Lis Birgit Jensen

Lis var tit på ferie hos sin mormor og morfar, og fortæller om, hvordan morfaren lader hende hugge hovedet af en høne, og hvordan hun legede med børnene fra nabogårdene. Fra 1963 er mormoren alene om at passe gården, da morfaren dør, og det kræver hjælp fra familien. Under vinterkrigen i 1978-1979 braser taget på stalden sammen, og gården sælges i 79. Gør ejerskabskrav på erindring

Morfar og Mormor

 

Min morfar, Lars Peter Nielsen er født 1896 på fattigården i Ørslev, hvor hans forældre var bestyrere. Fattigården blev senere alderdomshjem.  De flyttede ud til hans Oldefars forældre på Ørslev Mark inden 1901, det hedder i dag Lundevej og løber langs motorvejen.

Mormor er født i København 1904 og kom i pleje hos Kirsten Hansen, der boede på hjørnet af Ørslevvej og Svingkærvej (Matr. 54). Hun havde en søn, Hans Christian, der senere flyttede til Nørregade i Vordingborg sammen med Signe og hans Moster Sidse. Han var far til Tage Hansen, der var med i sangkoret Stjernen.

 

Morfar var soldat på Masnedøfortet i 1918 – men blev sendt hjem, da hans far døde. Han var eneste barn, så han skulle være med at passe landbruget og de 8 td. land jord de havde. Morfar havde en morbroder, der var slagter. Han boede i Hvidebo – det blev senere til Bagerbutik. I min barndom hed bagerkonen Joseffa, hun var en spøjs dame.

Udover det kørte han også mælk til mejeriet, med sin hestevogn – på vejen holdt han altid ind hos Mari på Lindholm. Det foregik med hest og vogn dengang, det sammen galdt ved markarbejdet, der var det hestene der måtte holde for.

 

På billedet ses min moster i gang med høsten. Det var først en del senere at arbejdet blev nemmere – da han, efter en arv fra sin faster i Kulsø, fik råd til at få installeret tærskværk, markredskaber og en lille motor. Denne faster havde et plejebarn Helga, som havde en lille købmand der, og som vi så meget til. Den tid jeg har kendt Helga boede hun på Københavnsvej i Vordingborg.

I 1950’erne havde de ikke indlagt vandt på gården. Men de havde en pumpe på gårdpladsen, der var en af de bedste, for der var altid vand. Det siges den var bundløs. Som det ses på billedet, fik dyrene vand i en bajle der. Det var også der, der blev hente vand til madlavningen – og til at vaske tøjet i gruekedlen. Af og til måtte Frede Lorentzen også op at hente vand hos dem.

 

Mormor var bl.a. tjenestepige på Vestergård i Ørslev 1918, og hos Smed P. Christensen i Nyråd  i 1921, samt hos Olivarius i Vordingborg. Ellen var lille af statur, men en flittig, energisk, god kone og mor, omsorgsfuld og tjenstvillig. Hun hjalp gerne med madlavning ved festlige lejligheder. Hun var også engageret i det kirkelige arbejde, og dele kirkeblade ud, det gav mange gode kontakter til forskellige mennesker i byen og den nærmeste om egn. Hun cyklede ofte til Ørslev for at handle. Hun kom blandt andet i Frysehuset hos Ellen, det lå på Svingkærvej.

Der var 3 slagtere dengang – hun handlede mest hos ham der lå oppe ved kirken. Dengang var der og Tatol og Telefoncentralen. Hun havde også sin gang på Lundegård – der i dag ejes af Asger Diness Andersen.

 

Morfar døde i 1963, efter i flere år at have levet med stomi. Hans kone Ellen passede stedet indtil slutningen af 70’erne. Det var et slidsomt og til tider besværlig arbejde, der krævede hjælp fra bl.a. familien, Ellen og Poul Andersen nede på landevejen og Iversen Maskinstation (Esso), men hun stod ikke øverst på listen og det var til tider svært at få hjælp til høsten og til at få pløjet, harvet og tilsået jorden.

I vinteren 1978-79 var der en meget stor snestorm – det vi i dag kalder vinterkrigen. Mormor lå på sygehuset i Næstved, så mor og jeg kørte til Ørslev for at se til huset. Fra Ørslev ud mod Røstofte var kun 1 spor – der var skovlet sne op i 2 m. højde langs vejen – og der var lavet små passager, så man kunne holde ind, mens andre passerede. Vi måtte parkere nedenfor vejen, og møjsommeligt kravle op ad snebunkerne og gå op til gården. Da så vi, at taget over stalden var braset sammen på grund af de store mængder sne.

Hun solgte stedet, da jorden blev eksproprieret til motorvej og flyttede på Brænderigården i 1979 i en lille lejlighed med stue, soveværelse, køkken, bad og en lille altan på 2.sal. Hun havde sukkersyge i flere år og med tiden fik hun amputeret benene lidt ad gangen. Selv da hun var på Brænderigården var der masser af ting at tage sig til. Hun spillede Boccia, syede med Grønlænderperler, lavede stoftryk og stofmaleri og mange andre ting. Hun døde 1983 efter en brokoperation på Næstved sygehus.

 

Jeg var tit på ferie hos mormor – og vi havde nok at gøre med at passe den store urtehave med frugttræer, frugtbuske, forskellige grøntsager og masser af blomster. De have både køer, heste grise høns, duer og ænder. Morfar mente nok jeg skulle lære lidt om livet, så jeg fik bl.a. lov til at hugge hovedet af en høne, så grinede han da hønen løb rundt uden hoved og jeg stod med store forbløffende øjne. Han blev til gengæld ikke så populær hos mormor, da han gravede, hvepsebo op i haven bag huset, og hvepsene jagtede mig, eller da han lod mig prøve at skyde med haglegeværet – og heller ikke da han skulle lære mig at cykle og han gav slip på cyklen, på vej ned af bakken til Lorentzens gård, hvor jeg havnede nede i grøften, fordi jeg endnu ikke var god nok til at dreje eller bremse.

 

Den nærmeste nabo var Maren Sofie og Frederik Jakobsen. Hun var kusine til min morfar. De boede ovre ad en lille markvej til venstre, når man kører op ad Lundevej. Den eksisteret ikke mere – den måtte lade livet for motrovejen. Men huset hvor Frederik havde hjemme ligger der stadig og er nu renoveret. Frederik var født på Adamsgaard i Røstofte. Gården hvor Maren Sofie holdt til sammen med sin mor – Johanne Christine – eksistrer og stadigvæk. De havde nogle børnebørn, der af og til kom på besøg. Sommetider var vi mange, og vi yndede at lege skjul  ovre ved Frederiks hus og gemme os i kornet. Så blev der ballade, for deres søn Harald ville ikke have vi ødelagde kornet.

Frederik kørte ofte børn med Hestevognen. Jeg husker ikke alle navnene, men kan da nævne Olaf og Michael. Bente, som er noget ældre end mig, kom jeg senere til at møde på Økonomaskolen, men dengang vidste jeg ikke, det var et af Deres børnebørn. Michael er i dag Vognmand i Ørslev og Formand for Ørslev Lokalråd. Han er en af byens ildsjæle. Vi var sommetider i forsamlingshuset til julefester, Bankospil eller andre arrangementer – mange af disse er nu en saga blot. Engang imellem cyklede mormor  og jeg på besøg i Ornebjerg, Rødstofte.

 

Når vi skulle til stranden foregik det – så vidt jeg husker – på cykel eller med bus til Vordingborg – og så videre ud på Ore – da vi senere fik bil i 1963 – kørte mine forældre derud. Før den tid tog vi toget fra Ringsted til Vordingborg, og med bus til Ørslev. Vi boede i Fjenneslev, det var først da vi flyttede til Næstved vi fik bil – en grøn Taunus.

 

Både min bror og jeg har haft mange dejlige timer dernede på landet – og mindes tiden med glæde.

 

Billede af Gården som den kom til at se ud efter vinterkrigen 78/79 kan ses her: https://arkiv.dk/vis/593500. Da jeg var barn var der ingen port – men en  stalddør midt på og en indgang til svinestien henne i hjørnet på staldbygningen (med det flade tag), samt indgang til loen, med opgang til loftet og vaskehuset lige ved siden af.

 

Lis B. Jensen

 

Fødselsdag:

1953

Erindringen ønskes afleveret til:

Vordingborg Lokalhistoriske Arkiv