Niels Storm Nielsen

Rejse til Skotland og England Gør ejerskabskrav på erindring

Oversigt over:

Navne og steder, vi har været,

– og navne, der kommer i brevet.

Søndag den 1 maj 1930 afrejse fra Århus med det gode skib Bellona. I Newcastle mødte vi pastor Gad på sømandshjemmet. Ankomst til Voodside og gården Cothill, der ejes af Mr. Paton.

Mr. Paton bor på godset Grand Home House. og ejer bl.a. Cothill og Mains.

Vi bor på Cothill, og spiser hos manager Mc Clelland og hustru

Forvalteren Grieeff bor også på Cothill og fruen laver maden, som vi spiser sammen med Mc Clellands.

Kjæld Simonsen rejser hjem p.g.a. en dårlig fod.

Emil Sylvest fra Ølstykke ankommer, og vi var sammen resten af sommeren.

Arthur Mitchell (potatoekspert, konsulent) besøgte vi hos faderen. Mitchell på gården Carleton.

I Glasgow besøgte vi Mr. Grieffs Familie.

I Edinburg besøgte vi Mr. Grieffs søster og mand

I Oxford besøgte vi Farmoor Farmen, (ejes af Madsen Mygdal, det var

statsministerens fætter) der leverede børnemælk til Oxford.

I London boede vi hos Fru Hansen, et pensionat.

I Brighton besøgte vi Mimi (Min forhenværende medtjener på Falster.) og Inger, Mimis medtjener i Brighton.

 

Lidt oplysning om turen gennem Skotland og England i 1930.

Vi to, Sylvest og jeg, var sammen hele sommeren efter at Kjæld var rejst hjem, og vi havde det godt, også med det øvrige personale.

Vi ville gerne se os om, for der var mange skønne steder. Så vi købte hver en gammel cvkel, jeg tror nok, vi gav 10 shilling pr stk. – og når vi havde weekend, så kørte vi os en tur rundt.

Når vi tog ud på disse ture, var det gerne for hele dagen, og så startede vi med at købe lidt smør og brød (de havde kun lyst brød i Skotland), og så et par bananer, – og så kunne vi klare dagen og vejen.

Vi har besøgt mange byer og smukke anlæg, hvori der som regel var musik af et eller andet band hver lørdag. Vi har også prøvet at være i kirke en søndag, men vi kunne ikke forstå noget. Men melodierne kendte vi da nogen af, og der var så mange venlige mennesker, de kom med salmebøger, så vi kunne følge med, men vi rystede bare på hovedet ad al den hjælpsomhed

Der var flere dyrskuer, som vi havde fri til at være med til, og der tog vi en del fotos, som dog ikke alle blev lige gode. Men der er da nogle fa med her i heftet.

Nu er det køreturen gennem noget af Skotland og hele England, det drejer sig om.

Når der ikke var andet at få på denne rejse, så brugte vi samme menu som på vore cykelture. Men vi fik jo mangen en godbid, og vi var da meget taknemmelige, når vi kom ind i de gode hjem og fik et godt foder.

Fra Aberdeen til Dover er der ca. 1000 miles i luftlinie. Det er vist ikke for meget sagt, når vi mener at have kørt det dobbelte uden en smule uheld. Det var også meget flot.

 

Hvordan vi boede, og hvad vi fik at spise.

Vi boede jo for os selv i et dejligt lyst værelse med et stort vindue mod vest. 3 mand i førstningen. men da Kjæld rejste hjem, var vi kun os to. Emil Sylvest og mig. Det var ovenpå, vi boede, og vi spiste nedenunder sammen med herskabet Det var Mc Clelland og hustru, de blev gift få dage efter at vi kom derover.

Maden blev lavet af forkarlen, Mr. Greifs hustru, og den var god Den blev serveret i stuen ovenpå. ved siden af vores værelse.

Vi undrede os lidt den første morgen, da vi blev præsenteret for en panderet, bestående af bacon med spejlæg og tomater, og jeg. der vist aldrig havde smagt tomater. kiggede lidt skævt til det. Men det varede ikke længe, inden jeg spiste det med stor velbehag.

