Svend Aage Nielsen

Erindringer fra min barndom på landet i 1950'erne i Nybo lidt nord for Herning. Det er blandt andet en fortælling om spejderlivet og hvad man lavede i fritiden som barn i 1950'erne. Gør ejerskabskrav på erindring

Bøger og læsning

Lige fra jeg begyndte at kunne det, har læsning været en af mine foretrukne fritidsinteresser.

Min første bog fik jeg o. 1950 af far og mor, der havde været i København, vistnok til min farbror Alfreds begravelse. De havde gaver med hjem, og min var altså en bog. Den hed ”Vi læser historier” og bestod af 8 letlæste historier og eventyr. Mon ikke årsagen til valg af gave var, at jeg på det tidspunkt var begyndt at kunne læse selv.

Senere var bøger et sikkert hit, når der skulle vælges gave til mig. Det var en overgang især Jan-bøgerne, der havde min store interesse. Tænk hvis man kunne blive ejer af hele serien. Andre, der nok kunne glæde en halvvoksen dreng, var Flemming-bøgerne – og så selvfølgelig den uendelige række af klassikere, der udkom i serien Samlerens Perlebøger fra 1950 såsom Ben Hur, Fangen på Kalø, Kejserens Kurer og alle de andre mere eller mindre udødelige.

Da jeg kom i de store klasser i Lund Skole, begyndte vi at kunne låne bøger med hjem. De kom i en kasse, vistnok fra Hammerum bibliotek, og kassens indhold blev så med jævne mellemrum fornyet, men sikkert ikke ofte nok efter min mening. Her var fx serien om Klit-Per af A. Chr. Westergaard, sikkert også klassikerne og andre med et lødigt indhold. Triviallitteratur var selvfølgelig bandlyst, men det begreb kendte vi ikke noget til, selv om vi traf den i rigelige mængder derhjemme.

Her var reolerne fyldt med bøger af især Morten Korch og Lars Nielsen (altså ikke min far, men en forfatter, der skrev et utal af bøger om livet på landet, han levede 1892-1963 og boede i Brande). Og så var der selvfølgelig ugebladene. Vi fik både ”Hjemmet” og ”Familie-Journalen”, de blev nok ikke købt begge to, det ene blev sikkert erhvervet ved bytning med naboen. I begyndelsen var det kun tegneserierne, der havde min interesse, men da jeg blev ældre slugte jeg både noveller og fortsatte romaner, ja selv brevkassen kunne bruges. Af romanforfatterne husker jeg Ib Henrik Cavling, der leverede fortællinger i massevis til ”Hjemmet”, og så var der Margit Söderholms roman: ”Driver dug, falder regn”. Den snakkede min mor og nabokonerne meget om, så den måtte jeg selvfølgelig også læse, selvom den nok ikke var beregnet for en ukonfirmeret dreng.

I midten af 50erne begyndte Forlaget IK A/S at udgive serien ”Illustrerede Klassikere”, det var de klassiske børnebøger udgivet som tegneserier. Dem begyndte jeg også at interessere mig for, sikkert tilskyndet af en kammerat, for egentlig har jeg altid foretrukket bogen frem for tegneserien, men i hvert fald kan jeg huske, at jeg havde nogle af dem, og at mit første møde med klassikeren Moby Dick var som tegneserie.

En anden genre, der fangede mig, var de mange cowboyromaner, der blev sendt på markedet i store mængder, og som kunne købes billigt i diverse kiosker. En del købte jeg selv, og mange lånte jeg af kammerater, så min sult efter noget læseligt kunne imødekommes.

Heldigvis opdagede jeg en billigere vej til litteraturen, nemlig Herning Bibliotek, der på det tidspunkt havde til huse i en gammel patriciervilla i Dalgasgade. Her fik jeg mit første lånerkort og begynde at gå på opdagelse i det lille rum til højre, hvor børneafdelingen havde til huse. Og her lånte jeg utallige børnebøger, som gav mig mange gode stunder, indtil det en dag pludselig var slut. Jeg blev 15 år og kunne ikke længere låne i børneafdelingen. Så måtte jeg i gang i voksenafdelingen, hvor jeg syntes, det var utrolig svært at finde egnede bøger. Der var dengang ingen ungdomsafdeling, og jeg følte her virkelig, hvor smertelig overgangen fra barn til voksen kunne være.

 

Spejderliv

Da jeg blev 11 år, begyndte jeg at gå til spejder. Det blev hos KFUM-spejderne også kaldet De grønne spejdere i Hammerum, hvor min storebroder i forvejen var medlem. De havde hjemsted i missionshuset ”Silo”, og her holdtes de større arrangementer, mens de almindelige patruljemøder i min patrulje foregik i en kælder i en villa et andet sted i byen.

Her lærte vi ”alt” om spejderliv: at binde knob, at lave bål, at finde vej, dvs at læse et kort og bruge et kompas, at bygge bivuak, at slå et telt op, at yde førstehjælp og meget andet.

Det mest spændende var selvfølgelig sommerlejrene, og blandt dem især landslejren på Bornholm i 1955. Lejren varede fra den 10. til den 21. juli, og det var ikke helt uproblematisk at få fragtet de mange spejdere til og fra Bornholm. Der deltog 7.500 spejdere i lejren, men da de alle skulle fragtes med skib til øen var det kun de 4 midterste dage, at alle spejderne var samlede. Inden lejren havde ca. 200 spejdere, samt et antal værnepligtige fra Bornholms Værn været i gang i ca. 1 uge for at få lejren etableret.

Hvilke dage vi helt præcis var til stede, ved jeg ikke, men vi var i hvert fald ikke de første, for under sejlturen derover, gjorde det et stort indtryk, at vi mødte en af Bornholmerbådene på vej til København med flaget på halv. Om bord var kisten med en spejder, der var omkommet en af de første dage.

Turen derover foregik med tog til København, hvor vi skulle huske at indtage vores søsygetabletter inden den videre rejse. Jeg husker endnu hvor problematisk det var, for jeg havde ikke noget vand at skylle tabletten ned med, så det føltes som om den blev siddende i halsen, hvad den måske også gjorde. Jeg blev i hvert fald noget så søsyg under overfarten, og jeg tror tabletten i stedet endte i Østersøen, til hvem jeg ofrede hele mit maveindhold.

Da vi var ankommet til lejrpladsen, skulle teltene rejses, og meget andet arrangeres på vores tildelte plads, så vidt jeg husker var der daglig inspektion, for at se om alt var i orden, og for at kunne uddele præmier til de bedste.

Ellers husker jeg bedst, at vi en dag som led i vore ”gode gerninger” skulle trille rundt i Rønnes gade med nogle handicappede børn i kørestole. I hvert fald nogle af dem havde meget store hoveder, og vi fik at vide, at de havde vand i hovedet. En anden dag var vi på hike med kort og kompas (og oppakning tror jeg), jeg mindes det som utroligt varmt.

Der blev selvfølgelig også tid til at besøge nogle af øens seværdigheder, inden turen igen gik hjem.

Der var også andre sommerlejre, men de står ikke så tydeligt i erindringen, som turen til Bornholm. Jeg er dog sikker på at en af dem gik til en af Silkeborg-søerne, men det var vist bare en lille lejr kun for os fra Hammerum.

Da jeg var blevet konfirmeret fortsatte jeg som patruljefører, men jeg har ikke den store erindring om, hvad det indebar, og da vi et par år efter rejste fra sognet, gled jeg automatisk ud af spejderlivet.

 

Sport

Min første fodboldkarriere blev kortvarig og lidet glorværdig. Nogle af omegnens unge havde fået den ide, at vi selvfølgelig også skulle have en fodboldklub. Til bane blev anvendt en knoldet mark, vistnok på Gudumkær Hede, og i min erindring var der både græs- og lyngtotter, som altid var i vejen, når jeg skulle sparke til bolden.

