Maryam Souleiman

Min erindring er skrevet i forbindelse med et samarbejde mellem min skole, som er Tagensbo Skole og Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Her er min fortælling om min barndom.

Maryam Souleiman går i 6.x på Tagensbo Skole, og har skrevet en erindring i forbindelse med klassens deltagelse i Giv det videre 2017s skolekonkurrence.

Første skoledag på Tagensbo skole

 

Det var den første mandag i skoleåret 2016/2017. Jeg skulle begynde i 6. KL på en ny skole. Jeg havde ikke skiftet skole før, så jeg følte mig meget nervøs og skræmt. Der var en masse tanker, der fløj gennem mit hoved, Fx ville lærerne være søde? eller ville jeg få nogle venner?
Grunden til, at jeg skiftede skole, var, at jeg fik alt for mange bøger med hjem, og jeg fik tit ondt i min ryg, fordi skolen lå lidt langt væk fra mit hjem.

Klokken var 8:50, og jeg ventede spændt på kontoret, indtil min nye lærerinde kom og hentede mig. Hun hed Helle, hun var meget flink. Da jeg kom ind i klassen, var jeg rigtig nervøs og svedte en smule, jeg havde sommerfugle i maven. Da jeg kom ind, fandt jeg det sted, jeg skulle sidde på. De sagde velkommen til mig, og jeg sagde tak. Normalt plejer jeg ikke at være bekymret, men den dag var jeg ekstremt urolig.

Senere blev det frikvarter, jeg troede, jeg ville komme til at være alene, men så kaldte nogle søde piger på mig. Det næste frikvarter legede jeg også med nogle andre søde piger fra klassen. Jeg synes, de var rigtig søde, og vi er stadig gode veninder. De var meget venlige overfor mig, og det syntes jeg var sødt af dem. Vi hoppede på trampolin, gyngede og legede dåseskjul.

På Tagensbo Skole blev man inddelt i hold, når man skulle til time. Man blev delt i hold i matematik, dansk og engelsk. Jeg syntes, det var fedt, fordi jeg mødte parallelklassen og mine nye lærere. Jeg mødte nye elever, og de var rigtig søde. Mine lærere var også søde. Vi skulle have vores computer med overalt, og alle holdene havde de samme emner. Vi havde det meste af vores skolearbejde gemt på Meebook.
Meebook var en webside, hvor man kunne lave sine lektier, få forløb og alt muligt skolerelateret.  Vi havde også bevægelsesbånd, det betød, at en gang fast om dagen kom vi ud og legede og fik en smule bevægelse og spillede, det var lærerne, der styrede det hele, men det var stadig rigtig sjovt! Vi havde en kæmpe gård med en snoet rutsjebane, gynger, trampoliner, svævebane, klatre stativ, to fodboldbaner og en dreje rundt tingest.

Det her var vores skema. Vi fik vikar i Musik, fordi vores lærerinde sagde op i 2017!

Det var en dag, jeg aldrig glemmer. Det var rigtig sjovt at møde nye mennesker, i starten var jeg genert og ræd, men nu har jeg det godt, og jeg syntes at alle sammen var søde i mod mig på min første dag. Jeg troede, at den første dag ville være forfærdelig, men den blev rigtig sjov og jeg fik nye veninder. Vi skulle være i skolen til klokken 12:00.

Magistervej 4
København 2400 DK
Get directions

Fødselsdag:

2004

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv