Victoria Maria Pelch Mortensen

Min erindring er skrevet i forbindelse med et samarbejde mellem min skole, som er Tagensbo Skole og Københavns Museum og Københavns Stadsarkiv. Her er min fortælling om min barndom. Gør ejerskabskrav på erindring

Min første dag i skole på Bispebjerg skole

Da jeg startede i skole, var jeg 5 år, jeg kan tydeligt huske, at jeg så op på den store laksefarvede skole. Da jeg skulle ind af skoledøren, var gulvene helt bulede, fordi de var så gamle, og alt var helt gammelt og slidt. Lyset blinkede, fordi der ikke var kommet nye pærer i.
Min klasse var ved siden af hoveddøren, hvis man skulle på toilettet, skulle man ud i skolegården. Jeg sad ved siden af min bedste veninde Salsabil. På bordene var der et æble og en juice, og der var et navneskilt hvor der stod Victoria, mine lærere hed Birte og Susanne.

Det er min gamle skole, som hed Bispebjerg skole.

Jeg kan huske, at drengene først gik i bad, og klædte om, og efter skulle pigerne så gå i bad og klæde om, pigerne kunne bare kigge ind til drengene, og drengene kunne også bare kigge ind til pigerne. Jeg kan huske, vi altid legede sådan en leg, som hed hospitalsleg, som gik ud på, at der var en, som skulle fange, og hvis man blev fanget, skulle man lægge sig på jorden og vente på, nogen kom og bar dig hen til en stor blå pude og smed dig på den.

Jeg kan huske, at 1. klasserne var de første, som skulle ind og se skolen. Da Salsabil, Amani og jeg kom ind, sagde vi ejj, det ligner ostetag og grinede. Den havde 3 gårde, hvor man kunne lege. Jeg glædede mig til at se mit nye klasselokale. Alt var flot, der var ikke noget bulet gulv, ikke nogen grimme vægge, alt var flot og rent. Og jeg sagde, jeg aldrig ville tilbage på den gamle beskidte skole.

Da jeg kom i 2. klasse, skulle jeg på lejrskole for første gang med min klasse, til Jægerspris. Det var rigtig hyggeligt, alle pigerne sov i samme værelse, og alle drengene sov i samme værelse. Først sov jeg i samme seng med Amani og Salsabil, og vi skulle kun være i Jægerspris 3 dage.

I 5. klasse begyndte vi med at samle vores telefoner ind i en kasse og låse dem ind i et skab. Det kunne jeg ikke lide, det var så irriterende, at vi ikke kunne have vores telefon i frikvartererne. Lærerne begyndte med at samle vores telefoner ind, fordi de sagde, at vi lærte mere, hvis vi ikke havde dem, og der ville komme mange problemer. Det syntes jeg altså ikke, der gjorde, men det var lærernes mening.
Da kom jeg i 6. klasse, samlede de stadig vores telefoner ind.

Så skulle jeg til Bornholm med min klasse, jeg glædede mig så meget. Det var rigtig hyggeligt, og jeg oplevede meget på den tur. Jeg glædede mig lidt til at komme hjem igen. De lærere som var med, hed Jacob, Nikita, Long og Emilie.
Vi tog hvert år på lejrtur.

Jeg kunne godt lide at gå i skole. Især efter vi blev flyttet over på den anden flotte skole. Jeg elskede mine venner og lærere.

Magistervej 4
København 2400 DK
Get directions

Fødselsdag:

2005

Erindringen ønskes afleveret til:

Københavns Stadsarkiv