Karen J. Clayborn

Karen J. Clayborn interviewes af nogle etnologistuderende under temaet "At etablere et hjem". I dette interview berører vi emner som: Identitetsfølelse, tilhørsforhold, etablering af hjem og i denne forbindelse om det er muligt at have mere end et hjem. Gør ejerskabskrav på erindring
Helt først og fremmest vil vi gerne vide noget så grundlæggende som, hvorfor valgte du egentlig at flytte fra USA til Danmark?

Kærlighed.

Kærlighed? Også inden du flyttede herhen?

Ja.

Ja, kærlighed hvordan?

Jeg mødte en dansker.

Mødte en dansker? Kan du fortælle noget om ham?

Ja han var… Han arbejdede i USA da vi mødtes, og så inviterede han mig tilbage til Danmark sammen med ham og så tænkte jeg, ja det kunne jeg godt jeg var færdig med min egen uddannelse, så tænkte jeg selvfølgelig, så går jeg videre, jeg havde ikke helt nået at binde mig til USA lige præcis på det tidspunkt, så tænkte jeg så prøver jeg det, altså hvorfor ikke.

Hvor i USA er det du flyttede fra

L.A.

L.A? Spændende, hvor lang tid har du så boet her?

Ja, hvor længe har jeg boet her… i 37 år.

37 år ? Hvor mange steder har du boet i løbet af de 37 år, flere end et sted?

Jeg har boet, altså i området, i Nordsjælland kan man så sige, fire forskellige steder.

Okay, hvorhenne ca?

Hillerød og to gange i Lyngby, ja, det er så kun tre gange.

Det kan godt være at du har svaret lidt på det her spørgsmål, men hvad fik dig til at blive i København, og hvilken proces synes du egentligt, at du gik igennem da du skulle etablere et hjem her?

Vi var glade for landet og glad for de mennesker jeg mødte, og så synes jeg, at jeg følte mig meget velkommen, så jeg tænkte hvorfor ikke etablere mig her, ligeså meget her som USA, altså jeg kunne ikke se de store forskelle, bortset fra klimaet.

Ja, det er desværre lidt mere øv herover, haha. Har du egentligt danskstatsborgerskab?

Nej.

Nej, omkring alt der her som du nok også oplever, så er det lidt svært at få statsborgerskab efterhånden. derfor er vi lidt interesseret i at høre om, altså efter din mening om, hvornår man altså så er dansk – hvad vil det sige at være dansker?

Jeg tror det vil sige at være dansker er at høre til de danske traditioner, den danske tankegang altså, og så også gøre det en del af en selv, ikke fordi man skal ændre én selv for meget, det kommer selvfølgelig an på, hvor man kommer fra, men som jeg har sagt før jeg kunne ikke se de store forskelle mellem Danmark og USA, det var nok min fordel så, men jeg kunne ligeså godt være som i L.A., ikke de store forskelle, men jeg tænker man er mest dansk når man føler sig som, når man passer ind sammen med de andre, man føler sig som en del ikke, og det er altså ikke nemt, danskerne er meget lukkede, rigtig meget.

Ja, helt sikkert, nu nævner du det selv, den danske tankegang, hvad mener du når du siger dansk tankegang?

Deres forståelse for deres humor, forståelse for altså klima for hvad det gør og hvor stor betydning det har for danskere, altså når det er koldt så er folk meget lukket, når det er varmt så er folk meget åbne og det passer.

Også når man kommer fra et land som USA og det er meget, meget åbne og udadvendte mennesker og så komme til et lille land som Danmark?

Det sjove ved danskere, og især i starten det er at de er nysgerrige, men så er det ligesom at “nå, nu er du her så, og vi kender dig ikke så godt, så nu lukker vi døren”, og så kan man ikke komme videre og så er det bare svært at komme ind på danskerne fordi de er forsigtige, de har en angst, eller de er bange for at den eller det de ikke kender, så de lukker meget ned, ikke.

Ja, nu nævner du jo selv, at du har boet flere forskellige steder, hvor Amanda også har informeret os om at du også har boet i København. Kunne du godt mærke stemningsforskel?

Haha, Gud ja, det har jeg da også, jeg har boet fire steder, jeg nævnte det ikke, men jo jeg, jeg har boet i København på Østerbro!

Men kunne du så godt mærke at der var en stemningsforskel på menneskerne der bor i Nordsjælland og så i København?