Og så fik vi jo te, som vi heller ikke var vante til, – kaffe brugtes ikke. Te med mælk og sukker i, det smagte da vældig godt, men der skulle også lidt tilvænning til.

De havde kaffemaskiner på hotellerne, og der var to kander på. I den ene kunne der laves kaffe og i den anden te (Det opdagede vi mange år senere , nøjagtig 50 år efter, da vi var med på en Tjæreborgtur derover). Ved bestilling sagde de black and white.

Hvad vi ellers fik at spise, gik jeg ikke så meget op i. Men maden var god nok – – -.

 

 

Turen ned gennem Skotland og England startede den 2. oktober 1930.

Den 2. okt.: Ankomst til Mitchells.

Den 3. okt.: Ankomst til Glasgow.

Den 4. okt.: Ankomst til Edinburg. Familiens datter var spejder i København i 1925.

Den 5. okt.: Kørte langs floden Dee og over den ved Gretna Green og så var vi i England. Kom til Carlisle, derfra mod vest til vestkysten.

Den 6. okt.: Kørte vi gennem Manchester og Birmingham, der er fabriksbyer.

Den 7.okt.: Kørte til Oxford, der er en studenterby. Ankom til Farmoor Farm, til Madsen Mygdal, som er en fætter til den danske statsminister Her blev vi barberet.

Den 8. okt.: kørte mod London, holdt ved Windsor Castle. Derfra til Ipswich, hvor vi boede på fru Hansens pensionat. Der boede vi ca. 3 dage, og derfra gik vi eller kørte med sporvogn rundt i byen og så mange ting.

Den 12 okt.: Kom vi til Brighton, hvor mødtes med Mimi og Inger, inden vi kørte videre til Folkestone, hvorfra vi tog færgen til Frankrig. Som omtalt andet sted rejste Sylvest jo til Belgien, mens jeg retunerede til England og sejlede hjem fra Harwich. Vi mødtes nogle dage senere på Tvedsborg, hvor vi var et par dage inden vi fulgtes ad til Ølstykke. Der var vi også et par dage, inden vi skiltes og jeg tog hjem efter den lange rejse.

 

Afslutning på Skotlandsturen.

Min dagbog slutter den 12. oktober 1930, men jeg vil tilføje lidt, nu da jeg lige har gennemgået de gamle papirer.

Jeg har skrevet i dagbogen, at vi skulle møde Mimi – det var pigen, jeg tjente sammen med på Falster – Hun havde plads i Brighton den sommer, og dertil havde vi faet sendt den sidste post hjemmefra.

Nu gik det ikke rigtig, som vi havde regnet med, – for da vi var i London. blev vi forsinket en dags tid. Vi havde jo varslet vor ankomst til Brighton den og den dag. og da vi traf Mimi var hun ked af det, for den dag vi skulle være kommet, havde hun fået lov til at lave en pæn modtagelse af os. Vi kom ikke den dag. og næste dag var det for sent. Det var der ikke noget at gøre ved.

Vi tog ind på en restaurant i Brighton, og der kom så Mimi og Inger, en pige (som hun tjente sammen med) fra Munkebjerg ved Vejle. Vi havde en meget hyggelig aften der. Kedelig nok med den forsinkelse, ikke blot for os, men også for hende. Jeg har ikke set hende siden.

Vi kørte så ned til havnen og tog med færgen til Frankrig. men der ville de ikke have os, fordi vi ikke havde international kørekort. Vi skulle være i Frankrig i 8 dage. inden vi kunne få det; det hverken ville eller kunne vi, og så skiltes vore veje. Sylvest rejste med toget over Belgien. som ellers var vor bestemmelsessted.

Jeg kørte selv hjemad. tilbage til England, gennem London og til Harwich. hvor jeg tog damperen og kom noget uventet hjem en nat efter en lang tur, som nu var slut, og kom godt fra det hele.

Bagefter har jeg tænkt på, at det var meget letsindigt at køre den lange tur gennem Skotland og England og hjem igen uden en smule forsikring, men heldigvis gik det godt.

 

 

Dagbøger fra rejsen

Castleton -fredag morgen

Kære alle derhjemme!

Ja nu fik vi overstået den første nat, og den gik knippel. Vi kørte fra Cothill ca. kl. 2 i går middags, kørte forkert et par gange, men kom her til farmen ved 5- tiden. Jeg skal love for at vi blev godt modtaget. Det er noget så knusende flinke folk. Mitchells, vi havde en udmærket aften.

Først var vi en tur ude og se farmingen, som er udmærket, -skotsk altså rigtig skotsk. Og da vi kom hjem, spillede vi kort. – whist – en tur, derefter viste vi dem vores billeder, så spillede Miss Mitchell på klaver for os, og Mr. Mitchell selv fortalte om alt muligt. Han er en livlig og munter mand, let at forstå. De havde solgt 92 får i går, og ca. 200 for 14 dage siden. De har mellem 600 – 800 det meste af tiden og det er det meste, der kan betale sig, siger de. – Kl. 11 blev vi vist op på vort soverum, der var så flot at vi næsten ikke forstod at benytte det: men vi fandt da sengene, og i sov vældig godt til kl. 7.

Nu er vi så over det, og så skal vi se, hvor vi kommer i seng næste nat; men det bliver nok i Glasgow.

 

Lørdag morgen

Igen en “Grevenat”, her er næsten lige så flot som på Castleton. Vi havde en vældig god tur i går, kørte fra Castleton kl. godt 12 og var her kl. 5 godt, og vi kørte ca. 200 km, det var en udmærket tur, men desværre tåget hele tiden og regn den sidste times tid. England viser os ikke sin skønhed, – vi er jo i Skotland endnu, nu skal vi se Glasgow i dag og så kører vi måske til Edingburg til nat, hvorfra vi skal sende vort tøj hjem med damper.

Her bor vi hos Greifs moster, og jeg skal love for, at vi bliver beværtet godt. Hendes datter, der er hjemme, har været med til spejderjamboree i 1924 i København, og den tur glemmer hun jo aldrig. -I aftes så vi billeder herfra og fra Danmark, og det var alt sammen såre godt. Nu er det snart frokosttid, og så må vi ud og se Glasgow.

Vi fik jo desværre ikke tid i går til at sende brev eller kort hjem, men så sender jeg brevet i dag med nogle billeder, som jeg vil købe af Glasgow. – Ja, nu står vi jo igen i det ligesom i går morges, hvor skal vi sove ti! nat, men vi håber det bedste og er parat på det værste. Her er godt at være; men det var det også hos Mitchells. Nu er det brekfasttid, og jeg vil slutte, måske kan jeg senere på dagen give en afslutning. – –

Kl. 3. Nu har vi været rundt og se Glasgow. Kørt med sporvogn, sejlet med færge og kørt med Undergrundsbane (Subway) nu er vi klar til dinneren og efter den at køre til Edinburg.

 

Hilsen til eder alle. Storm.

 

 

8-10-30

Lorns Road 24

London S.W.1.

Kære alle!

Ja, i dag ved 3 -tiden, opfyldtes så den 1ste part af vore ønskers mål; thi da nåede vi London. Den største by i verden. Dobbelt så mange folk samlet her på denne forholdsvis så lille plads, som der er i hele Danmarks Rige, og den er altså storslået. Selv Sylvest måtte beundre den. –

Nu var det ellers meningen, at jeg ville give et lille rids over vor tur hertil; men jeg bliver vist søvnig, førend jeg bliver færdig.

Fra den 1ste dag har jeg skrevet hjem, men så den 2den dag, fredag den 3-10. begyndte vi med at være med Mitchell en tur rundt og se den anden side af farmen, som vi ikke havde set aftenen før. og det var jo meget interessant at være rundt at se de store flokke af stude og får, som de havde deroppe. Vi var nede og se floddalen, og han viste os. hvor meget floden havde taget af høsten, da vi havde så meget regn. Der var drevet en mængde korn i havet, og Mitchell havde 6 stude gående nede i engen, og de var meget nær ved at drukne. Der var gået 1 stud i havet, men ikke fra dem.

