Marianne Martha Rohrberg, f. Bagger

Om at være adoptivbarn f. 1933

Begyndelsen på et liv som adoptivbarn.

Jeg har altid forestillet mig, at man begyndte i mit tilfælde i 1933, og så gik det bare der udad som en bedre fristil.

Men nej, et liv bør fortælles som små historier/ episoder, som livet har bestået af.. Erindringer som du hægter op på ting, du pludselig hører, læser, lugter eller sanser. Hvem kender ikke udtrykket:" Åh, det minder mig om", og så dukker minderne frem, som var det igår, at man oplevede det.

Livet består af gode som dårlige oplevelser? Ligesom mine erindringer vil gøre det. Men tager jeg et hurtigt tilbageblik over et langt liv, ser jeg et dejligt, rigt liv med mange gode ting og få knap så gode.

Til mine døtre Susanne f.1952 og Helle f. 1959

Jeg blev gift i juni 1951 som 17-årig med Hans, der var 24år og så et kongebrev. Nej, ikke fordi jeg var gravid, men fordi Hans og jeg kunne få en lejlighed. Dengang skulle man være lovformelig gift for at få ret til en lejlighed.

Min handlekraftige mor fik alt dette arrangeret, og så fik hun jo osse sin obsternasige teenagedatter lidt ud på et sidespor.

Selvom Mor var en moderne kvinde (var en af Danmarks første kvindlige politibetjente), så lykkedes det hende ikke at få mig overtalt til at få et pessar. Det stod for mig som noget af det værste.  Mon I iøvrigt ved, hvad et pessar er? Det var datidens p-pille. En gummiskål man satte op i skeden, så sæden ikke kunne trænge op og befrugte et evt.æg. Resultatet var, at jeg blev gravid og ventede barn i okt. 52.

Dette var ikke lige efter bogen, i hvert fald slet ikke Mormors. Hans (24år), der var stud. polyt tjente ingen penge, det hele var jo lang tid før SU. Jeg arbejdede på politigården i RR, så Mormors ordre lød: "det må du have fjernet". Som den foretagsomme kvinde hun var, fik hun arrangeret, at jeg blev indlagt på Kommunehospitalet til det, der hedder "abortus provacatus". Jeg mindes tydeligt, de undersøgelser, man skulle igennem bl.a. en hos psykologen, hvor jeg fik vist et billede fra en gårdsplads, hvor den højgravide bondekone stod i døren og en lille pige sad på gårdspladsen med et dukkebarn. Jeg var godt klar over, at nu skulle der spindes en historie om den gravide mor. Aborten blev bevilget, men her sagde jeg stop.

Hans kom og hentede mig på Kommunehospitalet. Da vi kom hjem ringede jeg til mormor og fortalte, at jeg ikke ville have den abort. " Så kan I sejle jeres egen sø", var den korte reaktion. Og Hans og jeg måtte jo så se at klare siturationen på bedste vis.

Selvfølgelig faldt mormor ned igen efter et stykke tid. Men det blev kort og godt fastslået, at vi i hvert fald ikke skulle regne med hende som babysitter - og det løfte holdt hun hele vejen.

Hun var behjælpelig med andre ting, og derfor var jeg nu denne forårsdag 1952 på vej sammen med mormor ud til en vuggestue på Ingolfs Allé på Amager for at blive skrevet op til en plads til vort kommende barn. En to-værelsers lejlighed var det lykkedes at fremtrylle, men i en bydel jeg intet kendte til, Kastrupvej 119 /2 t. h.

Jeg husker det, som var det i går. Vuggstuen viste sig at være en stor hvid patriciervilla i flere etager.

Jeg føler mig lidt underlig til mode, da vi stiger ud af bilen, men Mormor styrer bare lige frem mod indgangsdøren, da jeg udbryder:" Det er som om jeg har været her før, men da var der bare græs over det hele". Mor kikker undrende på mig og siger: Det var stedet, jeg hentede dig, da du var 9 mdr. Dengang var det et børnehjem.

Siden talte vi aldrig om det.

Jeg har altid vidst, at jeg var adopteret, men det betragtede jeg som en fordel. Mormor fortalte, lige så snart jeg kunne forstå det, historien om, at hun så gerne ville have en lille pige med blå øjne, også selvom hun var alene. "Jeg gik rundt på flere børnehjem lige indtil jeg fandt dig ", lød det fra mor, der i 1935 var blevet gift og havde fået min lillebror (1936). "Du kan jo nok se, Anders var jeg nødt til at beholde, bare se, hvor rynket og mærkelig han ser ud. Men dig har jeg selv valgt,", sagde hun og gav mig et knus.

Således voksede jeg op som adoptivbarn i bevidstheden om, at jeg var noget særligt.

Gustav Webersvej
Farum 3520 DK
Get directions

Fødselsdag:

1933

Erindringen ønskes afleveret til:

Furesø Museer (Farum og Værløse Arkiver)