Poul Erik Pilgaard

Hjemme hos Poul Erik Pilgaard sørgede hans mor for at hverdagen forløb godt for børnene, og de har mange gode minder fra deres barndom. Faderen var ofte væk fra hjemmet på grund af arbejde, og moderen var derfor det naturlige omdrejningspunkt i hjemmet. En rolle, som hun var meget bevidst om.
Hvad er din tidligste erindring om din mor?:

Erindringerne om min mor er, at hun havde meget arbejde og ofte havde det hårdt med at få hverdagen til at fungere. Hun var en slider, hun var sejg og havde en vilje til at få det bedste ud af tilværelsen for os børn og var parat til kæmpe for det. Hun havde som barn haft børnelammelse, og det prægede hende på den måde, at hun var dårligt gående (hun haltede lidt på det ene ben). Det slog hende dog ikke ud - hun både kørte bil og gik aldrig af vejen for at tage en tørn, hvor der var behov for det. Hun var født i en større søskendeflok, og hun havde meget ud af sine søskende, som hun igennem hele livet besøgte og kom sammen med - de betød også rigtigt meget for hende.

Min mors rolle i vort hjem var at være den, der sørgede for, at dagligdagen for os børn fungerede på bedste måde. Min far var meget fraværende i hjemmet, da han var eksportchauffør, og han var ofte kun hjemme få dage inden han måtte afsted igen. Derfor blev det min mor der tog sig af hjemmet samtidig med, at hun havde et arbejde at passe. Hun havde rengøringsjob forskellige steder - ofte meget tidligt om morgenen.

Hvordan var en typisk hverdag i dit barndomshjem?:

Hverdagen var typisk, at min mor kom hjem om morgenen fra sit rengøringsjob og enten var vi taget afsted til skole eller også nåede vi at se hinanden inden. Hun havde meget at tage sig af derhjemme også, vi var tre drenge og som sagt var min far sjældent hjemme. Når vi så kom hjem fra skolen var det at få løst sin lektier -og lege med drengene på vejen indtil det blev spisetid til aften. Aftenerne gik vel ofte med også at løse lektier, lege og læse bøger. Der var ikke meget fjernsyn på den tid.

Det var nok mere spændende at høre min far fortælle om sine mange oplevelser på landevejene i Europa, og vi kom tidligt med min far på turene sydpå. Derfor drømte os drenge om at kunne opleve det samme som ham, men min mors fornuftige råd til os var at få en god og sikker uddannelse, hvor vi kunne få et godt job med "villa, volvo og vovse" som det vis hed dengang.

Havde du et fritidsjob, og skulle du spæde til husholdningsøkonomien?:

Det var nødvendigt at vi alle havde et job så vi kunne spæde til husholdningsøkonomien, så vi fik tidligt et budjob efter skoletid.

1

Ringkøbing 6950 DK
Get directions

Fødselsdag:

1944

Erindringen ønskes afleveret til:

Ringkøbing Lokalhistoriske Arkiv
image/svg+xml