Lene Grønne

Så småt begynder julen nu at sende mig mindelser om min barndoms jul i tressernes Kerteminde. Hvert år var jeg med min far på juleindkøb for at købe godter og gaver. Det var noget helt særligt. Gør ejerskabskrav på erindring

 

I min barndom i tressernes Kerteminde var pengene ikke store. Far var håndværker -håndformer på byens jernstøberi, mor hjemmegående med lidt arbejde ved siden af som væver af stoffer, til byens fruer, når de skulle have noget særligt.

Det var min mor der sørgede for at pengene strakte. Det var hun god til. Den lille brune pose med ugelønnen blev hver uge afleveret til min mor, når far hjembragte den torsdag. Så sørgede hun for at der blev betalt skat og sygekasse, brændsel og alle de andre udgifter. Hun var økonomisk og sparsommelig. Intet blev smidt ud som kunne anvendes igen. Hverken mad, emballage eller tøj og sko.

Kun een gang om året slap hun taget og lod far tage over. Til jul! Det var den bedste dag når far og jeg skulle på juleindkøb i Kerteminde. Min far var meget slikken, og han ville simpelthen ikke nøjes med det sparsommelige udvalg af julegodter min mor sikkert ville have disket op med. Så her tog han over.

Turen gik til Bager Nalle i Fiskergade. Her stod den lille trinde bagerfrue i sin kittel, klar til at ekspedere min far, som havde medbragt spånkurven til at lægge godterne i. Hvert år udspillede den samme scene sig. Vi stod der og kikkede på de fine æsker med det lækre indhold fra Anthon Berg. Fine æsker med hver sin chokolade i sin æske. Og min far spurgte ind til hvad der var i de forskellige æsker "og hvad er så de lange dér, fru Thygesen?". Velvidende at det var orangestænger. Men så faldt der måske en smagsprøve af. "Mmh, ja. Vi tager hundrede gram af dem". Og sådan fortsatte det til vi havde været igennem det meste. Åkander, pariserlinser, rene mørke chokolader, chokoladelinser, brændte mandler, de buede mørke orangepastiller, flæsk og de fyldte. Fru Nalle stod med sin lille tang og eller ske og fyldte sirligt over i små hvide papirsposer, der omhyggeligt blev stillet ned i kurven.

Derfra gik turen over på den anden side. På hjørnet af Langegade, hvor der nu er café. Der lå en gammeldags trikotageforretning. Her skulle min mors julegave købes. Vi kikkede på udvalget af natkjoler og underkjoler og morgenkåber og badekåber, og sammen fandt far og jeg den helt rigtige til mor. Sommetider tror jeg, når jeg tænker tilbage, at vi skød en del ved siden af min mors smag. Hun var ikke til de nylonsager med blonder, vi sommetider faldt for. Især husker jeg en lyseblå nylonnatkjole med vidde som en  balkjole, og hvide flæser i rigt mål rundt halsudskæringen. Den var fantastisk. Sjovt nok mindes jeg ikke nogensinde at have set min mor i den! Måske blev den brugt ved specielle lejligheder? Det var stort at se gaven blive pakket ind og far blive takket for handelen og budt en cigar, inden døren blev holdt for os. Cigaren tog min far imod, og spurgte om han måtte have lov at gemme den til efter julemiddagen. Far røg ikke cigar, men det gjorde morfar og så kunne min far tilbyde ham den.

Og så gik turen hjemad. Med far i hånden gennem smukt guirlandepyntede Langegade. Måske fik jeg lov at kikke på legetøj ved Dora og fortælle hvad jeg ønskede mig, men vi skulle ikke købe mer'. Resten var lagt i mors hænder. Når vi kom hjem blev kurven afleveret til hende, og hun satte godterne væk og bestyrede dem, så de rakte til og med nytårsaften hvor de sidste fyldte chokolader blev spist.

 

Kerteminde 5300 DK
Get directions

Fødselsdag:

230558

Erindringen ønskes afleveret til:

Kerteminde Egns- og Byhistoriske Arkiv