Egentligt ikke, altså nej jeg tænkte selvfølgelig, altså alle var unge der hvor jeg boede i København dengang, altså vi var jævnaldrende, men det var stadig væk den der forsigtighed omkring hvem man kendte og ikke kendte, hvem man lukkede ind og ikke lukkede ind, og hvordan man skabte venner fordi dem så var venner da de gået skole fx, eller de var vokset op sammen var meget mere tilknyttet til hinanden, så at være ene og alene og prøve at komme ind, ind i en etableret gruppe ikke, altså det var allerede klikket det andet, på den måde der, så det var ikke nemt at skabe venner, så det kom efterhånden, det kommer efterhånden igennem arbejde, og selvfølgelig igennem kærester og sådan noget, det var stadigvæk meget mere overfladisk i godt stykke tid.

Ja, nu snakker du selv om arbejde og venner, hvordan kom det sådan hen af vejen da du flyttede?

Altså med ham, da jeg flyttede hertil boede vi i kollektiv, så vi var fem forskellige lejligheder som delte køkken, og det var en meget fed oplevelse, fordi så var man kastet ind, og så okay så er vi sammen, men vi var ikke tvunget til at spise sammen, så nogle gange spiste vi mad sammen, og andre gange holdte vi det hver for sig, og det var sådan at man skabte en vennekreds den vej rundt, igennem min kæreste på den måde og dem vi boede sammen med, det kan man sige det var meget fedt, en fed oplevelse.

Og så når man, da vi flyttede derfra, vi rejste meget frem og tilbage mellem USA i starten, men da vi flyttede fra det der kollektiv så boede vi alene, så havde vi nogen af de venner, som havde boet på samme sted, men så begyndte jeg at arbejde, så fik jeg venner den vej rundt også, ikke.

Oplevede du egentligt problemer i starten da du flyttede herover, med at du måske ikke kunne det danske sprog så godt? Vi ved at nu snakker stort set hele Danmark engelsk, men hvad med på det tidspunkt, var der nogle problemer det har skabt?

Altså jeg vil sige dem der boede i kollektivet var ret fedt, fordi de mennesker jeg boede sammen med de kunne selvfølgelig alle sammen tale engelsk, men de gjorde det at de sagde til mig, jeg tror på det tidspunkt har jeg måske boet der i to måneder, måske tre, de sagde “fra i morgen af der taler vi kun dansk”, jeg grinte af dem, men det gjorde de, og det holdt, og det var fantastisk.

Så begyndte jeg at undervise, og jeg underviste i jazzgymnastik for nogle unge piger. Så jeg havde to piger, som var i de ældregrupper, og jeg spurgte dem om de ikke ville hjælpe mig, fordi så kunne de oversætte det jeg sagde, for pigerne, og så kunne jeg samtidig lære det, så med dem og arbejde så fik jeg lært sproget, og så prøvede jeg også at gå på noget (ketz) sprogskole og det var ret hårdt egentligt, så mit dansk det har jeg faktisk lært sådan efterhånden.

Okay, ja vi snakkede jo om statsborgerskab før, og sådan helt generelt, hvad synes du det gør ved din tilhørsfølelse at du endnu ikke har dansk statsborgerskab?

Jeg tror ikke det gør noget, nej.

Hvordan kan det være?

Det er fordi at jeg nu vil sige selv, at jeg er mere dansk end amerikansk, så altså det er ikke den store forskel, det eneste jeg ikke kan det er at stemme.

Hvordan har du det med?

Ja, altså nogen gange har jeg tænkt at jeg ville bruge min stemme, når det er kommunalt så det er bare, det er irriterende at man ikke kan stemme, men det skal nok komme, jeg skal nok blive statsborger, jeg prøver i hvert fald.

Ja selvfølgelig

Jeg har taget den ene test der…

Hvordan gik det?

Jeg har bestået, nu skal jeg bare til den dansk del, det er bare årh, det orker jeg ikke, men det skal jeg, sådan er det.

Det er også vores grammatik der ikke giver mening.

Nej, nej, det har jeg også opgivet, opgivet for længe siden, ja.

Ja, men altså sådan helt generelt, selvom jeg ved at jeg er dansker, så ved jeg faktisk ikke så meget om den her prøve folk skal igennem for at blive statsborger, kan du fortælle lidt om den prøve, hvordan det foregår?

Indfødsretsprøve den er meget .. speciel. Jeg tænker noget af det, de gerne vil have folk har lært er, jeg vil ikke sige ligegyldigt, men det er ikke det vigtigste. Selvfølgelig skal man kende noget til historien og hvordan Danmark er opstået ikke, men jeg tænker meget mere over, at det er meget mere vigtigt at vide noget nutidigt, hvor er vi henne nu, hvordan folk er og problematikker omkring de forskellige emner, de politiske holdninger, hvad det betyder for danskere og for Danmark – altså jeg tænker mere at sætte folk ind hvor man er nu, så er vigtigt, det måske lidt mere abstrakt og svært at håndtere, om jeg ved noget om Gorm den Gamle, det ved jeg ikke hvor vigtigt er… Selvfølgelig er det spændende, jeg elsker sådan noget historie, det er slet ikke det, men jeg tænker på vigtigheden omkring det, det er enormt svære spørgsmål, og ja, jeg tænker det kan tackles på en anden måde. Jeg tænker også netop hvis man kigger på folk, der gerne vil være statsborgere, hvad har de gjort for landet ikke, altså jeg er, jeg har været pædagog, og har været lærer, og brugt en stor del af min tid med at uddanne unge, og sende dem videre, altså man skal, jeg tænker mere kigge på folks “hvem jeg er, hvem er de, hvad har de gjort i Danmark”. En ting er, hvis at man sidder på sin flade og kører penge ind, men arbejder man og er i Danmark på den danske måde at være og ikke på sådan en måde…

