Sten Boye Poulsen

Sten fortæller detaljerigt om sin skole, rutiner, fag og lærere. Han gik i 1.-5. klasse i Skårup, Fyn og fortsatte i 1.-4. mellem og realklasse i Svendborg. Efter endt skolegang var Sten to år i militæret under det Jyske Telegrafregiment og uddannede sig herefter til lærer. Gør ejerskabskrav på erindring

Sten Boye Poulsen, 20. Marts 1944

1. – 5./6. Klasse på Skårup Statsøvelsesskole.

Min skolegang startede egentlig allerede 1. April i Tved, hvor min far var andenlærer. Det blev dog kun indtil sommeren 1950, så flyttede vi til Skårup i sommeren 1950 – og min skolestart blev udsat 1 år. Set i bakspejlet, tror jeg ikke det gjorde noget.
Skolestart i Skårup, var altså 1. April, og der gik jeg så de næste 5 år. Det var ikke altid lige sjovt med min far som lærer på skolen, og jeg ved, der var tale om at sende mig til Svendborg i skole, men det er en anden historie, der ikke blev til noget.

Hvorfor IHR?

Skårup Øvelsesskole var ‘kun’ syvklasset, så ville man videre, så skulle man fortsætte i mellemskolen i Svendborg. Der var tre muligheder: Statsskolen (gratis) og to privatskoler; Ida Holsts Realskole og Haahrs Skole.
Statsskolen var det naturlige valg. Der skulle man til optagelsesprøve – og den bestod jeg ikke! Så var der privatskolerne, at det blev Ida Holsts Realskole hang vel til dels sammen med, at mine forældre kendte en del af lærerne.
Svendborgskolerne havde klasseskift i forbindelse med sommerferien. Det betød, at jeg komtil at gå i 6. Klasse i Skårup fra 1. April til sommeren 1956. Og fik lige snuset lidt til tysk og matematik.

Starten

Det var egentlig lidt af en barsk start. Der var ikke noget med rystesammen-dage, introduktionskurser o.l. Det var lige på og hårdt, man mødte kl. 8 første skoledag, og det var så det! Jeg kom ind i en klasse med ca. 30 nye kammerater uden at kende én eneste, men det kom. En del af kammeraterne havde gået på Ida Holsts i kortere eller længere tid i grundskolen, og så var vi en del tilflyttere. Hele denne flok skulle rystes sammen – og det lykkedes vel også, ret hurtigt kom man ind i rutinen og fandt skolens ‘rytme’

Skolevejen

Skolevejen var på ca. 7 km ind til Svendborg. Tommelfingerreglen var, at vi cyklede fra påske til efterårsferie og tog med toget resten af tiden.
Cykelturen tog ca. ½ times tid. Vi fulgtes, kørte enkeltvis som det kunne passe sig. Det første år var desvære ikke noget, jeg husker med glæde, der var lidt drillerier undervejs, så det skete, at jeg i stedet for at køre ad Nyborg landevejen, kørte over Tved. Afstendsmæssigt var det hip som hap.
Togturen var på ca. 15-20 minutter. Skårup var sidste stop inden Svendborg, så når der rigtig var tryk på, kunne det knibe med at få et sted at sidde ned. Toget ankom til Svendborg lige tidsnok til, at vi uden ret mange svinkeærinder kunne nå frem til skolen inden skolestart kl. 07:55.
Det var kun de tre første år, jeg tog med toget om vinteren. I IV mellem og Realklassen cyklede jeg hele året rundt – med undtagelse af en enkelt uge i IV mellem. Det gav en større frihed efter skoletid, desuden skulle jeg ikke så tidligt hjemmefra om morgenen – cykelturen TIL Svendborg kunne gøres næsten lige så hurtigt som togturen.

Skoledagen

Skoledagen lå fast fra 7:55 til kl. 14. Timerne var på 50 min (i Skårup ‘kun’ på 45 min). 10 min frikvarter, hvor vi skulle ud. Spisefrikvarter var på 10+10 min. Om lørdagen – for vi gik i skole om lørdagen, var timerne kortet ned til 40 min og frikvartererne til 5 min, så kunne vi holde weekend ved 1-tiden.

Daglige rutiner

Skoledagen havde sine faste rutiner. Vi mødte kl. 07:55 og dagens første opgave var protokolføring ved klasselæreren. Klasselæreren var ikke nødvendigvis vores dansklærer, det var en administrativ post. I vores klasse var det Poul Madsen, vores regnelærer, der havde klasselærerfunktionen. Når vi skulle til time efter et frikvarter skulle vi stille op på rad og række og blev lukket ind i en ganske bestemt rækkefølge, således, at de klasser, der havde lokaler øverst oppe blev lukket ind først. Kun de store elever fra realklassen kunne gå lige ind.

Morgensang

Kl. 8 gik vi til morgensang. Det skete i ganske bestemt rækkefølge med de store fra realklassen bagerst i gymnastiksalen og de små fra I mellem forrest. Det var bare med at huske salmebogen! Var den glemt blev det bemærket. Morgensang var med stil og musikledsagelse: Orgel og violin på balkonen, hvorfra også P.E. Ravn-Nielsen styrede slagets gang. Først blev der sunget en salme – alle vers. Derefter meddelelser til alle og så efterfulgt af et salmevers vi skulle kunne udenad og derefter Fadervor.
I december havde vi et ganske særligt ritual. På gelænderet ved balkonen var opsat 24 stearinlys, og der blev selvfølgelig tændt eet for hver dag i lulemåneden. Men de skulle også slukkes og til det blev der hver dag kaldt det nødvendige antal elever op for at foretage lyseslukningen. Men pustet skulle udføres ved at man blot sagde “Pølse” – det var nok til at slukke lyset uden at der blev sprøjtet steearin ud over hele forsamlingen.
Sidste dag før jul blev der som sædvanlig kaldt et antal elever, men det blev stoppet fra salen med: “Lærerne, lærerene..“. Og så måtte lærerne op på balkonen og ‘pølse’ lysene.

Afleveringer

Aflevering af skriftlige opgaver var en alvorlig sag. For hver eneste klasse var der helt faste ‘terminer’ for, hvornår, der skulle afleveres hvlket hjemme arbejde.
Blækregning én gang om ugen i grønt indskrivningshæfte. Genfortælling og senere stil i rødehæfter hver anden uge. Engelsk stil i IV mellem og realklassen 1 gang om ugen i blå indskrivningshæfter.
På afleveringsdagen skulle duksen samle hæfterne inden skolestart, lægge dem i alfabetisk orden, hvis et hæfte manglede skulle der i stedet ligge en seddel, med navn på den, der manglede.
På vej til morgensang skulle hefterne så afleveres på Ravn-Nielsens kontor!

Timer og timelængde

Timerne var som sagt på 50 min. Og lå for de flestes fag i meget faste rutiner. Vi vidste stort set, hvad der skulle ske i hver enkelt time, at undtagleser hørte til sjældenhederne. Mere om det under de enkelte fag. På sin vis var der vel en vis tryghed i det system.

Frikvartererne

Frikvartererne var kun på 10 min, men ud skulle vi – det var kun ved meget dårligt vejr, at vi fik lov til at blive inde, men det var vist mere undtagelsen end regelen. Om sommeren blev vi også sendt ud i spisefrikvartererne.
Om vinteren spiste vi sammen med vores klasselærer de første 10 min, og så var det ud.
Skolegården var just ikke noget at råbe hurra for. En stor alfalteret plads, der også blev brugt som håndboldbane i gymnastik om sommeren.
Trods de forholdsvise korte frikvarterer brugte vi egentlig ret godt. Det var både aldersbestemt og årstidsbestemt. Leg var der en del af: Tagfat – som ny var det en god måde at lære sine nye kammerater at kende. Om vinteren lavede vi glidebaner – hvis der var sne nok til det. Set i bakspejlet var det vist nok ikke helt ufarligt, men det var ingen, der tænkte på dengang.

Karakterbøger

Som noget helt nyt – i hvert fald når man kom fra landet var karakterbøger. Det fik vi fire gange om året: Oktober, jul, påske og ved skoleårets afslutning.
Det var en alvorlig sag. Det var skolebestyrer PE Ravn-Nielsen, der personligt afleverede karakterbøgerne. Og de blev afleveret med kommentarer om op og nedgang i forhold til forrige gang. Alle karakterene var blevet regnet sammen og udregnet med et gennemsnit. Dertil kom så, at der var udregnet et klassegennemsnit. Lå man for langt under et, så blev også det bemærket!
Dertil kom også at antallet af ens sygedage/forsømmelser var også noteret. Havde man i løbet af skoleåret ikke haft forsømmelser fik man en bogpræmie. I IV mellem og realklassen havde jeg ingen forsømmeler og fik Bolettes brudefærd begge år i henholdsvis blødt og stift bind.
Karakterbogen skulle så efterfølgende afleveres hjemme og underskirives. Også det kunne være en alvorlig sag.

Skolepenge

Skolen var privatskole, så der skulle betales skolepenge. 30 kr om måneden – halv pris til mig fordi mine forældre var lærere. Pengene blev betalt kontant hver den første, så da stod der de første par dage efter den første lange køer af elever foran kontoret for at komme til at betale.

Prøver og eksamen

Ida Holsts Realskole var en eksamensskole – og vi blev grundigt forberedt til det endelige mål: Realseksamen.
Ved slutningen af skoleåret – helt fra I mellem – var vi til eksamen/oprykingsprøve.
Dertil kom mundtlig eksamen i tre valgte fag i I-III mellem. Efter IV mellem gik vi til mellemskoleeksamen, og selvfølgelig Realeksamen efter Realklassen.

Oprykning

I I-III mellem var der hvert år oprykningsprøve. De skriftlige prøver lå fast. Regning/matematik, Dansk med diktat, genfortælling eller stil.
Dertil kom mundtlig eksamen, der for ovenstående oprykning begrænsede sig til prøve i tre udvalgte fag.
Det blev altid afviklet på nøjagtig samme måde, som til rigtig eksamen – jo, vi blev skolet.

Terminsprøver

I IV mellem og Realklassen havde vi terminsprøver – de var skriftlige og var en ‘kopi’ af skriftlig eksamen til Mellemskoleeksamen og Realeksamen.
I IV mellem var det diktat, genfortælling, regning og matematik. Og der var tryk på. Både gymnastiksal og et lokale på Wandalls hotel blev brugt, ellers var der ikke plads til alle.
I regning og matematik var opgaverne gamle opgaver fra tidl. Eksaminer. Det samme var emnerne til stil.
Genfortælling: Vi fik en historie læst op to gange, herefter fik vi en overskrift, og så var det bare med at gå i gang.
Stil: her fik i tre overskrifter og dem skulle vi så skrive ud fra. Stil og genfortælling skulle rent faktisk skrives to gange. Først en kladde og så indskrivning – med blæk! Men inden vi gik i gang skulle der først skrives en dispositon til alle tre stile.

Eksamen

Mellemskole- og realeksamen.
Eksamen var en alvorlig sag. Når skriftlig eksamen startede kl 09:00, så var det efter kirkeuret på Sct. Nicolaj kirke. Herefter blev kuverten fra ministeriet åbnet og delt ud. Til de skriftlige eksaminer var der afsat 4 timer og de skulle bruges alle sammen dvs ingen fik lov til at gå før tiden!
Mundtlig eksamen var også en ganske alvorlig sag. Det spændene var bla. Hvornår fik vi læseferie. Vi læste og repeterede og forsøgte ikke at forsømme foråret alt for meget. Et par dage kunne vi komme til spørgetime hos vores faglærer og få de sidste fif inden selve dagen.
På selve dagen mødte vi op i vores stiveste puds. Til stede ved eksamen var foruden vores faste lærer også en censor. Det kunne være en lærer fra én af byens andre skoler eller det kunne være en beskikket censor udpeget af undervisningsministeriet – så var der nerver på. For langt de fleste eksaminier gjaldt det, at vi trak et nummer med et emne og så var det bare med at komme i gang og det uden forberedelse i hvert fald i ‘fortællefagene’ I matetik, dansk og sprog fik vi vist lov til at forberde en del af det vi skulle op i.

Lærerne

Der var forholdsvis lidt udskiftning i de lærere vi havde i mellemskolen og Realklassen. I dansk og regning havde vi henholdsvis frøken Find og hr. Madsen i alle 5 år ligeledes Oluf Petersen til fysik. Historie skiftede lidt og det samme i biologi og gymnastik.
Jeg har så valgt at ‘beskrive’ de lærere vi havde i de sidste år.