Vi fik så en vældig god middagsmad, inden vi tog afsted. Præcis kl. 12 bestemte vi aftenen før: men den blev jo lidt mere. jeg tænker, at kl. var ca. 12.30, da vi startede, og så gik det jo helt til Glasgow. ca. 120 mil (eng). Det var et langt stykke vej den 1ste dag vi rigtig kørte, men det gik rigtig godt. Vi havde ikke uheld af nogen art, kun regn det sidste stykke, og så er det ikke rart at køre: men nu vil jeg gå i seng, for jeg er godt søvnig.

Godnat — Godnat!

 

I Glasgow levede vi jo også som små grever, Greiffs moder tog sandelig godt imod os. Hun og hendes søster skulle tage mod os kl. 5 på stationen. Kl. var ca. 6, da vi ankom tit Glasgow, og så tænkte vi, at det var for sent at tage til stationen, og vi tog så med en sporvogn til deres hus, som Greif havde givet os adressen på.

De to damer stod imidlertid på stationen fra kl. 20 min. før 5 til 20 min før 7 og ventede på os, så vi skutte jo have været der om; men nu – vi fik en god aftensmad og god underholdning samt en god seng. Næste morgen var vi ude og se et stort Katedral (kirke) hvor Scotlands nationalmonumenter var for de faldne sotdater. Efter det så vi et stort galleri, hvor der var alt muligt at se, vi skyndte os over det. Kunne ikke få tid til ret meget.

Vi kom ikke fra Glasgow førend ved 5 tiden og kørte da efter Edinburg. Det regnede hele tiden mens vi kørte, og vi begyndte derfor snart at søge nattelogi. Det er jo Sylvest. der ordner den stags ting. Han var inde på 3 gårde, førend han fik lov, og vi sov så knippelgodt i en tom hestebås.

 

Næste morgen, søndag, kørte vi så efter Edingburg igen i fin fin vejr, vi ankom kl. 8. Det var for tidlig til at aflægge visit, og vi var så inde i en forretning og købe os noget til livets ophold. Vi købte som sædvanlig noget brød og spiste det ude på havnen, og så gik vi lidt og så os omkring, og belavede os på at køre en tur op i byen. Jeg var lige kommet op på mukkebikken, da de kom ud til os inde fra huset af. Ethel og hendes søster Vi bestemte så. at vi skulle komme igen kl 10.30. –

Så kørte vi om på stationen for at få tøjet ordnet for hjemrejsen. Det kunne nu ikke lade sig gøre om søndagen: men Ethel lovede at besørge det en anden dag. Fra stationen kørte vi op til slottet, der ligger på et bjerg lige midt i byen, hvorfra der er en herlig udsigt over hele byen i fint vejr. Det slot er nu indrettet til kaserne og krigsmindesmærke, der langt slår Glasgows ud.

Kl ca. 10.30 kørte vi så ud til Mains str. igen og da var de færdige ti! at gå med os. Ethel, hendes søster med mand var så med os for at vise os byen. Inde midt i byen ligger der et meget flot anlæg. Af særligt mærkeligt var her et blomsterur, meget flot lavet, og det gik. Jeg tænker, den store viser var ca. 2 alen lang. Vi hørte, at det slog 11. Der var en kukker, der kukkede 11 gange. Det var ”wonderfuldt”. Derfra gik vi op på soldaterslottet, og så alle de flotte krigsmemorier. Der lå bøger, hvori alle navne var skrevet op Fra dette slot gik vi ned på et andet, der kaldes Paladset og som ejes af kongen Der var også meget interessant og flot inde Edinburg er en meget flot by, og meget renere end Glasgow. –

Fra Edinburg kørte vi ved 4 tiden sydpå efter Harvisk. Vi havde en god tur, og fik nattelogis i den 1ste hølade hvor Sylvest spurgte om forlov. Der sov vi godt til den lyse morgen, og kørte så ca. kl. 7 igen sydpå.