Men sådan rent praktisk når du tager prøverne, hvordan fungerer det så? Jeg har lidt indtryk af at det er todelt, at der to slags prøver, men hvordan fungere det?

Den er todelt, du skal have indfødsretsprøven og dansk prøven, du behøver ikke at tage danskprøven, hvis du har bestået niende klasse, men de fleste har jo ikke gået…

Ja ja præcis

Så er der ikke en bøtte der ved det altså og det er de færreste som, som vil sidde og se noget som de egentligt ikke forstår om Danmarks historie, altså. Selvfølgelig, nu er jeg selv interesseret, så selvfølgelig så jeg det, jeg synes det var dødspændende, men jeg kunne også forstå det, jeg havde ikke noget sprogproblem i det, så.

ja for en som har det, vil det være meget mere…

Ja ja, for mig var det meget interessant fordi sådan jeg så, lærer man mere, men de andre spørgsmål som, så er der politik, altså, hvem er statsminister eller hvem er ja, udenrigsminister altså sådan meget specifik øh… men også sådan nogen holdning. Og hvornår blev det til, altså med kongen og de regler de har lavet. Grundloven, det var også noget…

Ja helt sikkert

Og det synes jeg, det er også vigtigt og det er sådan nogle ting hvor man tænker, “selvfølgelig skal man forstå det”, og vide hvad det betyder, så hvorfor ting er ikke bare lige, f.eks.

Ja det er også meget sådan, karakteristisk for, for den danske lov altså

Ja lige præcis, ja

Ja så den kan man godt forstå

Jo jo, men jeg synes, det er et vigtigt spørgsmål.

Ja, øhm hvad vil du så egentligt gerne opnå med altså det danske statsborgerskab?

Hvad jeg vil opnå?
Ikke andet end bare at bevise at jeg er, altså – jeg har boet her så længe så det vil jeg da gerne og grunden til jeg ikke har gjort det førend, det var simpelthen fordi altså at før kunne man ikke være dobbelt statsborger. Men nu kan man godt, så det har også nogen betydning.

Mmm, helt sikkert. Du nævnte for nogle spørgsmål siden, omkring din ”amerikanskhed”… Nu når du så får dansk statsborgerskab og du har boet her så længe hvad gør det med din ”amerikanskhed”? Altså forsvinder den fordi du gerne vil være dansk? Eller?

Næ, det tænker jeg ikke.

Nej, hvad tænker du så?

Det er fordi jeg har 2 hjem kan man så sige – jeg har stadig familie i USA. Så det er nemmere for mig at rejse frem og tilbage, bare det ikke… altså fordele er, der er ikke nogen fordele i det overhoved.

Nej?

Altså det er bare – det er jeg, det er man først og så er man også dansk som nr. 2, ikke – altså nu om dagen, som sagt, er jeg mere dansk end amerikansk men de betyder lige så meget for mig.

Ja selvfølgelig. Nu nævner du selv din familie, kan du fortælle lidt om den? Sådan hvor helt præcist – jeg ved godt du sagde L.A., men hvor?

Min søster, hun er gift med en irer og bor i Sacramento og de har 2 drenge, ja ja – så de kommer også over hver 3. eller 4. år eller sådan noget.

Hvad tænker de om Danmark?

Ja de synes det er fedt, vi tager mest til Irland pga. hans familie, selvfølgelig. Så det er der, hvor de er splittet men sidste år var de her, så var det 4 dage og de synes at Danmark var fedt.

Det var godt, yes (griner). Angående det her med at føle sig dansk og med at altså sådan have, som du selv siger, du føler du er begge dele, føler du dig så også hjemme i København når du er her, eller generelt bare her i Nordsjælland?

Ja ja, fuldstændigt.

Altså nogen gange kan man drømme og jeg aner ikke om jeg drømmer på dansk eller engelsk altså.

Det er da dejligt. Nu hvor du har her etableret et hjem, både i København, alle mulige andre steder og så også her i Nordsjælland, hvor du har fået en familie og en mand og sådan noget, hvad tænker du så om dit oprindelig eller, dit første hjem, altså der hvor du boede i USA?