Skoleleder:P.E. Ravn-Nielsen
P.E. Ravn-Nielsen var suverænt skolens leder – han ejede den! Og han var allestedsnærværende. Som jeg husker det kunne han navn på alle elever – og det på en skole, der på det tidspunkt havde godt 500 elever.
Som beskerevet andetsted kom han rundt til alle med karakterbøger.
I real A fik vi P.E. R-N til klasselærer, men vi så ham stort set kun om morgenen til protokolskrivning. I spisefrikvarteret glimrede han som regel ved sit fravær. Det benyttede vi os af og ‘smuttede’ ned til Lindholm(?), hvor vi nød en sodavand el.lign.
Det endte selvfølgelig galt. En dag kom han op til klassen og alle drengene var nowhere to be seen. Vi blev alle kaldt op på kontoret da vi kom tilbage til skideballe. Da det hele var faldet lidt til ro, fortsatte vi vores eskapader.

Dansk: Elvira Find
Vi var vist ikke altid lige begejstrede for frøken Find, men set i bakspejlet, så havde vi en dygtig lærer, og vi lærte meget. Der var ingen slinger i valsen i hendes timer.
Timerne kørte efter et fast mønster. Vi havde dansk 1 time om dagen og en enkelt dag havde vi to timer.
Oplæsning var en vigtig disciplin. Dagens ‘tekst’ blev læst op, og under oplæsningen skulle vi sætte små ‘trykmærker’ så vi under læsning senere, kunne lægge det rigtige tryk.
En anden øvelse, som vi ikke var ret vilde med, var skrivning af disposition inden vi gik i gang med at skrive stil. Men det var en god øvelse, og det har siden især på seminariet ‘reddet’ mig fra at skrive en forkert stil.
Jeg tror i bund og grund, at de fleste af os lærte rigtig meget.
I de første skoleår skrev vi diktat og genfortælling. Genfortællingen blev læst op to gange, og så fik vi en overskrift, så var det bare med at få skrevet ned så meget som muligt. Kunne man ikke nå at blive færdig i timen, så måtte man skrive færdig hjemme, og så kunne det jo godt ske, at man havde andet i hovedet og ‘glemte’, hvad historien drejede sig om.
Der skulle afleveres genfortælling og senere stil hver anden uge.

Regning: Poul Madsen
Regning senere også matematik med Poul Madsen. Timerne gik efter et meget fast mønster. Overhøring af tidl. genemgået stof. Gennemgang af nyt stof og slutte med selvstændigt arbejde – og blev man ikke færdig på klassen, ja så var der hjemmearbejde. En gang om ugen skulle der afleveres ‘blækregning’. Det var opgaver, der bare skulle laves. Først opstilling i kladdehefte. Når de så var regnet ud og checket, skulle de føres ind. Det skulle ske i et hæfte uden linier, så for at holde god orden skulle der så et ark under med linier, og så var det ellers med at holde tungen lige i munden.- der var ingen fortrydelsesret.
Det blev ikke nemmere senere da vi fik geometri, så skulle der også tegnes geometriske figurer med blæk. Det krævede egentlig stor disciplin at gøre det ordentligt.
Igen vi lærte meget, som vi fik god gavn at at kunne senere.
I IV mellem og Realklassen havde vi en ugentlig time med prøve, så vi for alvor kunne vænne os til eksamenssituationen.

Engelsk: Ole Due Møller
Engelsk var for mig lidt af et problem. Vi havde i Ole Due Møller en dygtig lærer.
Mit problem var, at jeg i Skårup på Øvelsesskolen havde haft engelsk i 5. Klasse og jo lidt i 6. Klasse. Nu skulle jeg starte forfra, og ikke nok med det; af en eller anden grund skulle vi på de første 20(?) sider kun læse lydskrift. Bogen var bygget op, så der var lydskrift på venstre side og ‘rigtig’ skrift på højre side. I det omfang jeg kunne, snød jeg mig til at læse på den ‘rigtige’ side. Det meste af det engelsk vi havde de første re år var mundtlig engelsk efter devisen oplæsning og oversættelse. Det eneste engelsk vi hørte var Due Møllers.
Desværre omkom Due-Møller ved en trafikulykke i efteråret 1958 dvs ca midt i III mellem.

Engelsk: Eva Ejlskov
Due Møllers afløser blev Eva Ejlskov – senere gift Bendixen. Også i hende havde vi en habil lærer. Undervisningen var den samme: Oplæsning og oversættelse og genemgang af den nye lektie. I IV mellem og realklassen kom der også ugentlige oversættelses stile. Eller rettere aflevering hver anden uge og 1 fast time med prøve de andre uger.

Tysk: E. Find
Som i engelsk havde jeg også et ‘forspring’ i tysk nemlig fra april til sommer i Skårup.
Vi havde Frk. Find til tysk. Tysk var først fra II mellem. Igen en meget traditionel undervisning med oplæsning og oversættelse. Der var ikke så meget skriftligt arbejde. Til Frk. Finds store fortrydelse skulle vi ikke op i skriftlig tysk til eksamen- det var vi nu ikke så kede af.

Øvrige fag
Fælles for flest af de ‘øvrige fag’ var, at det var fortællefag med hukommelsesstof. Timerne forløb ret ens med overhøring i gammelt stof og genemgang af nyt stof. Øvelsen bestod så i at få den ny lektie læst så godt at man kunne genfortælle lektien og få de vigtigste punkter med.

Historie
Vi havde lidt skiftende lærere til historie, men i de sidste år havde vi Kaj Posselt. Det var alt sammen hukommelsesstof og udenadlæren. I realklassen blev det suppleret med samtidsorientering, her var der lidt mere spræl, hvor højdepunktet var valg, hvor vi var på besøg på valgstedet.

Geografi
I alle fem år havde vi Karl List til geografi. Geografi i de fleste af åren var ‘landelære’. Om hvert land skulle vi kunne grænser, vigtigste byer, floder og bjerge. Så skulle vi vide noget om befolkning, vigtigste erhverv og kulturellse forhold.
En enklet afveksling var der dog, da vi i III mellem (1958/59) havde en mere fri opgave, vi skulle skrive om et frit valgt emne om USA. Vi fik dem først tilbage ved vores 25-års-jubilæum i 1986!

Biologi
I naturhistorie nåede vi at få tre forskellige lærere. Fru Appel i I Mellem. John Bendixen i II og III mellem. De sidste to år have vi Voss. Appel huser jeg ikke så meget om. Bendixen var lidt mere ‘farverig’. Jeg tror nok vi kørte lidt med ham ind i mellem, og det var vores fornemmelse, at han ikke altid havde styr på tingene. Det var tit når man spurgte ham om noget, så var ‘modsvaret’: “Hvad mener du selv?”.
Voss havde fagligt mere styr på tingene, men da vi kom til forplantningens mysterier var han (som ungkarl) der ude, hvor han ikke kunne bunde

Fysik
I fysik havde vi i alle årene Oluf Petersen. Det var undervisning – ikke noget med selvstændige forsøg. Skolen havde en del fysikapparater, men det var alt sammen forbeholdt læreren at håndtere tingene. Det var ikke noget vi som elever skulle have fat i.
I første mellem skulle vi også have lidt teori om atomer. Det stod der ikke noget om i vores fysikbog. Det skulle vi selv skrive ned efter diktat – og aftegning efter tavlen.

Gymnastik
Vi havde to lærere til gymnastik, men jeg husker kun Karl List, som vi hade de sidste par år. Forholdene var gymnastikmæssigt ikke særlige fordelagtige. Skolen havde kun eet omklædingsrum – det andet var inddraget til sløjd! Så medens drengene havde gymnastik havde pigerne håndarbjde. Omvendt havde vi sløjd medens pigerne havde gymnastik.
Vi havde to timer med gymnastik om ugen. Den ene på skolen, om sommeren udendørs på legepladsen, hvor vi spillede håndbold og om vinteren i gymnastiksalen. Den anden time var dels i Badmintonhallen på Dronningemaen og om sommeren på Høje Bøge Stadion. Transporten skulle vi selv sørge for, det var enten til fods eller for de mere heldig på cykel.

Sløjd
Vi havde kun sløjd de første fire år. Skolen havde ikke noget egentlig sløjdlokale, men man havde inddraget det ene omklædningsrum fra gymnastik. Der stod vi så ret tæt. De ting, vi lavede kunne vi ikke selv bestemme. Der var ganske enkelt nogen ting, vi skulle lave.

Sang
Sang, og det var kun sang vi havde – ikke noget med musik. Vi nåede at få både Karl List og Poul Madsen til sang. Musikledsagelsen var på violin. Skolen havde ikke noget musiklokale, så undervisningen foregik i vores faste klasselokale.

Skrivning
Skrivning var et selvstændigt fag i i hvert fald i tre år. Og der havde jeg idt af et problem. Jeg havde startet min skolegang i Skårup med at lære skråskrift. I femte klasse fik vores dansklærer den ide, at vi nu skulle til at lære formskrift – det stod så på i et lille årstid, så da jeg kom på Ida Holsts var det tilbage til skråskrift – det blev hverken eller, og der blev aldrig rettet op det – ever.

Latin og fransk
Skolens underviser i latin og fransk var Voss. Latin var nødvendigt for at komme på gymnasiet, så det skulle jeg have for en sikkerheds skyld. Det blev også kun for en sikkerheds skyld, for det gik ikke særlig godt, og jeg slap kun lige igennem med nød og næppe. (g-).
I Realklassen kunne vi så vælge fransk – og det gjorde jeg, men efter ganske kort tid blev jeg klar over, at det højst sandsynligt bar i samme retning som med Latinen. Og fik efter nogen diskussion med både minde forældre og skolen lov til at slippe – jeg var ikke den eneste, der faldt fra. I øvrigt skolens argument for at vælge fransk det, at havde man ikke fransk, kunne man ikke få ansættelse ved postvæsenet!
De ‘frafaldne’ fik senere på året tilbudt maskinskrivning på Handelsskolen. Det fik jeg lov til at deltage i, og jeg må erkende, det ‘rettede’ noget op på min mislykkede håndskrift – og jeg har haft betydeligt mere brug for at kunne skrive blindskrift end for at kunne snakke fransk.

Udflugter og skolerejser

Det var ikke meget vi var ude af huset, men lidt blev de da til.

Lejrskole Askov? 1959
I II. Eller III. Mellem var vi på en kort lejrskoletur til Askov eller Rødding. Det er ikke meget, jeg kan huske om den. Vi boede i telt. Var bl.a inde at se Alfa margarinefabrik. Forhåbentlig er der andre, der kan huske mere om den tur.

Norge sommer 1960
I sommeren 1959 var vi på skolerejse til Norge, Dvs det var ren fornøjelsestur. Vi havde sparet op til den i skolen gennem længere tid, og kunne så drageafsted første uge i sommerferien. Med os havde vi Poul Madsen og hans kone.
Første dag var med tog til Hirtshals, hvor vi overnattede inden vi næste dag tog med båden til Kristianssand. Derfra med tog til Bygdedal. Herfra var det gennem Setesdalen med bus og overnatning på vandrerhjem. Turen varede ca en uge.

København marts 1961
Det var tradition, at realklasserne kom på en københavnertur i marts måned, og det blev også vores tur. Det var noget med tidlig start fra Svendborg en lørdag morgen, så der ikke gik for meget undervisningstid tabt – jeg var heldig at kunne hoppe på toget i Skårup.
Der skulle nås meget på de få dage, vi skulle være væk. Første stop var i Roskillde, hvor vi var inde og se domkirken. Derfra videre ind til København, hvor vi var på sightseeing. Gutenberghus, folketinget. Om aftenen var vi i teateret og se Macbeth! Næste dag fortsatte rundturen med besøg i bl.a. Danmarks Akvarium, Frihedsmuseet og Ryvangen. Eftermiddagen sluttede med matiné i Lorry. Om aftenen var vi atter i teatret og se Major Barbera. Hjem med tog lidt over midnat. På den måde kunne vi få frirejse – hjem på 3. Døgn, OG nøjes med én overnatning.

