Laura Karas

Erindringen handler om en ganske almindelig fest, jeg var til, hvor man kunne gense sine gode, sprøde venner fra efterskole sidste år <3 <3 <3 Det var vist en ret normal fredag den 27/10 :)) Gør ejerskabskrav på erindring

 

Jeg havde egentlig ikke glædet mig super meget til den her fest. For det første, fordi jeg havde haft indtil flere skænderier med mine forældre om den. Hvorfor kunne jeg ikke bare få lov til at blaffe og blive så lang tid, det nu passede mig?

Gennem diverse kompromiser kom vi frem til, at jeg godt måtte blaffe med en af mine bedste venner, Marie Qvist, men at jeg skulle tage hjem allerede dagen efter festen.

Vi ankom mega tidligt – ved 15-tiden, og da vi bankede på, åbnede en forskrækket og nervøs asiatisk rengøringsdame op, der på dårligt dansk fortalte, at Kasper var i skole. Kasper havde inviteret til festen for lang tid siden og ville holde den sammen med hans gode veninde, Anso. Det ville blive et rent mekka af gode og sprøde efterskolefolk, kunne man regne sig frem til på listen over inviterede gæster. Jeg frådede tre romkugler og et studenterbrød, en tebolle med hjemmelavet pesto, og da der kom lidt flere søde mennesker gik vi i Netto og købte sprut. Så forudseende (og nærig) som jeg er, havde jeg medbragt – hold nu fast – en cider og en rest ga-jol. Jeg har aldrig rigtig lyst til at være stiv, men bliver bare lidt nedern tipsy til alle fester og går for tidligt i seng.

Da vi kom tilbage var der pizza and then the party was on. Folk strømmede ind og jeg tror, vi var mindst 40 stykker. Mine forældre troede selvfølgelig kun, vi var 20 til lidt hyggedruk. En af drengene fra min efterskole gav mig tusinde krammere og lagde sig op af mine ellers rimelig små bryster. Det var vildt underligt, for han var ret lækker, men jeg har bare kun bryster på størrelse med en 9-årigs og så er jeg meget tynd og lille og lidt bleg sommetider. Jeg har bøjle og lidt gule tænder, og så er jeg altid snottet, fordi jeg har allergi. Hvorfor lagde han så meget an på mig? Og hvorfor var han så fucking dårlig til det?

Jeg synes, det var lidt akavet, for jeg kunne vældig godt lide ham (og havde også haft et chrush på ham gennem året,) men til fester er drenge bare altid lidt liderlige og fulde og træls. Jeg føler ikke rigtig, jeg kan stole på folk til fester, for de roser jo bare alle til højre og venstre uden nogen form for sammenhæng eller intention bag (andet end sex for det meste)

Anyways blev jeg efterhånden træt af at spise saltstænger og få røg i hovedet, selvom det alt i alt havde været en god fest, så jeg gik i seng. Jeg gav mig god tid med at børste tænder, tisse af, skifte underbukser og alt det andet, man bare gør lidt langsommere når man er påvirket af alkohol. Derfor blev klokken også tre om natten, før jeg lagde mig i den seng, der var ‘reserveret’ til mig og en anden pige. En hel del drenge sov allerede på gulvet på madrasser, hvilket var meget rart, når nu de var så fulde, skæve og gået helt døde. Det tog dog en del tid at få en af drengene ned fra sengen, for han ville bare have pladsen der. ENDELIG lagde jeg mig til at sove, men så gik en af drengene på toilet (ham havde jeg også haft et chrush på,) og da han kom tilbage, lagde han sig ved siden af mig. Jeg synes, det var max akavet, men ville ikke vende mig om – så lå jeg ligesom i ske med ham?

Han rykkede sig tættere og tættere på og vi lå næsten med ansigterne opad hinanden. Det kunne jeg mærke, selvom jeg havde lukket øjnene. Jeg ved ikke helt, om det var alkoholen eller bare mig selv, men jeg syntes faktisk også, det var lidt spændende og sjovt. Men pludselig kunne jeg mærke noget rykke lidt i dynen, og med et lå der en kold hånd på mit lår. Det var ikke sådan, at der skete noget, men lige pludselig synes jeg, mine grænser var helt overtrådt, så jeg sagde ‘ej, det er virkelig grænsen det der,’ tog min pude og dyne med og sov på gulvet ovenpå resten af natten.

Det var på en måde den mest almindelige fredags-fest, jeg har været til og på en måde bare den mest absurde aften, hvor en dreng for første gang lagde an til, at jeg måske er lidt andet og mere end dårlig humor og entusiatisk i frivilligt arbejde.

 

Syrenvej 3
Næstved 4700 DK
Get directions

Fødselsdag:

2000

Erindringen ønskes afleveret til:

Kolding Stadsarkiv
Næstvedarkiverne