Kirsten Köneke

Kirsten Köneke skrev i 2014 et brev til sit barnebarn om hvordan hendes jul var før i tiden. Erindringen giver et specielt indblik i, hvordan julen blev afholdt på kostskolen Marie Mørks Skole, da forældrene boede i Indien, og hvordan den forløb, når hun holdt jul hos bedsteforældrene i København. Det er en fortælling om optog, julemaden og ikke mindst gaverne.

Julefesten på Frk. Marie Mørks Skole og Hjem i Hillerød.

Som du nok ved, boede jeg som barn på en kostskole i Hillerød fra jeg var 8 år, fordi mine forældre boede i Indien. Vi havde en juletradition, som var et af årets højdepunkter. Hele året havde vi – store som små – siddet hver aften (undtagen weekender og ferier) og strikket eller broderet, mens en plejemoder læste højt for os. Jeg husker især bøger af Jules Verne – Kaptajn Grants børn, En verdensomsejling under havet, og Jorden rundt på 80 dage. Vi syntes, de var spændende – måske kan du låne dem på skolebiblioteket?

 

Men tilbage til julefesten. Alt det vi havde syet eller strikket i årets løb blev bredt ud på de lange borde i spisesalen. Så blev der stemt om, hvem der havde lavet det fineste håndarbejde. Der var 3 grupper – små, mellemstore og store – de små kunne jo ikke lave så fint håndarbejde som de store. Efter afstemningen kom det store pølsegilde!

 

Men festen startede allerede om eftermiddagen efter skoletid. To af de ældste piger (det var en pigekostskole) blev klædt ud som julenisser. Så gik vi alle 50 elever – anført af nisserne – ned på torvet i Hillerød og dansede om det store juletræ på torvet. Vi havde normalt ingen penge – men vi fik hver en 25øre. Det var mange penge. Meningen var, at vi skulle putte den i bøssen til de fattige under juletræet – men jeg tror nok, der var nogen der snød og beholdt 25øren selv – dog ikke din mormor! Jeg havde jo set fattige børn i Indien, så jeg vidste nok, hvad det ville sige at være fattig.

 

Så gik vi syngende tilbage til skolen. Nu var bordene ryddet for håndarbejde og spisestuen var fint pyntet med tegninger, som vi elever havde lavet i årets løb – de fineste blev gemt og brugt igen i flere år. En tegning handlede om nogle røde pølser, der fortalte hvor glade de var for at blive spist med Bähnckes sennep. Der var også to agurker, en tyk og en tynd, der gik med krykker. Den tykke pralede med, at den var blevet syltet i Lagermans eddike! Så også den gang var der reklamer, som vi børn kendte til. Nogle tegninger var bare to pølser med nissehuer, der fortalte små historier i tegneseriebobler. De to store nissepiger stod så ved en stor gryde og delte røde pølser ud til alle – det fik vi ellers aldrig, så vi havde glædet os! Bagefter fik de voksne kaffe. Men vi fik nisseøl og kringle – vi syntes, det var et meget flot juletraktement!

 

Til sidst samledes vi i den fine dagligstue, hvor der blev delt små præmier ud for det bedste håndarbejde. De elever, der havde gået til klaverspil i årets løb, spillede på det store flygel som underholdning. Det sidste år jeg var der, husker jeg, at jeg spillede et lille stykke af en russisk komponist, der hedder Rachmaninov – det var meget svært, og jeg var virkelig stolt. Det var i 4. mellem – i dag hedder det 9. klasse. I dag har jeg glemt det meste – men noget af det, jeg lærte som barn, sidder stadig i fingrene – så det er godt at lære at spille som barn.

 

Vi havde bestemt ikke julekalender på tv – tv var slet ikke opfundet dengang. Men vi havde en julekalender med låger. Det var helt normalt – også i almindelige familier, at man læste, spillede eller sang for og med hinanden som underholdning. Vi sang også mange julesalmer i skolen. Så vi vidste godt, hvorfor vi holder jul.

 

Julepynt

Min farmor kunne godt lide at pynte op til jul – hun havde både juletræ og kravlenisser. Dem var jeg meget glad for – jeg hjalp med at klippe dem ud og hænge dem op rundt omkring på billeder på væggene. På Nationalmuseet kan man stadig købe de nisser, jeg klippede ud som barn. Måske husker du, at jeg engang forærede dig sådan et ark med nisser? Jeg husker især en fræk nisse, der var ved at tabe bukserne… Vi flettede også hjerter til træet. Da jeg var barn, tænkte vi ikke meget på julemanden. Vi tænkte mere på nisser – og engle. Der var ingen supermarkeder, men mange små butikker. De pyntede tit op i vinduet med et snelandskab af vat, et spejl som sø og nogle nisser og svaner. Eller en lille julekrybbe. Men hvert år tog min farmor mig ind til Daells varehus – en meget stor forretning i København. De havde et kæmpestort vindue, der var rigtig flot pyntet med nisser, der kunne bevæge hovedet og armene og et tog, der kørte rundt. Det kunne vi stå og se på i lang tid. Der var mange mennesker, som kom for at se det hvert år. Ligesom nisselandskabet i Tivoli i dag – men Tivoli var heller ikke åbent om vinteren den gang.

 

Juleaften

Normalt holdt jeg jul i København. Jeg var så heldig, at jeg havde 4 bedsteforældre, både mormor og morfar, og farmor og farfar, der alle boede der. Dem besøgte jeg på skift i weekender og ferier.

 

Jeg var på skift hos mine bedsteforældre i juleferien, men juleaften var jeg hos min morfar og mormor. Min farfar og farmor holdt jul med min farbror og hans børn. Min morfar og mormor havde kun mig, så derfor holdt jeg mest jul hos dem. Min morfar og mormor havde læst en bog af en mand, der hedder Darwin. Ham kan din lærer fortælle om – men det betød i al fald, at min morfar og mormor var holdt op med at tro på Gud efter at have læst den bog, så de holdt ikke jul. Men vi holdt en dejlig juleaften alligevel – blot uden juletræ. Vi hyggede os rigtig med den gode mad, min mormor lavede. Enten fik vi svinekoteletter med skaft eller mørbradbøf med brun sovs – to af mine livretter. Jeg fik altid lov til at mose kartoflerne, så jeg kunne få ekstra meget sovs! Bagefter fik vi æblekage – ikke en almindelig en, men en der blev lavet med stor højtidelighed. Det var en gammel opskrift fra min mormors barndom på Fyn. Først skulle der skrælles Belle Boskop æbler – det skulle være den slags æbler.  Så blev æblemosen (der var tilsat rigeligt med hakkede mandler) lagvis blandet op med tørret, daggammelt franskbrød. Det hele kom i en springform, og så blev kagen langsomt tørret i flere timer i gasovnen. Kagen så ikke pæn ud – den var helt grøn, men når vi fik en skive, kom der masser af flødeskum på – og selv i dag synes jeg, at det er den bedste form for æblekage, man kan få. Vi fik også et lille glas sherry til – det fik jeg også som barn – men kun til æblekagen den ene gang om året!

 

Bagefter fik vi kaffe og småkager – altid klejner og vanillekranse, som jeg havde været med til at bage. Det var et stort arbejde at rulle dejen ud, skære den med et særligt klejnejern, vride dem - og så op i den farlige gryde med skoldhed palmin. Klejnerne skulle være store og bløde med meget piskefløde! Vanillekransene kom ud i strimler fra den gamle kødhakkemaskine med håndsving – det var svært at få strimlerne helt jævne. De skulle være så store og tykke, at man kunne stikke en finger igennem dem og så langsomt gnave af dem hele vejen rundt, indtil de knækkede.

 

Julegaver

Jeg husker ikke så meget om julegaver – børn fik ikke så mange som I gør nu om dage. Men jeg havde en dukke, som jeg var meget glad for. Hun havde porcelænshoved, ægte hår og kunne åbne og lukke øjnene. (Hun ligger stadig i et skab hos din morfar). Hun hed Karna, og hende strikkede min mormor de fineste vinrøde kjoler, huer og strømper til. Noget af det dukketøj har du også leget med, da du var mindre. Jeg havde også en hvid bamse, som jeg kaldte Hr. Spidsnæse. Han var lavet af en slags frotte uden pels. Et år husker jeg, at jeg fik et færdiglavet sæt matrostøj til ham. Det var meget fint, at det var købt og ikke hjemmelavet. Årsagen var, at jeg skulle sejle med natbåden fra København til Aalborg for at besøge noget familie. Inden turen rensede min farfar Hr. Spidsnæse med petroleum, så han kunne være fin ren til turen. Det var desværre ikke så godt. Jeg skulle nemlig dele kahyt med tre andre damer – men de nægtede at være sammen med mig, fordi bamsen stank så forfærdeligt af alt det petroleum, der var sivet ind i hans indmad. Så det endte med at bamsen måtte tilbringe natten hos kahytsjomfruen – det var meget flovt, og jeg syntes, det var rigtig synd for bamsen – nu han havde fået det fine tøj til turen. Men så stod vi tidligt op, bamsen og mig. Jeg havde fået kahytsjomfruen til at vække os - (hun var sikkert også glad for at slippe af med bamsen) - så vi kunne stå på dækket og se indsejlingen til Limfjorden, mens vi sang ’Blæsten går frisk over Limfjordens vande’.

