Katalin Nemes

Katalin "Katie" Nemes på 37 interviewes af nogle etnologistuderende under temaet "At etablere et hjem". Hun fortæller om sit liv i Danmark som ungarer. Gør ejerskabskrav på erindring

Indledende

Under temaet ’At etablere et hjem’ har vi valgt, at interviewe Katalin.

Anna og Emma, to første års etnologi-studerende, mødte Katalin på en café d. 22. februar 2018 til et interview.

A: Du kan starte med at præsentere dig selv, hvor gammel du er, hvor du bor, hvad du laver

Det er en lang lang historie. Okay, jeg hedder Katie, jeg kommer fra Ungarn, kom til Danmark i 2007, jeg er 36 gammel, og de første 3-4 år jeg boede i Danmark gik jeg ikke i sprogskole, fordi jeg kommer efter min eks-kæreste og vi startede med at arbejde på et gartneri i Odense, et rigtig stort firma. Så vi arbejde der i 4 eller 5 år. Så bagefter 6 år kommer jeg til Købehavn.

E: Så du flyttede til Danmark pga. din eks-kæreste siger du?

Ja, det var en forelskelse. Men han kommer også fra Ungarn, han fik et job i et gartneri, fordi dengang i 2007, vi hørte Danmark var meget velkommende over for fremmede, og der var mange som gerne ville arbejde i gartneriet, så der kom måske 20 ungarske mennesker i gartneriet og måske 10 fra Rumænien, der var et mix, så der var så mange fra Ungarn, at jeg ikke følte jeg behøvede at snakke et andet sprog, men ja.

A: Og så kom du til København og begyndte på sprogskole så?

Nej nej, jeg startede i Odense men det var lidt svært, fordi vi arbejde mere end 45 timer om ugen. Og så jeg startede i eftermiddagsskole, men det var lidt svært. Og jeg følte mig heller ikke særlig meget motiveret, fordi jeg havde ikke så mange danske mennesker derover [Odense], som jeg snakkede med. Så jeg startede men havde ikke så meget tid, og jeg følte mig træt efter arbejde.

A: og du har boet hEr siden 2006?

Siden 2007, så 10 år. Tæt på 10 år, men de første to år, åhh, jeg vendte tilbage til Ungarn 3 måneder to gange. Så nogle gange var det lidt svært, fordi ferie i oktober men ikke haft juleferie fordi der var meget travlt dengang, så vi fik bare 2 eller 3 måneders kontrakt med gartneriet.

A: Men hvordan kan det være du er blevet i Danmark, og du ikke er flyttet tilbage?

Mener du følelse eller tanke?

A: Jamen, sådan du er blevet her så længe, er der en speciel årsag til det?

Jeg ved ikke hvad du mener [griner]

E: altså, hvordan kan det være du har valgt at blive i Danmark? Hvorfor er du ikke tage tilbage, hvorfor er du ikke taget hjem til Ungarn

Ahhh, okay, fordi jeg føler det godt her over, og menneskerne er meget positive og har positive tanker. Det er rigtig vigtig for mig, og så jeg tænker jeg kan godt læse måske mere og tage masser af ting til mig og måske få en familie. Det kan jeg godt gøre her, og så er det lidt for penge. For dengang min løn, det var, ja. Hvis jeg tog tilbage til Ungarn, jeg måske fik 3000 kr. og så her, du ved, min første løn jeg kunne betale min skole i Ungarn. Så der var virkelig stor motivation i det. Så derfor jeg også tænkte jeg kan godt gøre det her, jeg kan godt hjælpe også min familie og bare læse mere engelsk og dansk og så læse eller finde et andet job. Så, jeg altså jeg siger også der er freedom, frihed, så det var også meget positivt for mig, og så startede jeg i en vuggestue og det er en anden vej end hvordan.. det…det en lille baby bliver opvokset, så det tror jeg var meget positivt til mig, og så er jeg meget enig om hvordan man tænker her om mennesker og liv så..

A: Så du er meget fascineret af menneskerne kan man sige?

Ja, så jeg tror også hvordan tankerne er om livet, hvordan de siger, fx. du kan godt inden du starter på universitet rejse bare et år, og så tænke, om hvad du gerne vil gøre, i Ungarn var det ikke så sådan, måske nu, men det ved jeg ikke. Men dengang, det var bare mine forældre sagde til mig, du skal gøre nogle ting, du kan ikke gøre dit eller dat, så det var lidt negativt, men vi kan også tænke på historien, for vi har haft to åhh, hvad hedder det, store problemer, med Germany og så der kommer lidt negativ tanke fra mine forældre, og fra mine bedste forældre. Jeg tror det nu er blevet lidt bedre og føler det er mere åbnet og snakker med anden kultur, så de er mere åbne mine venner.

A: Vil du så sige nu når du har boet her så længe, føler du dig dansk?

Jeg tror det dansk spørgsmål er lidt mærkeligt, [griner] men nej. Altså jeg kan godt acceptere alle, hvad hedder det, kulture eller mennesker, men jeg tror den tanke kommer fra mig personligt, men jeg føler mig ikke dansk, mine familie, forældre er ikke dansk, men jeg har nogle veninder og venner men jeg kender godt det jeg kommer fra. Men det er mig og min personlighed, men jeg kender heller ikke alt dansk kultur, jeg læser om det i skolen selvfølgelig, jeg kan godt lide den måde man tænker men det er meget personligt hvordan tankerne om dansk og Ungarn eller hvordan jeg føler det. Det er lidt meget til mig.

