ham, for det gik jo op for ham at det vist ikke var helt i orden at rejse uden gyldig rejsehjemmel! Det var den nye halvtredser med Sallingsundbroen på, så chaufføren havde nok troet det var en billet!! Over stok og sten gik det gennem Østerbro bl.a. og graveren havde lige set på TV at man ville til at køre med ”samtale-busser”, hvor passagererne kunne hyggesnakke mens de blev kørt af sted. Dét undrede den gæve graver lidt, for han syntes han havde nok at gøre med at holde fast for ikke at blive smidt omkring i bussen! Men måske er københavnerne så vant til slingrevalsen, at de ikke lægger mærke til dét og sagtens kan drøfte verdens gang under kørslen?

Der kom ingen kontrollører på turen som endte i Hellerup! Hellerup tænkte han, øh, efter hans geografi var det vist nord på og han mente nok Hvidovre var mere vest på!? Da han så spurgte chaufføren om ikke vi skulle have været til Hvidovre, smilede han og sagde at så var det den forkerte bus der var stået på. Men bliv siddende i 3 minutter så kører jeg nemlig til Hvidovre. Tak spids, nu var klokken altså blevet 16.30, men ok, tænkte graveren, der er nok ikke så langt til Hvidovre fra Hellerup! Så det nås nok lige! Da klokken slog 17.00 var graveren igen i bussen på Tietgensbro, hvor han en time tidligere stod på!!! Nu gik det så mod Hvidovre Hospital som blev nået en lille halv time senere. Her skulle graveren med bus 22 til Brøndbyøster….den var 25 minutter forsinket. Denne buschauffør var også meget solbrændt og lidt mere frustreret end ham i rute 2A. Graveren fik fortalt at han gerne ville af ved et stoppested ved Brøndbyøstervej. Det gik derudaf som om en vis herre var i rø… på bussen! Efter en tid spurgte graveren igen chaufføren om stoppestedet. Brøndbyøster sagde han, det er vi da for længst kørt forbi, men vi er omme ved stationen om et øjeblik, så skal du bare gå den vej vi lige er kommet fra, ca. 2½ km.!!

 

SÅ var det ligesom om graveren fra Jylland var ved at blive en smule stresset, klokken var over 18 nu, men der var jo ikke andet at gøre end at bevæge sig af sted mod Sognehuset i Brøndbyøster, hvor mødet blev holdt og formentlig var i fuld gang! Han vandrede af sted mod kirken som han kunne se og tænkte at mødestedet jo måtte ligge i nærheden af kirken. Efter to vandringer omkring kirken uden resultat, gik graveren videre ad Brøndbyøstervej,- mente han. Da han havde vandret en kilometer eller så, på vej ud af byen så det ud til, ville han spørge en af de indfødte om vej! Ikke mange mennesker var udenfor deres huse, denne solrige dag, men en dreng der var ude at lufte en hund på størrelse med ham selv, blev spurgt om han vidste hvor sognehuset lå? Drengen var ikke fra byen, så det vidste han ikke. Hastigt videre i kirkens retning… og se så: Længere nede ad fortovet kom en dame gående med sine 3 hunde og hende spurgte graveren så om hun vidste noget? Se, dét gjorde hun. Lige overfor kirken på modsatte side ligger den og den er nem at se, fik graveren at vide. Damen fik stor tak og så spænede graveren, der kom ind med 4-toget, af sted mod kirken. Hér fandt han så omtalte sognehus og måtte konstatere at han mindst 2 gange var gået forbi den. For en times tid siden!!

NU var klokken blevet så mange, at da han træt og sulten gik ind ad døren til et halvt hundrede kolleger, var de i gang med at spise sandwich. Så når det skulle gå galt, var det da godt timet at han trods alt nåede spisepausen og anden halvleg af et i øvrigt interessant og givtigt møde om hans og kollegernes fremtidige ansættelsesform.

Da mødet sluttede var den jyske graver klog nok til at spørge den lokale ditto om hun kendte til busafgangene fra Brøndbyøster, nu her hvor klokken var blevet knap 23.? Næh det gjorde hun ikke, men gå et par kilometre om til S-togsstationen, det er det nemmeste.

Det gjorde han så og efter et kvarters ventetid kom det flotte røde S-tog buldrende ind på stationen.

Efter et kvarters kørsel (!) var graveren igen på Københavns Hovedbanegård, hvor han skulle vente til halv et før toget mod Struer kørte.

Istedgade lå jo lige bag banegården og da graveren og hans kone et par år tidligere havde boet på hotel der, ville han gå en tur i den lune aften/nat og se hvad hotellet egentlig hed. Det kunne han nemlig ikke huske…

Halvvejs nede hvor hotellet lå, stod et par smukke , sorte piger lidt fra hinanden. Graveren tænkte om de mon var uvenner eller… Længere nåede tankevirksomheden ikke, før en af pigerne stod foran og tog fat i armen på ham. Hun sagde en hel masse som jyden ikke helt forstod, men nok fornemmede hvad var. Blidt men håndfast fjernede han pigens hånd og sagde ”no thanks” og gik hurtigt videre. Det huede vist ikke damen, men hotellet hed ”Selandia” fandt han da ud af, inden han gik på Hovedbanegården igen. Snart sad han i toget i retning mod Hovedlandet og kunne konstatere kl 5.30, at han havde sovet fra Høje Tåstrup og til Struer!

Skifte tog i Struer tidlig morgen og ankom til Skive en halv time senere, hvor SAAB’en stod og ventede. Efter nok en halv times kørsel var han hjemme, hvor hans kone var ved at drikke morgenkaffe inden hun skulle møde på arbejdet kl 7.00.

Graveren fik morgenkaffe sammen med hende og kl. 7 lå han megatræt i sin seng og sov den ganske formiddag!!

 

Se det var et rigtigt eventyr.

 

 

Kaj Emil Pedersen

 

København DK
Get directions

Fødselsdag:

1952

Erindringen ønskes afleveret til:

Morsø Lokalhistoriske Arkiv