 

Jeg husker næsten mere om de julegaver, jeg gav. Det var jo noget af alt det håndarbejde, vi lavede på skolen. Til at begynde med var det små strikkede håndklæder med tern af ret og vrang. Siden blev jeg ret dygtig til at brodere. Et år komponerede jeg selv en sort stramajpude med flag fra alle verdens lande til min far. Flagene så jeg i en lommebog. Jeg syntes, det var en fin gave til min far, der arbejdede for FN. Jeg tror ikke, mine forældre syntes om den – det kan jeg godt forstå i dag – men de gemte den i mange år, fordi de kunne se, hvor stort et arbejde, det havde været. Jeg syede også en kaffedug med blomster til min mormor – den var hun glad for og brugte, når der skulle dækkes fint op. (Den vandt jeg præmie for). Jeg syede også grønne dækkeservietter med Hardangersyning – et svært mønster med huller i stoffet. Som voksen har jeg ikke syet så meget – jeg syntes mine 8 år som barn var nok. Jeg havde også fået nok af at strikke. Men da du skulle døbes, strikkede din gudmor en fin overdel – og jeg hæklede et langt skørt, så du kunne være fin på din dåbsdag.

 

Men den bedste gave, som jeg husker, var en cykel. Jeg havde en cykel – men den var meget ramponeret. Jeg fik valget mellem en sort ny cykel - eller at min farfar satte den gamle i stand. Det endte med at min farfar rensede og lakerede den gamle i en flot farve – og så fik den både en fin ny ringeklokke, sadel, dæk og lygter. Jeg var meget glad for den og brugte den, når jeg cyklede frem og tilbage mellem mine bedsteforældre. Men det var selvfølgelig uden gear – det havde cykler ikke den gang – og der er en lang bakke op til Brønshøj, et af de højeste punkter i København. Men der boede min morfar og mormor. Jeg har så mange gode minder om den cykel – det var på den, jeg sammen med min farfar kørte rundt i København og så på alle byens museer på de lørdage, hvor jeg havde fri-weekend fra skolen.

 

En anden slags juleaften.

Et år holdt jeg jul i Indien hos mine forældre. Jeg har været en 11-12 år. Vi var inviteret til at bo hos en af min fars venner, der havde et stort hus tæt på junglen. Som mange huse havde det et fladt tag, som man kunne gå og stå på. Aftenen før jul skulle vi ud og skyde vores julemiddag. Men inden stod jeg på taget og fik også lov at prøve at skyde med geværet. (En gang ved lejlighed kan du se et billede, hvor jeg står på taget med gevær ved kind). Jeg blev dog hurtigt bremset, for det kunne være gået grueligt galt. Jeg skød til måls efter nogle store blade på en gruppe bananpalmer – jeg tænkte de var nemme at ramme. Men bag palmerne lå landsbyens huse – tænk hvis jeg havde ramt nogen! Om aftenen skulle vi så skyde vores julemiddag – en form for rådyr. Det foregik ved, at vi kørte ud til udkanten af junglen i bil. Når rådyret så blev blændet af lygterne fra bilen, stod det stille – og så var det nemt at skyde. Jeg syntes ikke, det var en morsom form for jagt. Vi brugte lang tid i mørket med at vente på, at der kom et rådyr frem fra tykningen, og jeg havde ondt af dyret. Vi havde også kun et lillebitte juletræ af noget kunststof, måske ikke mere end 20 cm højt, som vi havde købt i den lokale basar. Jeg syntes, det var en trist juleaften. Jeg husker mest, hvor spændende det var at prøve at skyde med en rigtig riffel – men hvor var det godt, jeg ikke ramte nogen!

 

Men ellers husker jeg julen som noget dejligt. Nu håber jeg, du får en rigtig god og velsignet jul, som du kan tænke på med glæde, når du en gang bliver lige så gammel som din mormor og skal fortælle dine børnebørn om din barndoms jul.

Milnersvej 1
Hillerød 3400 DK
Get directions

Fødselsdag:

1943

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv