Lis Irene Dalsmark

Mine fritidsinteresser, handler om Linedance, Lokalhistorie, Fotografering, Maleri, Gå ture i Naturen, Lave hjemmesider og det spirituelle. Gør ejerskabskrav på erindring

Mine fritidsinteresser

Det var først i en alder af 51 år der blev tid til fritidsinteresser, jeg har arbejdet 3 år på nathold og 7 år på aftenhold, og før var der børn og have.

Linedance

Det første jeg gjorde, da jeg kom til at arbejde om dagen, var at melde mig til Linedance. Jeg syntes det var svært i starten. Jeg husker den første aften, midtvejs i undervisningen, sagde jeg ”Nå nu skal jeg vist hjem og have kaffe”. Så tog instruktørens mand fat i min arm og sagde ”Nu bliver du bare her”. Det gjorde jeg så, og nød det.

Efter jul ville jeg prøve at tage til et arrangement i en anden klub, så blev der snestorm, det var næsten som at være barn og juleaften blev aflyst. Men der kom jo mange andre arrangementer, så jeg fik min lyst styret. Det endte ud i at jeg dansede 2 x 2 timer om ugen i 13 år + arrangementer og opvisninger.

Jeg prøvede også at være instruktør, men det var ikke ok, for jeg kunne ikke cue forud, det kunne jeg ikke skille ad fra musikken. Jeg kunne heller ikke se bort fra at ikke alle var tilfreds, selv om en instruktør-kursusleder sagde ”Du skal regne med at hvis der er 5 på gulvet, så er der 2 der er utilfreds”.

Efter nytår i det 13. år som linedancer, så tænkte jeg ”Hvad laver jeg her? Nu gider jeg ikke mere”. Men der var 2 børnebørn der skulle konfirmeres, og de skulle jo have en opvisning ligesom den ældste, så jeg holdt ud til sæsonen var slut.

Jeg passer hjemmeside for en instruktør, så kan jeg forene flere interesser, når hun har afslutninger, så må jeg være med til kaffe, og tager billeder til hjemmesiden, og kan mødes med gamle bekendte.

Lokalhistorie

Inden da var jeg begyndt at interessere mig for lokalhistorie, lokalarkivet manglede en der kunne bruge en pc, og det kan jeg, så måtte de andre fortælle mig hvem der var hvem, hvis der manglede oplysninger.

Kirkebogen er min gode ven, den gemmer på mange oplysninger. Det er bare sjovt at tænke for en måske kun lyserød rødstrømpe, at i 1900 tallet ved faddere til et barn, der står først mændenes navne, nedenunder står så for eksempel Jens Jensens hustru og Niels Nielsens hustru, kvinderne havde åbenbart ingen navn, når de var blevet gift.

En snu gammel ræv finder også ud af at ældste barn i en børneflok, sandsynligvis ikke er født i sognet hvor familien bor, så må man finde hvor moderen kommer fra, det gør man nemmest ved at finde barnets konfirmation, der står der hvor moderen er født.

Jeg fandt et billede, som jeg aldrig havde set før, jeg plejer at kan huske billederne, men dette billede var en dejlig gammel kone, det må man gerne sige når hun har guldbryllup i 1927, og er godt slidt. Der stod hvor og hvornår hun var født og hvor og hvornår hun var død, og det er jo i reglen nok til at registrere, på næste side var der et avisudklip fra guldbrylluppet, og en lille historie om at manden kom fra Sverige, jeg brugte billedet som nr. 4000 registreret enkeltbillede i vores arkiv, det blev også lagt ind i vores Facebookgruppe. Så kom spørgsmålet ”Var der nogle børn?” det summede jeg lidt over, nu havde jeg jo fortalt at det var billede nr. 4000.

Men i min aftenstund gik jeg kirkebøgerne slavisk igennem fra deres bryllupsdato, og var der for langt ophold mellem drengene, så måtte der jo være en pige, der var 7 børn i alt, jeg forstod godt at konen tog natten til hjælp, for at nå det hele, der skulle jo sys tøj og lappes og så videre.

Et andet sted i mappen var der 4 billeder med 8 børn, uden tekst. Så tog jeg siden ud, der var teksten, det var en af døtrene der havde de 8 børn, så fik kirkebøgerne et træk til, jeg var glad for at de er online, så jeg ikke slider fysisk på dem, den gamle kone havde 15 efterkommere.

Til tider er der nogen der har været uenige om hvordan et efternavn staves, så bruger jeg gravsten.dk da jeg går ud fra at de efterladte ville protestere, hvis det ikke står rigtigt på gravstenen. I den forbindelse vil jeg nævne at hvis jeg går hen over kirkegården, så kender jeg flere navne der, end jeg gør ude i byen, måske fordi jeg bruger tiden, når jeg higer og søger i gamle bøger, i stedet for at være social.

Hvert år den anden lørdag i november er der arkivdag, så finder Sammenslutningen af Lokalarkiver (SLA) et tema, her i 2017 var det ”Før og nu”. Det var spændende at finde billeder af gamle huse, og sammenligne med hvad der ligger på grunden nu, eller hvordan det gamle er restaureret til ukendelighed.

Der er også kurser i at lære hvordan man behandler materialet der kommer ind fra folk, til registrering i arkivet, billedbehandling er dobbelt gevinst, da jeg også interesserer mig for at fotografere. På et kursus sagde underviseren noget om farvebilleder fra før de første rigtige farvebilleder, der var der farvekoder, da måtte man sælge ved døren, så der kom en hjem til os, og ville farvelægge et billede af min søster og jeg, han så det tøj vi havde på, og lavede så sine egne koder, og skrev det bag på billedet, dette billede sendte jeg til underviseren og skrev at han gerne måtte bruge det i undervisningen.

Jeg har haft en pause på et par år, så manglede de en til at registrere billeder, så vendte jeg tilbage, nu har det så godt fat i mig, så jeg er blevet arkivleder, det giver så den mulighed, at man kommer til møder i andre foreninger, hvor man kan se hvordan de har indrettet sig, det er meget spændende.

Fotografering

Som før nævnt er foto også en af mine interesser. Jeg købte mit første kamera da jeg var 14 år, min mor var rasende over at jeg kunne finde på at bruge penge på sådan noget, men da jeg 4 år senere fik mit første barn, og flyttede 80 km. væk, så var det i orden at få et billede af barnebarnet.

Jeg synes godt om at tage situationsbilleder, frem for at stille folk an og skal sige “appelsiiiin”. Jeg tager tit billeder til fester, når folk spørger hvor jeg var den dag, så må jeg jo sige, ”jeg var bag kameraet”.

Engang jeg var på kursus, så fik vi et tema hver, mit var skygge, det synes jeg er spændende, den bruger jeg tit hvis jeg er ude i naturen, vandspejlinger kan også være ganske flot.

En meget tidlig morgen på Stena Line til Gøteborg, og så op på øverste dæk ved indsejling gennem skærgården, så bliver det ikke bedre, så kan man klare både strid vind og kulde, bare man får nogle gode billeder.

Da mine børn blev konfirmeret, da lavede jeg et album til dem, det var et ringbind med fotolommer, hver anden lomme var til tekst, det var meget populært dengang. Nu har vi fotobøger og kalendere, det er en god opfindelse, det er gode gaveideer især til familiens ældre medlemmer, fotobøger kan endda bruges som huskebog til demente.

Der er også en vis sport i at se hvor tæt man kan komme på for eksempel en fugl, hvis man går for tæt på inden man tager billedet, så kan det jo være, at man får et godt billede når den letter.

Maleri

Jeg nyder også at male med acrylmaling, jeg maler mest naturalistisk, det er næsten meditation at sidde og få et maleri til at ligne et billede man maler efter. Skal man male en trævæg er det godt at have en gammel tandbørste, den er god til årer i træet.