E: har du nogle sinde overvejet og rejse hjem igen? nu siger du, du har boet her i ti år, men er der på noget tidspunkt, du har haft lyst til at rejse hjem?

Ja meget, men der er jeg meget åben, jeg har ikke lukket nogen vej. Måske, men måske når jeg har fået pension [griner].

E: Jeg tænker også sådan, om der er noget tidspunkt i de her ti år du har været her, om du har haft hjemve, har du haft lyst til bare at komme tilbage til Ungarn?

Altså, nogle gange jeg har den følelse jeg bare, at jeg er fra Ungarn, så jeg skal bare tage tilbage. Nogle gange det kommer ja, men jeg tænker jeg også kunne tage til Spanien måske blive der i 3 år og så efter kommer tilbage. Men ikke rigtig. Måske hvis jeg, fik pension så jeg har penge. Men det ved jeg ikke.

A: I forhold til det at du kommer fra Ungarn til Danmark, syntes du det var svært at skabe et nyt hjem i et fremmed land?

Hmm, nej. Men det er også meget personlig, for hvis du fokuserer på du, er ikke hjemme, så det spørgsmål er lige som det andet, for hvis du fokuserer lidt negativt, du er ikke hjemme, så kommer der en masse tanker om, du ikke føler dig godt her og hjemme, men sådan er jeg ikke.

A: Så du har bare været openminded?

Ja, rigtig meget. Men jeg tror det er lige meget hvilket land du er i, hvis du føler det er godt med dig selv, så kan jeg godt efter en måned føle dig hjemme, hvordan du laver din lejlighed, hvordan du tænker er vigtig.

A: Er der nogle ting som du har taget med fra Ungarn du stadig gør eller traditioner?

Nogle gange jeg gør det, fordi vi har juleferie og påskeferie, hvor jeg tager hjem. Men det er også et lidt sjovt spørgsmål fordi, hmm, jeg er lige starte lavet en tur til min familie fra Ungarn, som kommer til Danmark. Men jeg kender ikke alle dem som kommer, det er tre generation, nok 65 mennesker der kommer. Men det er lidt vildt, men de havde mange tanker om det, fordi jeg bor i udlandet for dem. Min mor spørger mig hvordan jeg gør det, men jeg er alene så jeg vil gerne se dem og kende dem alle sammen. Men de er meget positive omkring jeg bor her og støtter mig i det.
[snakker mere om hvem der kommer og hvilke generationer de er]

Men jeg tror det er meget at gøre med, hvordan mennesker tænker om livet fordi hvis man kommer fra krig, jeg kender nogle fra sprogskole som er her pga. krig, og deres tanker er anderledes. Jeg kan ikke forstå dem, men jeg tror det er for mig meget nemmere. Men de første to år var lidt svært, jeg var alene og langt væk fra mit land og min familie.

Men efter jeg var lidt mere åben og se hvordan et liv her, jeg startede løb, og jeg så rigtig mange gamle mennesker løbe ligesom mig. Så der var masser, masser af virkelig godt og positive der kommer i mit liv.

Men jeg snakker med en masse ungarere og jeg har 2-3 bedste veninder og nogle gange holder vi et møde eller en lille fest i den ungarske ambassade, så hjælper jeg der. Men det er også med til at gøre det meget positivt. Så det er også godt at se, hvad jeg skal fokusere på her eller hvordan det gør mit liv åben, så jeg tror, hvis du tænker den vej, du kan få en masse ting eller et job, et rigtig godt job, hvis du snakker dansk og alt muligt. Men hvis der er nogle som ikke tænker sådan, så går det ned af bakke.

E: Så du har et netværk og venner i Danmark som er fra Ungarn?

Ja, men ikke så meget, jeg har også venner fra Litauen og Polen og Danmark. Så.

E: Hvordan har du fået det netværk?

Ved det første gartneri [griner], hvor vi arbejde med en masse fra Polen og Litauen, øhh, og en af min bedste veninder kommer fra Polen og hun bor også her, øhh. Hun var den første som kom til København og hun sagde til mig, Katie du skal komme her, det er meget nemmere at bo her. Så nu går vi i samme klasse i den skole, så vi mødes og kender hinanden i 6 eller 7 år. Og vi er bedste veninder. Før vi snakkede engelsk sammen men nu snakker vi dansk sammen [griner].

E: Hvad er det for en skole?

FVU

E: Og der er forskellige fag?

Ja, der er mange forskellige fag. Det minder meget om gymnasiet.

Men jeg vil gerne finde et firma, hvor jeg kan bruge min coach uddannelse som jeg har taget. Men jeg har ikke så meget selvtillid på mit danske sprog. Det er svært at møde nye mennesker og jeg bliver nemt nervøs ved at snakke dansk.

 

Interviewet af Anna Tilgaard Petersen og Emma Thoftgaard, og transskriberet af Sofie Guldager Larsen, alle etnologistuderende ved Københavns Universitet.

 

Fødselsdag:

1979

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv
Odense Stadsarkiv
image/svg+xml