Det er det samme.

Det er det samme?

Ja ja, jeg har bare – jeg er kommet længere.

Men tænker du stadig på det her, som dit hjem?

Altså, nej jeg tænker på Danmark som mit hjem. Danmark er selvfølgelig mit primære hjem. Nu er begge mine forældre døde, så det gør det også, kan man sige, nemmere men stadigvæk man har kusiner og søster og sådan noget som har tilknytning til USA, men altså Danmark er hjem for mig.

Nu når du siger at Danmark er hjemme hvordan kan det egentligt være at du tænker at Danmark er hjemme?

Det er der, hvor jeg har slået mine rødder og der jeg tænker at, min familie er, mine venner er. Og det synes, det er det vigtigste for mig.

Bestemt. Med udgangspunkt i den her, hvad kan vi sige, store forandring du har gennemgået, hvad har det gjort ved din mening og din følelse af hjem og tilhørsforhold, at du har skulle flytte fra USA og hele vejen til Danmark og skulle etablere nyt liv?

Jamen jeg synes – jeg tænker ikke så meget over det, jeg tænker mere, altså – processen jeg har været igennem det har været meget nemt fordi som sagt de første 4 år tror jeg, var et halvt år her et halvt år der. Jeg har aldrig oplevet hjemve, på den måde, så, udover det så tænker jeg ikke at det er det store skift.

[Der kommer en hund og samtalen pauses, mens der hilses og snakkes om hunde]

Okay, altså det her med at man altså, man har jo gennemgået en stor forandring når man har flyttet til et nyt land og man har skulle lærer et nyt sprog, om det har gjort noget for din følelse af tilhørsforhold og hvad ”hjem” betyder og sådan noget?

Nej fordi, jeg har tænkt det er “hjem” der hvor jeg er og hvor jeg trives. Og altså det er det, der er det vigtigste og så længe jeg trives altså, det – jeg synes det er fedt, altså den eneste ting jeg tænker måske at, det der med at – det janteloven… det er, det havde jeg ikke tænkt så meget over, så jeg var faktisk i en film hvor jeg mødte en fyr som hedder, som hed – desværre – øh, oh shit, ej han var opera sanger, nu navnet er lige gået – kæmpe stor øh fyr, han var i den her Kirsten Li… nej Kirsten – sammen med Kirsten Lehfeldt, “Flamberede hjerter”, og så jeg var i den sammen med ham og den hed Sirup, og han forklarede mig janteloven fordi det har amerikanere ikke, og det synes jeg var meget mærkeligt.

Jeg tænkte at man ikke skulle sige hvem man var eller hvad man kunne. Fordi, hvordan skal man komme videre, hvis man ikke må snakke om sig selv? Og det er ikke at prale, men den har været meget, altså – den har helt klart ændret sig nu – altså janteloven er, jeg vil sige nærmest ikke eksisterende.

Men altså, tilbage i 80’erne hvor jeg kom, den var stadig meget sådan at folk, må ikke, du ved sige noget, ikke? Og den der attitude at “Danmark er et lille land” – Okay come on, det er det altså ikke – arealmæssigt måske, men altså slet ikke mentaliteten.

Så jeg har aldrig sådan forstået at man har lagt låg på sig selv. Ikke? Men, den er blevet taget af igen så, gudskelov.

[Griner] Ja, ja vi er blevet lidt mere selvfede. Hvis nu, altså kunne du nogensinde forstille dig at du flyttede tilbage til USA?

Overhoved ikke.

Hvordan kan det være?

Ej men altså, fordi det er hjemme – altså der skulle ske noget frygteligt drastisk førend jeg skulle gøre det, og jeg kan slet ikke, altså – slet ikke forstille mig det, slet ikke, overhoved ikke.

 

Det er jo det hele vores interview handler om, det her med etablering af hjem, når du så tænker ”hjem” kommer dine minder så af USA f.eks.? Dengang hvor du var lille eller er det noget du selv har skabt her, imens du har levet et liv her i Danmark?

Det jeg har skabt her.

Ja, det er minder herfra?

Ja, det er helt klart jeg har boet her også længere end jeg har boet hjemme, altså i USA, så det er også, det giver sig selv – tiden giver også de minder, ikke?

Og altså, at være gift og have børn og sådan noget, alt det der – det er det, der danner ens hjem. Og ens relation til hjemmet og alt det har været herhjemme, så det er også derfor.

 

 

Interviewet af Karoline Kvist og Nikoline Schäfer, og transskriberet af Julie Christensen og Amanda Neena Glyb, alle etnologistuderende ved Københavns Universitet.

 

Kulsviervej 112
Kongens Lyngby 2800 DK
Get directions

Fødselsdag:

1955

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv
image/svg+xml