Ole Bidsted

”Wild South” er måske en overdrivelse, men der var livligt i Sverrigsgade i 1970’erne og 80’erne. Ole Bidsted fortæller her om en svunden tid, som gjorde Sverrigsgade kendt som "Rabaldergade".

Café Bommen, næsten nede ved Amagerbrogade, var rammen om festlighederne og den daglige hygge for områdets stamgæster. Café Bommen, der blev revet ned for nogle år siden, var den vemodige afslutning for Sverrigsgade som Rabaldergade.

I den anden ende af gaden lå Café Kom Igen. Et råt værtshus med natbevilling, der tiltrak gæster fra hele Amager. De nærmeste beboere blev ofte vækket af råb, larm og slagsmål. Lokalerne står tomme nu efter en længere overlevelseskamp med forsøg på fancy café-koncepter, som ikke var i Sverrigsgades ånd. Og en indisk restaurant, der prøvede at fordanske maden. Det gik heller ikke.

Mellem de to værtshuse lå der 3 købmænd, der hovedsagelig levede af at sælge øl og drive smugkro i baglokalerne. Man skulle tro, de også kunne sælge cigaretter, men det var der en bestemt grund til, at de ikke kunne: Det var ”Byttebiksen”.

I det lille tilrøgede lokale kunne man bytte og købe brugte ugeblade. Især ”Ugens Rapport” og ”Playboy” var der gang i. Men den beskedne fortjeneste kunne umuligt brødføde indehaveren. Og det gjorde den heller ikke. Der var smugler-cigaretter under disken. Og det vidste alle de lokale. Derfor intet cigaretsalg hos købmændene.

Sverrigsgade havde et broget virvar af små butikker. Hos Artur kunne man købe billigt tøj. Der var petroleumshandleren, som leverede dunke til døren hos kvarterets ældre, gangbesværede beboere. Der var flere antik-butikker, hvor genbrugsen havde været en mere rigtig betegnelse. Man kunne gøre kup. Indehaverne anede ikke forskellen mellem skidt og kanel. Gaden havde også et ismejeri. Men da mælken oftest var for gammel, lukkede det, da den gamle dame nåede pensionistalderen.

”Fru Larsen”, der havde en lille grøntsagshandel, var hele gadens mor. Hun kendte alle, og alle kendte fru Larsen. En elskelig dame af ubestemt alder. Måske omkring de 60 år med sort, farvet hår. Hun tog på Grønttorvet tidligt om morgenen og stod i sin butik fra klokken 8 til klokken 17.30. Lokalerne lå i noget, der mest mindede om en gammel, nedslidt garage. Der var altid 3-4 ældre, rare mænd i butikken. Måske med en citronvand i hånden. Aldrig øl. Børn var altid velkomne. Fik tilbudt en lakrids og fik alles opmærksomhed. Der var rigtigt rart hos fru Larsen.

Den charmerende gade dannede kulisse for flere spillefilm. I filmen ”Midt om natten” blev en episode optaget i en saneringsejendom, hvor slumstormerne blev smidt ud af politiet. Da bygningen blev revet ned, lavede gadens beboere legeplads på den tomme grund.

Men Rabaldergade visnede langsomt i løbet af 80’erne. Først flyttede automobilværkstedet. Og én efter én bukkede butikkerne under for de nye tider. De gamle, gamle huse blev revet ned, og der blev bygget nye boligblokke.

”Kom igen” ligger med sine tomme lokaler og minder om en svunden tid.

Sverrigsgade
København 2300 DK
Get directions

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv