Jørn Kjær Jensen

Jørn Kjær Jensen, som er født i Ramme i 1948, erindrer her sin opvækst i området omkring Bøvling. Herunder hvordan det var at være barn på landet, skolegangen og skoleforholdene. Jørns kone Vivian bidrager også med sin erindring om hvordan det var at komme til det vestjyske.

se fil

Jørn Kjær Jensen, som er født i Ramme i 1948, erindrer her sin opvækst i området omkring Bøvling. Herunder hvordan det var at være barn på landet, skolegangen og skoleforholdene. Jørns kone Vivian bidrager også med sin erindring om hvordan det var at komme til det vestjyske.

Erindringsglimt fra min barndom

Mit navn er Jørn Kjær Jensen. Jeg bor nu i Møborg, men er født på gården Damsgård i Ramme i 1948. Gårdens marker lå op til skellet til Fjaltring sogn. Vi havde næsten lige langt til Bøvlingbjerg, Fjaltring og Ramme. Bøvlingbjerg var byen vi handlede i. Der var dengang mange butikker og et apotek.

Mine forældre var Anders Kjær Jensen og Karen Dahl. Min far var født i Fjaltring på gården Vester Kjær, som vi kunne se over til fra vores gård. Min mor var født i Lomborg. Mine forældre var medlemmer af valgmenigheden på Bøvlingbjerg, og jeg er døbt i Mariekirken der.

Skolevejen

Det blev derfor også friskolen i Bøvling jeg kom til at gå i skole i. Det var en cykeltur på ca. 5,5 km til skole morgen og hjem igen om eftermiddagen. Om vinteren var vejen ikke altid ryddet, når det var tid at cykle til skole. Min far kørte mig så på traktor til Bøvling, og på vejen blev børnene fra Vester Rysensteen samlet op. Vester Rysensteen var en stor gård, dog mindre end Rysensteen. Cyklerne var med på ladet, for vi kunne cykle hjem efter skoletid, når vejen dels var ryddet eller havde været mere befærdet, så der var dannet spor eller et fastere underlag at cykle på, selvom det om vinteren kunne være næsten mørkt, når vi skulle hjem fra skole. Nogle dage gik vi til kl. 15.30, så det var mørkt, når vi kom i skole, og også, når vi fik fri. Når vi cyklede til skole, var vi en større gruppe, der mødtes på vejen til skolen, og cyklede derop sammen.

Snerydning

Fra min barndom husker jeg, at sognefogeden kom personligt for at indkalde min far og alle andre på landet til at rydde sne. Det var ikke alle, der havde telefon. Snerydningen foregik med håndkraft, altså med en skovl. Der blev kastet sne op i volde langs med vejen. Der var ikke store snerydningsmaskiner dengang.

Det var nødvendigt at få ryddet vejen for, at mælkekusken kunne komme igennem til mejeriet med mælken. Vi havde 1 km. privat vej fra landevejen ned til gården. Mælken blev kørt op til landevejen, hvor mælkekusken hentede den. Vi leverede til mejeriet i Dybe. Til Rammedige havde vi 2,5 km, så der var lidt længere op til mejeriet. Der var dengang også mejerier i Fjaltring og Bøvling.

Skolegang

Skoledagen begyndte med morgensang og andagt, hvor hele skolen var samlet i det store klasseværelse. Der blev læst et vers op, og vi sang en salme bagefter.

Skoledagene var tilrettelagt, så vi gik længere i skole om vinteren, og skoledagene var kortere om sommeren, for at vi børn kunne komme hjem og hjælpe til med arbejdet i landbruget, forældrenes virksomheder eller i hjemmene.  Derfor gik de ældste elever om sommeren kun i skole 2 – 3 dage om ugen. Dengang gik vi i skole fra mandag til lørdag, altså 6 dage om ugen.

Af fag havde vi dansk, regning, geografi, historie og gymnastik. I de ældste klasser blev der også undervist i fysik, kemi og engelsk.

Gymnastikken foregik i forsamlingshuset, der i forhold til skolen, lå og ligger på den anden side af kirken. Det var spring over buk, øvelser i ribberne og på måtter på gulvet. Man havde gymnastiktøj med som man skiftede til og tilbage til skoletøjet bagefter. Der var ikke faciliteter som omklædningsrum og bademuligheder.

