Tove Marquardsen

De fleste små samfund har en ildsjæl. I Lønstrup, Skallerup og Vennebjerg-området har vi også en ildsjæl. Det er Tove Marquardsen. Tove er selv vokset op i et lille fiskerhus i Lønstrup. Toves hjerte brænder for lokalsamfundet. Bl.a. har Tove stået for Havtornetsrige og Mårup Kirkes venner. Gør ejerskabskrav på erindring

Clara Lyngholm Andersen fra Friskolen Skallerup har lavet et interview med Tove Marquardsen i forbindelse med klassens deltagelse i Giv det videre 2017.

 

Hvordan husker du din barndom?

Jeg husker min barndom for værende meget god. Min far var fisker og var ofte ude at sejle, jeg var selvfølgelig bange, når det stormede, og han var på vandet eller ude med redningsbåden.

Hvordan fik du ideen til Havtornens rige, og hvad var formålet med det?

Altså formålet var at samle de tre landsbyer, at få noget bedre samarbejde og få planlagt på tværs. Kommunen havde også opfordret alle landsbyerne til at lave landsbyråd, så det er meget formatiseret, hvor vi er bindeleddet mellem Hjørring kommune og landsbyerne. Jeg sidder også i landsbyforum, hvor vi er 10 der sidder og behandler ansøgninger fra landsbyerne, hvis de søger nogle penge. I forum har vi netop været med til, at udarbejde en ny landdistriktpolitik “Samling og sammenhold”.

Hvad blev der af mårup kirkes venner, efter kirken blev revet ned?

Den eksisterer stadig. Vi har ikke opkrævet kontingent i flere år, men arbejdet ligger ikke stille, der er stadig stor fokus på stedet, som formidles i samarbejde med Lokalhistorisk forening for Lønstrup og omegn. Målet med den næste generalforsamling er, at sammenlægge de to foreninger, hvis formål er det samme.

Hvad laver du lige for tiden?

Jeg er ved at planlægge en masse ting, for næste år er det jo Europæisk Kulturarvsår. Men det bliver noget med at formidle vores kulturarv altså: Naturen, skolen, kirken, redningshuset, fyret og Mårup. Det bliver noget med aktiviteter for børn og voksne, det spænder helt fra folkedans til foredrag og til at lave noget kreativt, så der er meget på kedlen.

Hvad har du af holdninger til Rubjerg knude fyr, og syntes du, det skal flyttes?

Jeg syntes ikke, at det skal flyttes, det er jo helt forkert at flytte det ind i landet, fordi Rubjerg Knudes Fyr har den funktion, der hvor det ligger, og det er jo en flot skulptur i landskabet. Der er jo også mange, der siger “lad det bare falde i vandet” og det må det jo bare ikke. Der er, jo også en hel del sikkerhedsregler og alt sådan noget. Jeg syntes, de må pille det ned, når det bliver for farligt, og så lad os nyde alt det sand der oppe, fordi der er også mange, der bare kommer pga. af alt det sand.

Hvad driver dig til at lave det du laver mht. havtornens rige og mårup kirkes venner?

Det er, fordi jeg syntes, det er enormt spændende at lave nogle aktiviteter, som samler folk. Jeg brænder simpelhen bare for det, jeg kan ikke rigtig forklare det. Det er ikke for at promovere mig selv, de ting jeg gør, er noget jeg selv har lyst til, så det er sådan set det, jeg laver, jeg elsker noget med historie, kunst, og alt sådan noget. Det var også noget af det, jeg brugte, mens jeg arbejdede som højskolelærer, så det er sådan set min fritid. Nu hvor jeg er gået på pension, går hele dagen med at lave lokalhistorie og svare på spørgsmål fra folk – fra hele verden.

 

Lønstrup 9800 DK
Get directions

Fødselsdag:

1946

Erindringen ønskes afleveret til:

Lokalhistorisk Forening for Lønstrup og Omegn