Vi havde den dag. d.v.s formiddag, den flotteste tur, som jeg tænker vi får på hele rejsen. Vi kørte hele dagen meget nær ved floden, og ved begge sider var der meget magre græsgange, hvor der gik får og græssede Der var langt mellem farmerne der; men vidunderligt smukt. – Ved ca 10 tiden nåede vi så “Gretnagrinn”, hvor den mærkelige smedje er, hvor folk bliver gift, hvis de ikke kan det andre steder. Over 10.000 par er her viede, så det er jo ikke nogen helt lille forretning. Den nye giftesmeds shop er det sidste hus i Skotland, og fra dette kommer vi over en lille flod, og så er vi i England.

Man ser så at sige lige ved grænsen forskellen mellem Skotland og England. – Det er ligesom det er et meget mildere klima i England og meget bedre jord. Det begynder lidt nord for Carlisle, og der ser man rigtig Englands natur. Ikke så mange bjerge; men mere frodigt lavland.

Det er morsomt at se, hvor opfindsomme folk er til at avertere. Benzinen reklameres der jo for den ene mere tosset end den anden. Et morsomt eksempel finder man der hvor den første benzinhandel er i England. Mægtige reklamer for det første opfyldningssted i England: Tag ind her, o s v., og når man så kommer lidt på den anden side af huset, så reklameres der mindst lige så galt for at fylde op med benzin, for det er jo det sidste hus i England – Ak jo. –

 

Den tid mens vi kørte der. havde vi godt vejr; men da vi så kom rigtig til England, ville det ikke rigtig føje os. og det regnede som om det var tosset. – Vore kufferter blev næsten helt foldede sammen. Vi kørte også langt den dag. ca. 150 miles, og jeg tænker ikke, det er for meget sagt, at vi kørte halvdelen af tiden i regnvejr. Vi var helt ude ved vestkysten den dag; og kørte derfra efter Manchester.

Den by nåede vi ikke den dag. men overnattede på et kostaldloft ca. 4 miles vest for Manchester Sylvest var inde 3 steder og fik nej hvert sted og det var en rigtig fabriksegn, ^ vi var i. Vi vidste ikke vore levende råd, for vi kunne ikke finde flere farme. Jeg kunne ikke køre, når bilerne kom med lygterne, og regnen skyllede ned. Da var selv Sylvest ved at tabe modet, Men så kom den bestyrer ud til os, som han havde været inde hos sidst, og han sagde, at det nok var bedst vi kom ind alligevel, men han var ellers meget bange for, at ejeren skulle få det at vide, for så blev han fyret af pladsen. Vi kom så derind, og op på loftet, hvor der var masser af hø og halm. og vi sov godt til næste morgen, den 7-10-30.

Da havde vi godt vejr og god vej den hele dag, det skred derfor godt fremad. Vi kørte først gennem Manchester, der er en meget stor by, og Birmingham. der også er en stor by Begge vældige fabriksbyer. I Manchester er der en mægtig stor Fordfabrik. Ellers så vi jo ikke meget til de byer.

Den dag var vi så heldige at punktere på forhjulet. Vi turde ikke selv binde an med det. og fik den så lappet hos en cykelsmed i Oxford. Det blev gjort godt, men det var da heller ikke så sært, når det var i studenterbyen Oxford, det blev gjort. –

Da var det så, lige pludselig som vi kørte, at jeg kom i tanker om. at jeg havde skrevet hans adresse op, der kom op og overtog vore pladser, og jeg fik jo adressebogen op af lommen. Ganske rigtig, Botley. nær Oxford, stod der. Vi spurgte straks efter “Farmoor” farm i Botley Jo, den kendte de da godt nok, og vi startede så efter Botley, der lå 3 miles af vor vej; men hvad regnede vi 3 miles, når der var udsigt til natlogi og måske et godt logis. Mærkeligt nok, så er der mig, der må føre ordet, når det er sådant et tilfælde, at vi kender lidt til dem.

Vi fandt da også ”Farmoor” farm, det første var forkert, så kørte vi til det næste, hvor der gik en pige og legede med to små børn Jeg snakkede engelsk til hende, og hun snakkede dansk til mig. Jeg blev helt perpleks: men da det kom så vidt. at jeg opdagede, at hun var dansk, så kunne jeg jo nemt forklare mig Jeg kunne da komme med ind, sagde hun. Da jeg kom ind, sad der 2 karle og spiste, og der var 4 kvinder derinde, jeg spurgte så på dansk, om der var en dansk karl, jeg kunne ikke rigtig klare mig, hvem af dem det var Ja, sagde den ene så. her er næsten ikke andet end danske Der var så 2 danske karle. 2 danske piger Manden var dansker, konen englænder. Svigermoder englænder, men børnene var jo halvblods –

Bygningerne var, som de fleste i England, noget usselt kram og besætningen var der vist ikke særlig meget ved; men han solgte mælk i Oxford, og det tjente han godt ved. Jeg stod og så på. at de fyldte på flasker, og så opdagede jeg jo, at der stod Mygdal på dem.

Så var jeg klar over hvor vi var. Hos selve Madsen Mygdals fætter Det forandrede nu ikke sagen. Vi fik en god kost der, og en masse hø at sove i om natten, og vi led ingen betryk Fik en lang hold snak på dansk og kom sent i ‘seng” den aften.

Næste morgen fik jeg varmt vand, og vi fik vort skæg taget af, hvad vi også trængte godt til Derpå en god breakfast, og vi var klar til at tage ud igen. Den ene af karlene, Jørgensen fra Vejle, ville gerne have været med på den tur, vi havde planlagt.

Onsdag den 8-10-30 kørte vi så efter London fra Oxford. Det blæste meget, men holdt godt tørvejr. Vi kom ikke fra Farmoor førend kl. var godt 9 og vi kørte så, så godt vi kunne efter Windsor Slot. Vi holdt frokost ude i en lille skov mellem Oxford og London, og ca. kl 1 kom vi til Windsor, vi stillede motoren på banegården og gik så op og så på slottet, –

Det var selvfølgelig ikke ret meget, vi kunne se der på så kort tid, vi skulle jo til London og finde vort pensionat. Den ene af ‘ politimændene” i Windsor fortalte os, at han var lidt af en dansker, for han hed Petersen. Han kunne ikke tale dansk; men mente, at hans tipoldefar var dansk. – Denne “dansker’’ fik jeg til at fortælle mig adressen til Brixton, hvor vi ville bo hos miss Hansen, som pastor Ejner Gad i Newcastle havde givet mig adressen på.

Vi kørte ind efter London, og afleverede motorcyklen s en garage i Ipswich, tror jeg nok. at byen hed, og derfra tog vi så en bus til Brixton for 10 rd. Vi kom dertil og fandt Lovn road og miss Hansen ved ca. 5 tiden, vi fik så lidt andet tøj på og fartede ud i byen. og så begyndte vort eventyr. –

Det er altså et eventyr, første gang man kommer til London, for den er nu storslået. At tage en bus og køre en aften over Westminster Bridge gennem Piccadilly Cirkus, er vist noget af det flotteste, man kan tænke sig. Jeg var da overvældet, og selv Sylvest, som ikke gerne lader sig dupere, blev det også Jeg gik næsten som i en drøm og så på denne herlighed Det er nu alligevel storslået for en jydebonde som mig at komme ind og se London, og så se trafikken der. Det ser noget forvirret ud i førstningen; men går sin jævne stille gang, når man bliver vant til det. –

Vi tog jo ud for at se Piccadillv Cirkus, og vi gik ind i en bus og sagde til manden at han skulle sætte os af ved Piccadilly Cirkus Da vi så kom ud midt i mylderet, sagde han, at nu var vi, hvor vi ønskede Vi gik sé ud. og kunne jo ikke lade være at gå og kigge på de flotte lysreklamer som vi jo så over det hele

Men vi ville da i cirkus, og vi begyndte så at lede efter indgangen, vi ledte længe forgæves, så spurgte vi en mand. hvor Piccadilly Cirkus var Det er da her, sagde han. alle disse reklamer er, hvad vi kalder cirkus, så var vi beroligede, og vi kunne også nok få tiden til at gå der Vi tog temmelig tidlig hjem og sov godt i miss Hansens gode senge.

Næste morgen kl 8V& blev frokosten serveret og vor værtinde fik sig en lang hold snak med os. for det kunne jo ikke nytte, at vi snakkede til hende, det kunne hun alligevel ikke forstå: men vi fik da at vide. hvorhen vi skulle tage. og da vi så var færdige med snakken, og vi en sporvogn, den 9-10-30.

 

Og det første sted, vi så os om, var i Britisk Museum. Hvor er der meget interessant, og hvor kunne vi ikke have gået der længe, men vor tid tillod os det ikke. Vi vidste jo, at vi havde mange, mange ting, vi skulle se. Vi gik derfra ca. kl. 1214 og købte os noget brød. som vi spiste i en park mellem museet og Zoologisk have. Vi havde den dag glemt kniven, og brugte så i stedet for Sylvests neglekradser. “ Man må hjælpe sig – – “

Derefter gik vi i Zoologisk have, som selvfølgelig også er vældig stor og flot, der var bare for kort tid. Kl. 5 måtte vi rykke ud. Da lukkedes portene, og vi gik så en tur ud gennem vor park igen, og der var også flot. Når man så de tamme egern, der gik der i parken og spiste af folks hænder, og så så dem i Zoologisk have, så måtte man ynke dem, der var lukket inde, for de var meget grimme ved siden af. –

Den aften gik vi så i “Madame Tussaud“. Hvor var det mærkeligt at komme derind. Hvert andet menneske, vi så i førstningen var rigtig, og hvert andet af voks. Men de rigtige voksfigurer var virkelig flotte Det var fuldstændig naturligt, når man så dem der Bare kedeligt, at man kender så få af de store mænd, der har spillet en rolle i verdenskrigen og efter.

Det vi så under bygningen var nærmest uhyggeligt, men naturligt, og det kan måske også have sin betydning at se de mordere og mordredskaber, som der findes. – Men alligevel så trækker man vejret lettet, når man kommer ud fra dette sted. –

Vi tog hjem og havde tilbragt en meget interessant dag i London. – På hjemvejen var vi vidne tit brandvæsenets udrykning, hvad jeg lige havde talt om. at jeg ønskede at se. Det er morsomt at se dem komme kørende gennem byen med denne svimlende fart, klemtene med klokken

Næste dag skulle så være vor sidste dag i London og vi måtte også have den godt udnyttet Vi begyndte med Tower slot, det vil sige, da vi kom derned – den 10 -10 – 30, – kunne vi ikke komme ind. for vi havde kun skotske penge, og ham, der tog mod pengene sagde, at disse var ikke penge, og jeg måtte så op i byen og se at få dem lavet i penge. Det var nu ikke så let. Det første sted (bank) ville de slet ikke veksle dem, det næste sted ville de veksle dem på engelsk, men ikke på fransk, hvad jeg ønskede, og langt om længe fandt jeg en Cooks, der vekslede dem i hvad slags mønt, jeg ønskede –

Så havde jeg penge igen, og jeg spurgte ham ved billethullet, om de var rigtige, ja, de var da gode nok. og vi kom i snak. Han fortalte så, at han var brodér til vor post på Grand Home. – Vi var så inde og se “ hvide Tower”, mere havde vi ikke tid til, det er vældig interessant at se alle de rustninger og geværer og sabler, der er samlet der. – Fra Tower gik vi igennem Holbourn til Guild Hall, hvor der var en prægtig udstilling af flotte malerier og vaser. Derfra gik turen til Horsguarden. Mægtig flotte heste og soldateruniformer.

