Jørgen Tage Krüger

Om min barndom som enebarn og siden skilsmissedreng.

Vi boede flere forskellige steder i min barndom. Mine første erindringsbilleder er af store roemarker i Vindeholme, hvor min far og mor sammen med mange andre arbejdere og børn vadede og kravlede rundt i pløre og trak roer op af jorden. Efter arbejdsdagen cyklede vi de cirka seks kilometer til vores hjem, et lejet hus i Tillitse. I køkkenet blev der tændt op i et komfur og min fars og mors arbejdstøj, som var vådt og stift af pløre blev ”stillet” til tørre, så det kunne bruges næste dag.

I 1942 flyttede vi til Bogøgården (den nuværende St. Riddersborg) ved Langø, hvor vi blev boende til 1944. Min far arbejdede som landarbejder på gården og min mor som hushjælp.

I efteråret 1943 blev jeg syg med nyreblødning og blev indlagt på Sygehuset. Jeg har ingen gode minder herfra, da jeg kun fik spinat at spise, og jeg erindrer også en utrolig ubehagelig afdelingssygeplejerske. Jeg blev flere gange lovet, at jeg måtte komme hjem, men hver gang kom der igen blod i urinen. Efter cirka tre måneders indlæggelse valgte min mor og far at tage mig hjem til jul på eget ansvar, hvilket bevirkede, at min mor og far måtte cykle eller tage toget fra Kappel til Nakskov med vandprøver fra mig. Endvidere besøgte vores læge mig også, hvis han var i området.

Efter yderligere tre måneders sygeleje fik jeg endelig lov til at stå op med formaninger om at passe på at holde mig varm og undgå stød/slag. Men vi havde fået gæs, og gasen så mig som en konkurrent første gang jeg viste mig udenfor, og han tog mig i nakken og bankede mig med sine vinger, heldigvis uden at der skete noget.

I sommeren 1944 begyndte jeg i Langø Skole. Skolegang hver anden dag. Skolevejen gik ad diget til Langø. Skoletiden i Langø kan jeg ikke huske meget om, da jeg kun gik her til november, hvor vi igen flyttede.

1944 var plaget af det ene voldsomme tordenvejr efter det andet, så der var mange nætter, hvor vi sad oppe fuldt påklædt. Flere gange lå der efterfølgende køer, som var slået ihjel af lyn ude på markerne.

En aften var det som sædvanlig tordenvejr, da to brødre, som var ansat på gården, var på vej hjem fra toget. Den ene bror foreslog, at de skulle gå ind hos os, indtil vejret stilnede af, men den anden valgte at gå videre med det resultat, at han blev dræbt af et lyn. Næste morgen fandt jeg dele af hans træsko på vejen.

En anden mindeværdig episode fra den tid var, da jeg fik lov til at køre med to af sønnerne fra gården, som skulle til Kappel station og hente noget. Jeg fik lov til at styre de to heste og stolt og uerfaren, som jeg var, slyngede jeg styrlinerne om min krop/skulder - som jeg havde set de rigtige karle gøre - med det resultat, at da den ene hest bukkede hovedet, blev jeg trukket frem og røg ned mellem heste og vogn, og mit ene ben blev kørt over af det ene hjul. Men gudskelov må vejbelægningen have været nogenlunde blød, for jeg klarede den med et meget hævet ben og et nyt sengeleje.

De omtalte år var jo også krigsår. Jeg kan huske, at vi var bange, når vi så grupper af tyske soldater. Der var bl.a. en skovstrækning på vejen mellem Kappel og Bogøgården, hvor de tyske soldater holdt fester. Her skyndte vi os at passere.

Nogle aftener kunne vi også høre flyvemaskinerne, når de var på vej på bombetogterne til Tyskland. Jeg kan også huske, at vi somme tider kunne se brande og røg i Tyskland efter bombningerne.

Af en eller anden årsag fandt min far en dag på, at vi skulle på tur til København. Det foregik på cykel til stationen i Nakskov, hvilket i sig selv var en opgave, da cykeldæk var umulige at skaffe, så man måtte enten forstærke dækkene med en ”forbinding” eller lave ”Faste ringe” af kabler og drivremme, som blev samlet om hjulene med remsamlere. Af turen, som var min første københavnertur, husker jeg ellers kun, at vi så livgarden og flere gader, der var spærret med pigtråd.

I november 1944 flyttede vi til Hvidstensmarken til et hus som tilhørte Læsøgården, hvor min far fik arbejde, og jeg kom i Vestenskov Skole. Vinteren det år husker jeg på grund af de store snemængder. Alle veje var spærret af meterhøje snemasser, som karlene fra gårdene og de arbejdsløse blev sat til at rydde. Dette foregik ved at man stod i flere højder og kastede sneen. Næste dag kunne man gentage arbejdet på grund af nyt snefald og fygning.

I foråret 1945 flyttede vi til et hus, der tilhørte Christiansminde i Vestenskov, hvor min far fik arbejde. Jeg fortsatte på Vestenskov Skole.

I foråret 1946 flyttede vi til det sidste hus på Midlerkampsvej i Nakskov. Faktisk var det i Holleby. Min far fik arbejde på Knapfabrikken. Min mor fik arbejde på Færgelandsgården med lugning af roer. Jeg kom på Byskolen (nu på brugt pigecykel som var arvet fra en kusine)

Sommeren bød på nye ændringer. Min far valgte ikke længere at tale til min mor og mig. Det endte op med, at min mor flyttede, og jeg flyttede med hende. Vi flyttede ind på et lejet værelse, som var en del af en stor herskabslejlighed, på første sal ud mod gården i en bygning, som var kendt som Freuchens Hjørne. Bygningen lå ved det nuværende Gåsetorv. Bygningen indeholdt desuden korn og foderstoffirmaet Freuchens kontorer samt en skibsprovianthandel.

Min mor fik arbejde med at rydde op og rengøre forsamlingsbygningen Luna efter, at tyskere havde haft brugt lokalerne. Herefter fik hun arbejde i restau-rantkøkkenet, hvor hun arbejdede fra først på formiddagen til lukketid.

Når jeg kom fra skole, gik jeg ned i køkkenet, hvor jeg fik min mad. Når jeg havde lavet mine lektier, hjalp jeg restauratøren. Hen på aftenen, når køkkenpigerne havde tid, fulgte en af dem mig hjem og op til værelset, hvorefter de låste døren og tog nøglen med til min mor. Hvis der ikke var nogen, der havde tid til at følge mig hjem, lagde jeg mig på en hylde under køkkenbordet og sov til min mor havde fri.

Min mor og mit inventar i lejligheden bestod af: en sofa (hvor min mor sov på), to lænestole (som blev vendt mod hinanden, hvor jeg sov på), et sofabord, et lille bord (hvor vi havde en primus stående) samt min mors symaskine.

Ved min mors død fandt jeg skilsmissepapiret, hvori der stod ”Fruen tildeles en sofa to lænestole et sofabord og en Husqvarna symaskine.” Endvidere stod der, at min far skulle betale børnebidrag til mig, en opgave som ikke blev opfyldt for i min mors papirer fandt jeg opgørelser fra politiet, hvor man oplyste, at man havde opgivet at inddrive mere end de tre-fire beløb, der var betalt frivilligt.

Hvor længe min mor arbejdede i køkkenet på Luna kan jeg ikke huske men jeg vil skyde på to-tre år. Herefter fik hun rengøringsarbejde på Byskolen. Samtidig havde hun et antal rengøringsjob hos nogle fra det bedre borgerskab, som også holdt mange selskaber, hvor hun så serverede. Sidstnævnte ansættelser gav nogle fordele for mig, da to af familierne havde sønner, der var et par år ældre end mig. Det gjorde, at jeg nogle gange kunne arve et par bukser og strømper, hvor der var strikket nye fødder i. En stor hjælp da pengene var små og indkøbsmulighederne begrænsede efter krigen.

Endvidere var vi så heldige, at den ene frue, som min mor gjorde rent for havde to huse i Bredgade. Det ene boede hun selv i. Det andet havde to lejligheder, hvor den ene blev ledig. Den fik min mor, så nu fik vi både to værelser, eget køkken, toilet og rigtige senge.

Fra fjerde klasse blev jeg opfordret til at gå på mellemskolen. Jeg sagde nej, da mellemskolen for mig var noget, jeg forbandt med videregående uddannelser, som krævede god økonomi. Historien gentog sig i femte klasse og på en eller anden måde fik lærerne nedbrudt min modstand, men jeg var ikke overbevist.

Mine skolekammerater havde jeg ingen omgang med uden for skolen. En dreng, der kommer fra landet på en gammel pigecykel, går i aflagt tøj og bor alene sammen med sin fraskilte mor, var i de år ikke så eftertragtet. Når jeg havde lavet mit skolearbejde, legede jeg med mine Tekno metalbyggesæt eller andet. Andre dage gik jeg enten på biblioteket og lånte bøger, eller på byens gader og ved havnen, hvor der altid skete noget. Når jeg havde penge i over-skud købte jeg læderrester og nitter hos Balling Læderhandel, som jeg brugte til at fremstille bælter og skeder til revolvere. Ideerne kom fra Cowboy filmene i Saga biografen søndag eftermiddag. Om vinteren var jeg på isen i Indrefjorden. Det var herfra en af mine skolekammerater vovede sig ud på ”Løbet,” hvor han desværre faldt i en våge og druknede. Lørdag eftermiddag gik jeg på badeanstalten og fik brusebad og eventuelt dampbad.

Fra drengeårene husker jeg også de store sommerfester i Svingelen, hvor plænerne var fyldt med forlystelser og den gennemgående vej fra Løjtoftevej til ”Den Borgerlige” var fyldt med små boder og invalide lirekassemænd. Jeg selv var engang klodset og faldt over en teltbardun. Flinke mennesker lagde mig ind i et telt til næseblodet ophørte, men det viste sig senere, at jeg havde haft brækket næsen, som så var groet skævt sammen, så det kneb med at få luft igennem det ene næsebor. Jeg måtte derfor i min næste skoleferie indlægges to dage på Hofmands klinik på Nørrevold, hvor jeg fik opereret et stykke næseben ud. Det var på størrelse med en enøre, og de spurgte om jeg ville have det med hjem

Min far havde jeg ingen anden kontakt med end, hvis vi mødtes tilfældigt på gaden få gange om året. Min farmor og farfar har jeg i øvrigt aldrig kendt. Min mormor kan jeg svagt huske som en lille dame med et stort forklæde og håret samlet i en lille knold. Hun døde i begyndelsen af krigen. Min morfar var kusk/ chauffør for greven på godset Øllingsø. Jeg husker ham som en person, man havde afstand til og respekt for. Jeg kan ikke mindes, at jeg nogen sinde har talt med ham. Han var også den, der førte an, da han og nogle af min mors brødre og søstre i en periode lagde afstand til min mor på grund af hendes skilsmisse. ”Sådan noget gjorde man ikke i en troende familie”

Da jeg gik i anden mellem, blev jeg i november kontaktet af et Papir en gros firma (C.H. Bjelbo), som kendte mig fra mit tilhørsforhold til Vejlegade. De fortalte, at de havde et problem, da de havde ansat en ny bydreng, som ikke var kendt i Nakskov, og han kunne derfor ikke nå at levere alle varerne ud.

Jeg blev tilbudt arbejde efter skoletid til otte kroner om ugen. Det var noget der battede i en fattig husholdning. Det var dengang, der lå købmænd, slagter og bagere på næsten alle gadehjørner. Jeg fortsatte med mit eftermiddagsjob hen til foråret, hvor heldagsbydrengen fortalte mig, at han havde fået læreplads på værftet. Herefter gik jeg til firmaet og spurgte, om jeg kunne overtage heldags-jobbet. De sagde ja. Herefter gik jeg til min mor og sagde, at jeg havde fået arbejde og ville derfor gå ud af skolen. Da vi havde drøftet det, meddelte min mor så mine lærere, at jeg ville gå ud af skolen. Resultat var, at jeg blev indkaldt, hvor lærerne lovede mig en realeksamen og bad mig vurdere beslutningen igen i Pinsen, men jeg kom kun tilbage for at aflevere mine bøger.

Disse erindringer er også med i bogen "Min barndom på Lolland" udgivet af LollandBibliotekerne 2016.

1

Midlerkampsvej
Nakskov 4900 DK
Get directions

Fødselsdag:

1937

Erindringen ønskes afleveret til:

Nakskov Lokalhistoriske Arkiv