Realklassen

Der var blevet ‘ryddet’ godt op i klassen efter mellemskolen. Nogle forlod skolen med en mellemskoleeksamen andre fortsatte i gymnasiet. Tilbage sad vi en lille flok på 15, der var meget homogen.
Vi havde til huse i skolens fysiklokale. Det betød, at når der var andre klasser, der skulle have fysik, så måtte vi flytte. Først hen mod sommeren kunne vi få lov til at blive, når klasserne begyndte at repetere ude i klasserne.
I det hele taget var skolens lokalesituation meget presset. Skolen havde i de år det højeste elevtal på omkring 550 elever. Ud over lokaler i/på skolen så havde man også lejet sig ind i KFUMs bygning på den anden side af gaden.
…sådan gik det.
Efter realeksamen hvad så? Det lå lidt i luften at gymnasiet var en mulighed, men jeg havde valgt at tage realeksamen ‘for en sikkerheds skyld’. Godt det samme. I august fik vi meddelt, at det var muligt at søge om at komme på udveksling i USA. Efter lidt debat derhjemme, blev vi enige om at det var mulighed. For at gøre en lang historie kort; jeg søgte og blev accepteret.

USA

Efter realeksamen og en sommer kunne jeg så i august drage til USA for at gå i skole i et år. Jeg kom til McLean Highschool i McLean lidt uden for Wasington DC. Det blev til et spændende år med mange udfordringer. Jeg havde været heldig at få en god famlie, hvor jeg faldt til.
Skoleforholdene var selvfølgelig meget anderledes end det jeg var vant til. Vi havde ikke ugeskema, men det dagskema – fem dage om ugen – vi gik ikke i skole om lørdagen.
Foruden at gå i skole skulle jeg også fra tid til anden ud at holde foredrag om både de ene og det andet.
Vi var ret mange, der var på udveksling i området, så det hele var meget internationalt.
Året sluttede med en tre-ugers bustur sammen med andre, der havde været på udveksling. Denne bustur endte i Wasington DC, hvor vi alle samledes fra hele USA. Efter et par meget hekstiske dage, skulle vi så hjemefter til familien.

Præppen

Efter hjemkomsten fra USA begyndte jeg i præparndklassen på Skårup Seminarium. Af flere forskellige årsager, var det ikke nogen succes. I december var jeg så på session og brugte militæret som et slags pusterum for at komme lidt væk fra alt læseriet.
I februar marts gik det helt galt, og jeg flyttede til Esbjerg seminarium, hvor jeg gjorde præppen færdig. Fik lov til at gemme min optagelsesprøve i de to år jeg var inde ved militæret.

Soldat

Var blevet indkaldt til Jyske Telegrafregiment, der havde til huse på Langelandsgades kaserne. Fire måneder som rekrut. Derefter 1 måned i Padborglejren. Tilbage til Århus nu på Vester Allé kaserne frem ti sommer før vi kom tilbage til Langelandsgades kaserne. I mellemtiden var jeg blevet udnævnt til menig gruppefører. Det gav en lønforhøjelse på 20%, så jeg nu fik kr. 6,- om dagen i stedet kun kr. 5,-.
I september blev der så mulighed for at komme til Cypern som FN-soldat. Den chance var jeg ikke sen til at gribe, så slap jeg da for en vinter mere i Aarhus
Det blev så et halvt år under lidt varmere himmelstrøg og en ganske god tid.

Esbjerg Seminarium

Begyndte så i august 1965 på Esbjerg seminarium. Det blev fire travle år. I første halvdel af 3. Klasse blev vi sendt ud som vikarer for at afhjælpe lærermanglen. Jeg valgte at tage til Bornholm, hvor jeg havde fuldt skema på Østre Skole.

Lærer i Sønderborg

Efter endt uddannelse på Esbjerg Seminarium søgte jeg stilling i Sønderborg og fik min første ansættelse på Sct Jørgens Skole. Her var jeg i fire år, så startede jeg på Humlehøj-Skolen, der i 1973 var helt ny. Der var jeg frem til 2009, hvor jeg gik på pension.

Otium

Og så bliver der også tid til at rejse på lidt mere gunstige tider, end det har været tilfældet medens der også var et arbejde, der skulle passes.

Tvedvej
Svendborg 5700 DK
Get directions

Fødselsdag:

1944

Erindringen ønskes afleveret til:

Tved Lokalhistoriske Arkiv