Efter dette vidste vi ikke rigtig, hvad vi skulle. Der var jo Whitehall tilbage, den lå lige ved den anden side af gaden; men så var der jo også kisterne af de mænd fra” R 100 “, en nedfalden Zeppeliner med over 100 døde (i) kister på lit de parade. Folk stod i lange rækker for at komme ind og se kisterne, i hundredvis stod de på fortovene 2 og 2. Men dem havde vi nu ikke tid til at se. syntes jeg, for hvis vi skulle bagefter, så skulle vi langt, langt ud (i køen). Jeg bestemte mig til at tage ud og besøge Emmy i Wimbledon, og Sylvest ville ind og se flyvernes kister

Vi fik det godt gennemført, men da jeg kom hjem. kunne jeg ikke komme ind- Jeg gik over 1 time og ventede på, at Sylvest skulle komme hjem. for han havde nøglen, men så kom en gammel mand heldigvis og lukkede mig ind. og da havde Sylvest været hjemme længe.

Næste dag. den 11 – 10, skulle så være den sidste dag og vi skulle op og se Parlamentsbygningen indvendig før vi tog fra London. Da vi kom til Westminster Bridge, var den spærret og der var sort af mennesker, der tog det sidste farvel med flyverne, der førtes gennem byen. Vi gik en lang omvej for at komme ind: men vi opnåede det da og gik ind gennem Westminster Abbedy og Parlamentsbygningen. Derfra tog vi hjem og tog afsked med miss Hansen. Tog ud efter Mokkebikken, og kl. 21/a kørte vi sydpå efter Mimis adresse

Vi havde en glimrende tur til Brigton og videre østpå; men så slog det ind med en tåge så tyk. at det var næsten umulig at køre. Vi gennemførte dog turen og kom ti! Rhodesia kl. ca. 7 aften, modtog hver et brev og kørte så til Little Common, hvor vi satte motoren i garage og tog derfra til Bexhill og søgte vort nattelogi på et lille hotel.

 

Søndag, den 12-10-30.

Kære derhjemme! Ja. i går aftes fik jeg så brevet fra jer. Og efter alt at dømme, så klarer du den jo godt nok, mor. og jeg er sikker på. at når du får en hilsen hver dag og hører at det går godt. så skal du nok komme over det. og nu er der da heller ingen af jer. der har skyld i det, hvis der sker noget. – Jeg har selv kørt hele vejen.

Det var ellers meningen, at vi skulle skiftes tit det: men jeg er ikke glad for at sidde bagpå ,og Sylvest har ikke noget imod det Nu går der også godt. Jeg tror nok. at jeg kan sige at jeg er udlært nu. I går, da vi kørte fra London, var jeg ikke spor nervøs, skønt vi kørte gennem mange byer. London holder jo ikke op lige på een gang.

 

Det der med pengesagerne går det jo godt nok med Sylvest fik jo penge til en motorcykel, så han betaler jo hele tiden, og jeg får nok det ordnet når vi kommer hjem – Nu skal vi jo blive her i dag og se. hvordan Mimi har det. Vi talte lige med hende i aftes og fik brevene, så tænker jeg nok. vi kører i morgen tidlig igen,

Vi betaler med danske, engelske og franske penge mellem hinanden Det er lidt indviklet, men endnu har de da ikke snydt os Det er bare ikke så rart. for det er jo Sylvest, der er “hovedet” hele tiden, og jeg er nødt til. omtrent da, at rette mig efter ham – Det går nu helt godt –

 

I må hilse dem i Holsted og bede undskylde, at jeg ikke har skrevet til dem. Jeg tænker nok, at jeg får mange udskæld, når jeg kommer hjem; men alligevel så tror jeg ikke at det kan være mors mening, at hun ville ønske, at vi kom hjem på samme måde som Kjæld.

 

Jeg synes da, at det er langt bedre, når vi kommer raske og stærke hjem, og har set og oplevet så meget, som vi har –

I dag er det igen vældig fint vejr. Vi er i Bexhtll, helt nede ved Englands sydgrænse, lige ud til kanalen.

Håber ikke, at I tager mig det alt for ilde op med motorcyklen.

 

De bedste hilsner til hele familien

 

Storm

Lauriston Street 23
Edinburgh EH3 9DQ Scotland GB
Get directions

Fødselsdag:

1971

Erindringen ønskes afleveret til:

Historisk Arkiv for Brørup og Omegn