Lis Birgit Jensen

Lis B. Jensen skriver om sin skoletid på Ny Holsted skole i Ringstedgade og Lille Næstved Skole, hvor hun afslutter med realeksamen. Hun fortæller om lærerne, om fagene og om lejrskoleturen til Berlin, der dengang var delt i Øst- og Vestberlin. Erindringen indeholder også lidt om, hvad fritiden kunne gå med. Gør ejerskabskrav på erindring

Skoleskift og nye venner

 

I Februar 1963 – flyttede vil til Næstved, i et nybyggerområde i Ny Holsted. Mine forældre sørgede selv for at planere grunden – det vil sige, komme muldjord på – fra det endnu ubebyggede område.

Dengang var der kun 5 huse på højre side neden for bakken. Den venstre side var ubebygget og et yndet område at lege på både sommer og vinter. Om vinteren kunne det, hvis der var meget sne eller meget mudret, være meget svært at komme op ad bakkerne, der ikke var asfalteret endnu, med bil.

Jeg kom til at gå på Ny Holsted Skole i Ringstedgade. Det var lidt skræmmende, at komme fra en lille landsbyskole i Fjenneslev med kun 7 klasser og ca. 20 børn i hver klasse, til en stor skole med 10 klasser og flere klasser af samme årgang og mellem 25-35 elever i hver klasse. I den klasse jeg kom var vi ca. 30 elever. Jeg husker ikke om der var 2 eller 3 tredieklasser dengang. Det var en stor skolegård – og vi skulle stille op i skolegården hver klasse for sig i 2 rækker. Vé den, der ikke stod ordentligt – så blev man hevet op foran indgangsdøren – og måtte stå der, mens alle andre gik ind. Specielt havde Lærer Eriksen et godt tag på de store drenge, Han tog dem simpelthen i de små hår over ørerne – og så fulgte de villigt med, det var nemlig ikke altid nok med en lussing. I skolegården var der en drikkefontæne – den kunne også bruges til at give elerverne buksevand, Bag ved bygningen var vores cykelsskure.

Hver morgen samledes vi i Hall’en og sang morgensang – og herefter gik man til sit klasselokale.

Vores klasselærer hed Fru Rasmussen – hun var gift med Overlærer Rasmussen, der også var på skolen. Senere kom han vist ud på den nye Kalbyrisskole.

 

Skoleskift igen

Efter 5. klasse blev vi delt og nogle af os kom på Lille Næstved Skole, hvor vi kom til at gå i D-klassen.

Dette skoleskift var ikke så slemt som det første – for flere af mine klassekammerater fulgte jo med.

Vi fik nu længere vej til skole, da vi skulle på Lille Næstved. Vi mødtes hver morgen ved Rødehus, og cyklede i samlet trop til Lille Næstved. Ny skole – nye lærere og atter nye kammerater.

Vores første klasselærer hed Leo Køie, en lille flink Mand, som desværre ikke kom til at følge os hele vejen til realen. Vi fik en ny klasselærer der hed Erling Simonsen. Vi morede os meget, når han var gårdvagt, for hans yngste søn fulgte ham – og havde samme gang som sin far. Vores matemariklærer hed Grete Christensen kaldt. Frk. Christensen – så var det dengang – man var sandelig ikke på fornavn med lærerne, som man er i dag. I fysik havde vi lærer Bondo, en lille men meget bestemt lærer – han kunne finde på at slå spanksrøret i bordet, hvis man ikke lige var opmærskom. Jeg har dog aldrig set ham bruge det mod en elev. I håndarbejde havde vi frk. Balslev, en ældre nydelig dame der boede tæt på skolen. I husgerning havde vi frk. Sonne – også en ældre lærerinde. Vi havde også en lærer Olesen – men jeg huskker ikke i hvilke fag.

Sammen med lærer Simonsen var vi på tur til Berlin – og var også i den forbindelse i Østtyskland og besøge en koncentrationslejr. Det var en spændende men også trist oplevelse være vidne til de kummelige forhold.

Man så tydeligt forskellen mellem Øst og Vest dengang – mens muren stadig eksisterede. I Østtyskland var gaderne kedelige og alle huse grå – der var ikke meget liv at se der.

Afslutningsfesten efter 3. real blev holdt på en gård i Øverup – det var en dejlig dag, hvor vi kunne feste hele natten. Nu skulle vi videre i livet – mere om det en anden gang.

 

Fritiden

Jeg boede tæt på Ringvjen ved Ringstedgade – og det var nybyggeri dengang. Vi legede ofte i bakkerne på vejen eller ovre i området bag ved det nu hedengangne Ny Holsted plejehjem, der var masser af plads at boltre sig på.

I tiden med Alfred Hitchcock’s gysere havde vi da på Ringvejen det nogen rendte rundt og lege Belphegor-spøgelser om aftenen. Jo – bange blev vi og løb det bedste vi havde lært hjem og gemte os hos vore forældre.

 

 

Læs også Lis’ beretning om sin barndom og skolegang i Fjenneslev ved Sorø i 1950’erne og 1960’erne: 

Lis Birgit Jensen: Mine barneår i Fjenneslev

 

 

Ringstedgade 141
Næstved 4700 DK
Get directions

Fødselsdag:

1953

Erindringen ønskes afleveret til:

Næstvedarkiverne