Meget boldtræning havde jeg nok ikke fået, da jeg skulle deltage i min første ”officielle” kamp, hvor jeg da også kun var med som reserve. Kampen fandt sted i en af omegnens småbyer, muligvis i den senere så kendte fodboldby Vildbjerg, der lå så tilpas langt borte, at vi blev kørt dertil i bil. Desværre – eller måske heldigvis – blev der ikke brug for at benytte reservespilleren, og resultatet blev et par timers kedsomhed. Hvad resultatet af kampen blev, husker jeg ikke.

Dermed var min interesse for fodboldspil kølnet så meget, at den stort set har været ikke-eksisterende lige siden. Og jeg mødte aldrig mere op til træning i den lokale klub.

Lidt større interesse var der for badminton. Vi var indtil flere i omegnen, der fik fat i en ketsjer og nogle fjerbolde, hvorefter vi gik i gang med at spille diverse egnede steder. Men absolut ikke i klubsammenhæng.

Hos en af naboerne, Harry Christensen, hvis søn Peder var et år yngre end Knud Børge og 1½ år ældre end mig, etablerede vi ligefrem en friluftsbadmintonbane. Den blev anlagt i den skovbevoksning, der lå i gårdens nærhed. Her blev en naturlig lysning udvidet, jorden udjævnet og et net sat op, og så kunne der spilles.

Egentlig tror jeg dog, at selve processen med anlæggelsen af banen var mere interessant end selve spillet, som jeg ikke husker meget af. Men det kan måske skyldes, at de fleste af os relativ kort tid efter forlod Nybo. Jeg tror banen blev etableret i 1958, altså året før far og mor solgte gården og flyttede til Tjørring.

 

Cykeltur

Knud Børge, ovennævnte Peder, en karl fra en af nabogårdene, Anton, og jeg fandt i løbet af forsommeren 1958 ud af, at vi ville på cykeltur i sommerferien. Bestemmelsesstedet endte med at blive Fyn.

Sidst i juli (vistnok den 23.) pakkede vi cyklerne med tøj, telt og campingudstyr og drog af sted med Middelfart som første mål. Her slog vi en onsdag sidst på dagen vores telt op på campingpladsen, hvorefter vi holdt en tiltrængt hvil.

Om aftenen fandt den ældste del af holdet på, at vi skulle til dans i en nærliggende pavillon. Problemet var bare, at kun en af os, Knud Børge, var 18 og dermed gammel nok til at købe øl. Peder var 17, Anton var 16 el. 17, mens jeg kun var 15 og heller ikke så en dag ældre ud. Resultatet blev, at jeg med glæde ofrede mig og nøjedes med at drikke sodavand eller cola, mens de 3 andre tog chancen og bestilte øl. Jeg tror dog ikke, vi var der så længe, det var trods alt en hverdagsaften, vi havde formodentlig ikke ret mange penge – og skulle selvfølgelig være klar til morgendagens strabadser.

Næste dag gik turen til Odense campingplads, hvor vi ville tilbringe nogle dage. Om aftenen var vi i tivoli og næste dag var afsat til at besøge morbror Harald.

De næste dage gik med at se andre seværdigheder i området, vistnok Zoologisk Have og Den Fynske Landsby.

Efter at have nydt den fynske sommer i nogle dage vendte vi igen næsen hjemefter. Så vidt jeg husker valgte vi at klare strækningen fra Odense til Nybo på en dag. Vi holdt hvil i Jelling, og derfra og til Herning regnede det meget af tiden, så det var surt.

Men det havde været en god ferie.

Nybovej
Herning 7400 DK
Get directions

Fødselsdag:

1942

Erindringen ønskes afleveret til:

Lokalhistorisk Samling for Gjellerup Sogn