Jeg har prøvet at gå på kursus ved professionelle undervisere, men vi bliver sjældent enige om hvordan jeg skal male. ”Du kan ligeså godt tage et billede” siger de – men lad nu mig male en stokrose så det ligner en stokrose.

Efter sådan en diskussion nyder jeg at besøge Kirsten Lomborg, hun maler nemlig som jeg gerne vil male, så kan man også få gode råd med på vejen. Når hun nu ikke har tid til at undervise, så må man jo hente et råd i ny og næ.

Når man går på kursus og får udstukket et emne, som alle skal male, så er det spændende at se hvor stor forskel for eksempel en tiger kan ende ud i.

Gå ture i naturen

Det er dejligt at gå ture i naturen, at se de fine knopper og spæde blade om foråret, den fine grønne sommer og det gyldne efterår med edderkoppespind og ækle edderkopper, det er pragtfuldt på alle årstider at stå i solen og nyde dens stråler i ansigtet, det gælder bare om at være klædt på til temperaturen.

Hvis man går tilpas langt ud på landet, så kan man nyde fuglekvidder, græshopper og alt muligt uden bilmotorer, fabriksstøj og andet, det er bare ikke let at undgå flystøj, så det med at gå og drømme om hvordan det var på gårdene i gamle dage, det kan godt blive forstyrret.

Hvis man vil farve uldgarn, så lærer man en del om planter, de fleste farver gule og grønne nuancer, en padderokke giver den skønneste gule farve, selv om planten er grøn, men det er pillearbejde, og man kan aldrig være sikker på udfaldet, nuancerne kan skifte.

Lave hjemmesider

Jeg tog et kursus i at lave hjemmesider, så tænkte jeg, at nu kunne jeg passe hjemmesider for nogen, det var der så ikke lige nogen der havde brug for. Så lavede jeg en til mig selv, så kunne jeg da passe den.

Så var der pludselig brug for at jeg passede andre også.

Når man har et kreativt gen, så er det spændende at se hvor forskellige de kan blive, da jeg tænkte nu må jeg videre, så spurgte jeg mit barnebarn om hun nogensinde kikkede på den, så svarede hun, at det gjorde hun, det var så hyggeligt at se billederne, så forlænger vi levetiden lidt.

Det Spirituelle

Det spirituelle er også en af mine store interesser, jeg har taget kursus i Reiki Healing 1. 2. og 3.

Jeg tager på helsemesser og til mange arrangementer, jeg renser huse for dårlige eller gamle energier og beder dem der ikke har accepteret døden, om at gå over på den anden side.

Når jeg får en adresse så kan jeg gå på Krak og se huset ovenfra, så kan jeg se hvem og hvor det er galt. Men nu er det jo ikke sådan at jeg gør det uden at jeg bliver bedt om det, så bare rolig, jeg sidder ikke og lurer, heller ikke ved fester eller lignende, så sidder jeg ikke og læser folk, så har jeg fri.

Jeg kan mærke smerter og træthed fra andre, det kan komme og gå pludselig, så ved jeg at det var en jeg passerede eller en der er i lokalet, når det forsvinder, så ved jeg at det er ikke mig selv, det kan være en pestilens at gå i Storcenteret.

Jeg har selv en dame i køkkenet, hun er utilfreds med at jeg har andre interesser. Hunden er bange for hende, ind imellem når vi sidder i stuen, så kan vi høre hun rumsterer og flytter ting. Før vi fik nyt køkken, så forsvandt piskeris og sigte og lignende, så købte jeg nyt, og så kom det tilbage, men engang vi var på loftet, så lå der en sigte og et piskeris, bare tilfældigt på gulvet!

Ja det kan jeg skriver bøger om, så det slutter her.

 

Vestervej 27
Nibe 9240 DK
Get directions

Fødselsdag:

1950

Erindringen ønskes afleveret til:

Nibe Museum og Lokalhistorisk Arkiv