Skolens lærere

Skoleleder var Fritz Bjerre, som gik med 2 stokke, da han havde haft børnelammelse. Han var en god person, som kunne snakke med børn. Han var en levende fortæller. Vi havde ham til historie og oplæsning.

Især i de små klasser havde vi frk. LaCour. Hun var en ung lærer, nok under 30, da jeg gik hos hende. Hun var god til at fange børnenes opmærksomhed og var en dygtig lærer. Hun underviste i regning, dansk og historie. Frk. La Cour var lærer i friskolen i mange år – også da mine 4 døtre gik der. I regning lærte vi tabellen udenad – og det underviste hun også mine døtre i 15 – 20 år efter jeg gik der.

Erik Madsen underviste de ældre klasser. Hans fag var regning, dansk og gymnastik. Han flyttede på et tidspunkt til Sjælland – vistnok – hvor han blev skoleleder.

Så var der lærerinde frk. Larsen. Hun underviste i dansk, regning, geografi og engelsk. Hun blev gift med lærer Huldgaard, som jeg ikke havde. Jeg mindes at han bl. a. overtog gymnastikken efter lærer Madsen.

Skolen

I klasserne var vi 26 – 28 elever. De fleste kom fra Bøvling, men også en del fra Nees, Skalstrup, Ramme og Fåre.

Hvert år ar der en skoleudflugt. Jeg husker vi var i Viborg med tog fra Vemb. Vi blev vist kørt i bil til Vemb. Et år gik skoleudflugten til Silkeborg og et besøg på Himmelbjerget. Her foregik turen også med tog.

Den mest spændende skoleudflugt, jeg husker, var en 4-dagen tur til Sønderjylland. Der var forældrene med, for turen foregik i privatbiler. Turen var tilrettelagt på den tids bedste campingmaner: Vi sov i soveposer på høloftet på en gård og lavede selv mad. Vi var rundt i Sønderjylland, bl. a. til Ribe, Tønder og så mange andre seværdigheder.

Fritidsinteresser

Her gik jeg til gymnastik og fodbold i Bøvling, der gik jo mine skolekammerater også.

Konfirmation

Jeg gik til præst hos pastor Lumholt i præstegården i Bøvling og blev konfirmeret i valgmenighedskirken i 1962. Jeg har været medlem af valgmenigheden hele mit liv, bortset fra 3 år, hvor jeg boede i Skanderborg.

Min familie

Jeg er gift med Vivian, født 1950, der er døbt Poulsen, og som stammer fra Skanderborg. Vi har 4 døtre: Pia, Lene, Marianne og Mette, der, som nævnt, også har gået i friskolen, da vi har boet i Bøvling fra vi flyttede fra Midtjylland.

At komme til Vestjylland

Vivian fortæller, at for hende var det lidt af en omvæltning at flytte til Vestjylland:

Vi boede to huse fra alderdomshjemmet og kom der bl. a., når der aktiviteter, som også henvendte sig til alle i byen, f. eks. omkring juletid. Her blev jeg ved et af disse arrangementer spurgt af lederen af alderdomshjemmet, om jeg ikke kunne være interesseret i at få noget arbejde på alderdomshjemmet. Jeg blev altså spurgt, om jeg ville tage et arbejde, ikke noget med at skulle sende en ansøgning til et arbejde der var annonceret. En helt uvant arbejdsgang for hende i forbindelse med en ansættelse.

Det sagde jeg ja tak til, og mødte hen vestjyske dialekt, som den ældre generation talte det. Det kunne give nogle problemer, når jeg ikke forstod, hvad der blev sagt, og måske lidt utilfredshed, når jeg ikke var klar over, hvad beboeren bad mig om. Når jeg dog forklarede, at jeg kom fra en anden landsdel og mit sprog var lidt anderledes end deres, fandt vi ud af at tale sammen – og hvem ved, måske blev de, der skulle have min hjælp, endnu mere vestjysk end vanligt for at få mig lært sproget!

Jeg fik da lært at ”påsjer” betyder hjemmesko og ”prensler” er seler.

Dengang var arbejdet på et alderdomshjem/plejecenter hårdt arbejde. Der var ikke de hjælpemidler, der i dag kræves ved f. eks. forflytninger, eller hjælpemidler, som i dag gør beboerne mere selvhjulpne.

Fødselsdag:

1948

Erindringen ønskes afleveret til:

Bøvling Sognehistoriske Forening og Arkiv