Niels Ingerslev

Niels Ingerslev mindes sin barndoms læge efter han fandt en lægebog fra 1940. Lægevidenskaben har siden 1940 udviklet sig markant, og Niels Ingerslev fortæller om mange af de sygdomme, som var normale i 1940, og hvordan lægevidenskaben har udviklet både behandlingsmetoder og synspunkter siden da. Gør ejerskabskrav på erindring

MIN BARNDOMS LÆGE

Jeg husker ham tydeligt. Han var sød og rar. Han kom og besøgte mig for halvtreds år siden, når jeg lå i min seng og havde hoste og feber.

Han lyttede på ryggen, med et stetoskop uden bøjle, bare to løse slanger, som han skruede ind i ørerne, han lyste mig i halsen og følte på maven, talte beroligende, og så fik jeg medicin og blev rask.

Når han pludselig er dukket op i min erindring, er det fordi en bog med titlen "Moderne Lægebog" er kommet mig i hænde i forbindelse med oprydning efter et dødsfald.

Bogen udkom i 1940, der er 190 sider, prisen var seks kroner og halvtreds øre. Forfatteren var: Læge Christian Rahbek Østergaard.

Det oplyses i Den Danske Lægestand fra 1965, at Østergaard var født i 1893, og blev cand. med. i 1920. Fra 1925 var han praktiserende læge i København, og må være afgået ved døden efter 1965. I dag står han ikke i lægeforeningens medlemsfortegnelse.

 

I forordet til bogen står der:

Som en Kaptajn på et Skib pludselig kan komme ud for at skulle disponere også i lægelig Henseende kan Overhovedet for en Husstand blive stillet i den øjeblikkelige Situation, at skulle være "Læge".

Forfatteren ønsker med bogen at hjælpe landets familieoverhoveder i denne situation.

Selv om bogen er skrevet i populær form, giver den et spændende indblik i, hvilken viden min barndoms læge havde, og hvilke terapi han kunne yde mig.

Her lidt om det af bogens indhold, som er faldet en praktiserende læge mest i øjnene:

Virus var dengang et ukendt begreb.

I bogen står, at smitstoffet ved infektionssygdomme sandsynligvis altid er bakterier.

Det fremgår, at den bakteriologiske viden og diagnostik var god. Pneumococcer, gonococcer, streptococcer og tuberkulosebakterier var velkendte.

Sammenhængen imellem streptococcer og de dengang almindeligt forekommende sygdomme skarlagensfeber og gigtfeber var ikke helt klarlagt.

Behandlingen af bakterielle infektioner var vanskelig. De første sulfonamider beskrives som nye og meget effektive, men infektionerne, specielt lungebetændelserne, var farlige og forbundet med stor dødelighed.

Usikkerheden var stor overfor de sygdomme, vi i dag ved, er forårsagede af virus. Leverbetændelse hed dengang katarrhalsk gulsot. Man mente, sygdommen var forårsaget af diætfejl, stærke afkølinger og infektion fra tarmen, som havde spredt sig op i galdegangene. Mononukleose ser ikke ud til at have været erkendt som en selvstændig sygdom.

Årsagen til influenza var man sikker på, det var Pfeiffers Bacil. Årsagen til mæslinger, skoldkopper, røde hunde og forkølelse var ikke kendt. Kighostebakterien var velkendt, og der fandtes en vaccine.

Sygdomme som difteritis, tyfus, st. veitsdans, pellagra, skørbug, engelsk syge og tuberkulose beskrives grundigt. Sygdomme som i dag alle er meget sjældent forekommende.

Afsnittet om hudsygdomme er stort. Der står meget om fnat og lus og alverdens forskellige eksemer. Den dermatologiske behandling var naturligvis præget af, at cremer og salver med indhold af binyrebarkhormon ikke fandtes. Fodvorter behandledes med radium.

Ordet allergi findes ikke i bogens afsnit om dermatologi, men nævnes som en mulig årsag til astma og høfeber. Man anvendte desensibilisering med vaccine. Til behandling af astma anbefales acetylsalicylsyre som første middel. Det er der næppe nogen, der vil foreslå i dag.

 

Ormelidelser var almindelige. Behandlingen var besværlig og belastende for de syge.

Der er et stort afsnit om kønssygdomme med en grundig beskrivelse af syfilis i alle stadier. Behandlingen var salvarsan og wismuth.

Gonorré, der dengang meget illustrerende kaldtes Dryppert, må have været et enormt problem. Der er en omfattende beskrivelse af langvarige forløb med alverdens komplikationer. Den eneste behandling, der omtales, er indsprøjtning af forskellige desinficerende væsker i urinrøret med en særlig sprøjte. Effekten kan ikke have været stor. Kønsvorter omtales som en komplikation til gonorré.

Som forebyggende middel anbefales afholdenhed. Kondomer var dengang noget meget uartigt, som blev købt i mystiske skumle specialforretninger, hvor pæne mennesker ikke viste sig.

Der er et afsnit om intern medicin og endokrinologi.

Mod Diabetes brugtes insulin og diæt, mod myxødem thyroidin. Basedows sygdom, thyreotoxicose, behandledes med sengeleje, nerveberoligende midler samt et landophold i fredelige omgivelser. Hvis det ikke var nok anbefales røntgenbestråling af skjoldbruskkirtelen.

Til behandling af hjertelidelser brugtes digitalis, nitroglycerin og vanddrivende midler med indhold af kviksølv.

Højt blodtryk omtales, som en sygdom med dårlig prognose. Man målte kun det systoliske tryk. Behandlingsmuligheder var der ingen af.

Blodpropper omtales som et alvorligt livstruende fænomen, som oftest opstod efter operationer. Det var umuligt at undgå, og det anbefaledes meget at passe på i de tilfælde, hvor der var årebetændelse. Behandlingen var strengt sengeleje.

Uræmi omtales som en følge af nyrebetændelse, prognosen var dårlig, og effektiv behandling ikke mulig.

I behandlingen er det et generelt træk, at man dengang anvendte sengeleje langt mere end i dag, og at man gjorde meget ud af diæter. Det er forståeligt. Overfor tilstande, hvor reel terapi ikke er mulig, er det ikke ukendt, at læger kaster sig ud i at pålægge deres patienter restriktioner af en eller anden art, så har man dog gjort noget. Jeg mener, man stadig kan opleve sådan noget selv i vore dage.

Af maligne sygdomme omtales leukæmi, hjernesvulst samt kræft i mavesækken og tyktarmen. Kirurgisk terapi var til tider mulig, men det er tydeligt, at de terapeutiske muligheder var små.

Et par lidt specielle sygdomme falder i øjnene:

Forårstræthed beskrives som en sygdom.

Man havde en teori om, at sygdommen var forårsaget af den tynde forårsluft og deraf følgende stærkere påvirkning af ultraviolette stråler. Ozonlaget var den vist ingen, der kendte dengang.

Under børnesygdomme beskrives sygdommen Onani. Den var dengang almindelig hos skolebørn, de fleste patienter var piger. Sygdommen startede i 6-8 måneders alderen. De syge børn anvendte aldrig hænderne, de gned lårene imod kønsdelene eller satte underlivet i rytmiske bevægelser.

Det var en alvorlig sag. Børnene blev blege, nervøse og stærkt medtagne, de blev ofte miskendt, fordi man opfattede dem som krampebørn eller børn med tarmkolik. Behandlingen bestod i at hindre barnet i at få orgasme. Det anbefaledes, at det syge barn blev overvåget dag og nat for at forhindre onanien.

Denne behandling var hurtigt effektiv hos små børn, hos større børn kunne et hospitalsophold være nødvendigt.

Set med vore dages øjne er det interessant at konstatere, hvad der ikke står noget om i bogen.

Der står intet om lungekræft og brystkræft. De gynækologiske lidelser omtales kun i et meget kort afsnit om komplikationer i svangerskabet. Det omtales at gonorré kan give infektion i underlivet, ellers er der intet. Intet om udflod, intet om blødningsforstyrrelser eller kræft i de kvindelige genitalia. Der er intet om antikonception. Ikke et ord om aborter.

Der er intet om psykiatriske sygdomme bortset fra lidt om nervøst hjerte og nervøse muskelspændinger.

Tobak omtales som et mulig årsag til bronkitis, men det er ikke noget stort emne.

Medicinmisbrug, alkoholmisbrug, psykosomatik og sociale og arbejdsmæssige årsager til sygdomme nævnes ikke.

Ja, det var en anden tid. Jeg husker, at mine forældre talte meget om, hvor godt det var, at der blev oprettet en medicinsk afdeling på det lokale sygehus. Det var i Odense. Og jeg husker, at jeg, da jeg kom i 1.klasse, var jeg det eneste barn af 28, der havde været indlagt på et sygehus. Det var i 1938. Jeg var indlagt i streng isolation i 7 uger på grund af skarlagensfeber.

I dag kan det være svært at finde et barn, der ikke har været på hospitalet inden skolealderen, og hospitalernes specialafdelinger er talløse som havets sand.

1

Monbergsvej 4
Odense 5000 DK
Get directions

Fødselsdag:

1934

Erindringen ønskes afleveret til:

Odense Stadsarkiv